En del af min svigerfamilie, en far og hans voksne datter, er amerikanske. De er bosat i Danmark, men med stor og voldsom rejsetrang. En sviptur til Bologna, tre måneder i Sydamerika, Tokyo i en uge. De rejser normalt lidt over halvdelen af året og udlejer deres respektive boliger på Airbnb og overnatter på samme måde, når de rejser. De er ikke rige, i hvert fald ikke filthy rich, men de ved til gengæld, præcis hvordan de skal work the system. De ved, hvornår og hvordan de skaffer de billigste flybilletter.
De ved, hvilke luftfartsselskaber der har dårlige sæder, og hvilke der har gode videoskærme. Det er dem, jeg først ville ringe til, hvis jeg var strandet på en usikker linje til Novosibirsk eller i the outskirts of Kaltukatjara, Australien. De taler 3-4 sprog flydende, de fleste andre til husbehov. De er kosmopolitter. De er madglade, belevne, begavede, usnobbede og virkelig godt selskab. De er den slags mennesker, der får nye venner, altså rigtige venskaber, lige meget om de sidder på en pub i London eller i en flække i Mexico. Men ingen af dem har nogensinde været i Jylland.
