Solen skinner blødt og lokkende udenfor, men de seneste dage er vi blevet frarådt at forlade vores hjem her i Washington D.C. Og hvis vi gør det, skal det være med mundbind. Det virker som en reprise af dengang Covid-19 var på sit højeste, men denne gang er det voldsomme canadiske skovbrande og ikke en virus, der giver os følelsen af igen at være spærret inde i vores hjem. Vinden fra nord har hyllet New York ind i en tåge af røg og her længere mod syd har den gjort os til gidsler i vores eget hjem. Selv om skovbrande er naturlige, er de blevet voldsommere pga. af klimaforandringerne.
Det er en ubehagelig følelse af, at nu mærker vi for alvor konsekvensen af vores overforbrug på planeten, når vi kan se frem til flere dage i husarrest. Derfor er det også nedslående at læse, at Klimarådet endnu engang dumper regeringens politik. Selv om jeg bor langt væk fra Danmark, så kender klimaforandringerne ikke til grænser, og alle, der har magt, er forpligtet til at handle hurtigt. Vi kan ikke vente på, at havvindmøllerne kommer op, eller der bliver udviklet grøn teknologi. Der er så mange lavthængende frugter, der er lige til at plukke her og nu, men som får lov at hænge. Især på madområdet. Som Klimarådet påpeger, er det bekymrende, at det offentlige klimaaftryk er steget med 12 procent fra 2019 til 2021. En meget nem måde at reducere på er ved at gøre den offentlige bespisning mere grøn. Hver dag bliver der serveret omkring 650.000 offentlige måltider. Da omkring 20-30 procent af vores udledninger er koblet til den mad, vi spiser, er her altså virkelig en nem gevinst. Tilmed kan lækre grønne måltider være med til at introducere mange borgere til, hvor velsmagende grøn mad kan smage, så undskyld, hvad venter vi egentlig på?
