Det er først lige gået op for mig, at jeg tilhører en meget lille minoritet. En ting har været anderledes i min opvækst end de fleste andres. Jeg er vokset op på hjemmebagt rugbrød.
Først i 1980’erne fik min mor af en veninde. Hun begyndte at bage rugbrød og har gjort det lige siden med en ubrudt kæde af rugbrød baseret på den samme surdej.
Rugbrødsbagningen var i barneøjne omgærdet med en vis form for mystik. Det var et lille ritual, når der blev rørt til rugbrød. En tjans, min far ofte tog, for det var en stor portion med to kilo mel, og det kræver et solidt rørearbejde. Senere kom den vidunderlige duft af nybagt brød, der kun blev overgået af selve smagen af en lun skive brød, hvor smørret smeltede i søer, når det blev smurt på.
Men rugbrødsbagning er faktisk hverken mystisk eller svært. Det ved jeg, for i dag bager jeg selv. Det kræver kun en vis form for planlægning og vedholdenhed.
Selvfølgelig blev det ikke perfekt de første gange, men i modsætning til at bage surdejsbrød på hvede er processen virkelig simpel. Rugsurdejen skal ikke passes, dejen skal ikke vendes med omsorgsfulde hænder eller foldes kunstfærdigt. Jeg har været væk i flere uger og bliver ikke straffet af min surdej. Det kan endda nemt passes ind i et travlt arbejdsliv.
Omkring klokken 19 tager jeg min bøtte med surdej ud af køleskabet, blander den op med rugmel og vand i en skål. Lader det stå til næste morgen, hvor jeg blander mere vand, rugmel og salt i skålen og tager en klump dej fra til surdej, der kommes på køl. Resten af dejen kommer jeg i en brødform, og sidst på eftermiddagen er det hævet så meget, at jeg kan bage. Ud kommer et velduftende, vidunderligt smagende brød. Det er lavet på vand, rugmel og salt.
Brødet vejer næsten to kilo og vil have en cirkapris på 20 kroner eller det, du betaler for et kilo godt økologisk rugmel plus strøm til din ovn. Det er langt under halvdelen af, hvad et papbrød fra supermarkedet koster.
Men ét er pengene. Det kan jo være et godt argument for at komme i gang. Noget andet er glæden. Det er den vildeste lykke at hive et perfekt brunet brød, der indhyller hjemmet i den syrlige rugbrødsduft, ud af ovnen.
For et stykke tid siden landede bogen ’Rugbrødsglæde’ af Åse Solvej Hansen på mit bord. Ud over at hun har forsket i kvaliteten af kornprodukter i mere end 30 år, er hun også passioneret rugbrødsbager. Hendes mission er, at flere skal opdage glæden ved at bage deres eget rugbrød.
Det er i hvert fald svært at gå tilbage, når koden først er knækket, og duften af rugbrød hænger i luften. Jeg kan kun støtte budskabet om, at flere skal opleve rugbrødsglæde.
fortsæt med at læse
