Side efter side. Med grøntsager i alverdens farver, gadeliv, stille øjeblikke i spisehuse, fine restauranter, gadekøkkener, tehuse og madmarkeder.
I bogen ’Syriens gryder’, som udkommer på tirsdag, fortæller Ruth von Sperling med ord og Pernille Kløvedal Helweg med foto om det Syrien, der var. Inden 2011, hvor landet landet blev kastet ud i borgerkrig med et uhyggeligt antal døde, sårede og flygtninge til følge.
