Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ugens vintest: 5 glas til intens italiener

For under 70 kroner får du i denne uge helstøbt madvin med toner af tørret frugt og lakrids.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ugens vin:

Terre degli Osci Sangiovese 2013 Di Majo Norante 13 %

Molise, Italien. Meny, 67 kr. v. 3 fl.

Middelfyldig, lidt stram vin med modne toner af tørret frugt, lakrids og solbrændte krydderurter. God intensitet. Ikke en pleaser, men ganske kompleks madvin. Giv den luft.

Fra 30-70 kroner

Ventoux 2015 Vidal-Fleury 13,5 %

Rhône, Frankrig. Philipson Wine, 50 kr. v. 12 fl.

Tæt, bærpræget og ungdommelig vin med fuldmoden frugt i blåbærgenren og en krydret og halvstram afslutning, der giver god balance. Vellavet med pæn dybde, men ret enkel i udtrykket.

Yecla Monastrell 2014 Castaño 13,5 %

Murcia, Spanien. Føtex, 2 fl. for 90 kr.

Bærpræget, middelfyldig vin med fin saftighed og en krydret, lidt rå stil. Har mere kant og personlighed end de fleste i prislejet, men også en svag syntetisk/parfumeret tone.

Syrah 2015 Elsa Bianchi 13 %

Mendoza, Argentina. Vinspecialisten, 1 fl. for 70 kr.

Middelfyldig vin med en slikket, let sødmefuld tone af fuldmodne røde bær. O.k. balance og pæn tæthed, men syren stikker ud, og den fremstår lidt syntetisk i stilen.

Zinfandel Valley Oaks 2013 Fetzer 13,5 %

Californien, USA. Fakta, 1 fl. for 50 kr.

Enkel og ret endimensionel vin med blød, sødmefuld frugtkarakter. O.k. tæthed og intensitet, men uden struktur og meget saftagtig – bortset fra alkoholen, der brænder en smule.

Fra 70-120 kroner

Côtes du Rhône Les Vieilles Vignes 2012 Santa Duc 14 %

Rhône, Frankrig. Meny, 100 kr. v. 3 fl.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Balanceret, middelfyldig vin. Fint samspil mellem modne, let tørrede frugttoner og et krydret præg. Varm i stilen, men også tannin og rygrad og bliver ikke kluntet.

Silvaner Trocken 2015 Horst Sauer 12,5 %

Franken, Tyskland. Løgismose, 1 fl. (1 l) for 110 kr.

Frisk, ungdommelig og læskende vin med toner af lime, græs, grønt æble og Champagnebrus. Slank og rank, men ikke uden pæn fylde i midten. Tør og lidt stenagtig afslutning.

Eden Valley Riesling Gold Label 2012 Wolf Blass 12,5 %

South Australia, Australien. Føtex, 2 fl. for 199 kr.

Intens, syrerig og slank vin. Let udviklet duft ned toner af honning, moden citron og petroleum. Tør og læskende smag, der slutter en smule brat og savner lidt mere tæthed.

Vino Rosso 2015 Vinding-Diers/Cantine Settesoli 14 %

Italien. Vinspecialisten, 80 kr. v. 2 fl.

Enkel, saftig, frugtdrevet vin med ungdommelig, let rustik og krydret tone. Indtagende frugtsmag med kirsebær- og brombærtoner, men ret kort og ingen større dybde i smagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pinot Gris Trocken 2015 Kracher 13 %

Burgenland, Østrig. Philipson Wine, 80 kr. v. 12 fl.

Middelfyldig vin i ret tilbagehol-dende stil med letcremet smør-tone og krydret touch sammen med lidt ferskenpræg. Hænger pænt sammen, men noget anonym i det prisleje.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden