Den danske toprestaurant Geranium - der som den eneste herhjemme har tre michelinstjerner - røg torsdag ud i lidt af en 'shitstorm'.
I Ekstra Bladet kunne man læse, at restauranten har fået en 20.000 kroners bøde og en sur smiley fra Fødevarestyrelsen, fordi den havde opbevaret skaldyr ved for høje temperaturer - op mod ni grader mod de tilladte 2 grader. Der var også andre problemer med hygiejnen.