Ugens vin: McLaren Vale/Adelaide Hills Riesling 2016 d’Arenberg 10,2 %
South Australia, Australien, E. Sørensen Vin, 99,95 kr. v. 6 fl.
Aromatisk og intens halvtør vin med citrusagtig, pirrende syre og toner af granny smith-æble. Frisk og velbalanceret med lille sødme, der giver et drueagtigt frugtpræg.
30-70 kroner
Cabernet Sauvignon 1886 2015 Escorihuela 14 %
Mendoza, Argentina, Irma, 2 fl. for 119 kr.
Kraftig, intens vin præget af fuldmoden, mørk bærfrugt i brombærgenren og et let sødmefuldt, ristet fadpræg med chokoladetoner. God balance og frisk kerne i frugten.
Aglianico Benevento Milianti 2015 14,5 %
Campania, Italien, Skjold Burne, 1 fl. for 59,75 kr.
Fyldig, kraftfuld og let sødmefuld vin med fuldmodent frugtpræg i blommegenren. En anelse krydret, men meget bærdomineret og tung. Tør og alkoholpræget afslutning.
Estate Sauvignon Blanc 2016 Montgras 12,5 %
Chile, Netto, 1 fl. for 35 kr.
Enkel, ungdommelig og noget anonym vin med en lille, medicinagtig tone og tuttifrutti-præg i duft og smag. Gør ingen fortræd, men helt uden ambition og identitet.
Torre del Reloj 2015 La Bodega de Pinoso 14 %
Alicante, Portugal, Erik Sørensen Vin, 49,95 kr. v. 6 fl.
Enkel, middelfyldig og bærpræget vin med let krydret og solvarmt præg. Pæn balance, men forsvinder hurtigt og savner lidt struktur. Bliver en smule saftagtig i stilen.
Private Collection Shiraz 2014 Spier 14,5 %
Coastal Region, Sydafrika, Kvickly m. fl., 6 fl. for 399 kr.
Fyldig, kraftfuld og sødmefuld vin med mørk, fuldmoden bærfrugt og markant røget og ristet præg a la bål. Slutter lidt uharmonisk med både tørhed og sødligt touch.