De halvtørre/halvsøde tyske vine har gennem årene fået mange prygl og nok også haft en vis indflydelse på tysk vins (tidligere) halvdårlige rygte. For det første er disse vine ofte lavet på andet end riesling, og for det andet er der grænser for, hvor god vin man kan forlange i det lave prisleje, som de ofte tilhører.
Går man lidt op i pris, fokuserer på riesling og finder en pålidelig producent, er der til gengæld tale om en vintype, der har en unik karakter og høj kvalitet til pengene.
