Regnbuemad er et helt enkelt koncept, der går ud på at lave sund og farvestrålende mad af gode råvarer, med et hovedfokus på grøntsager og frugt. Regnbuemad kan være alt fra sprøde salater og smoothies til burgere og overdådige desserter, ja kun fantasien sætter grænser.
Det lyder måske fjollet med al den fokus på farver, men der er videnskab bag. Det forholder sig nemlig sådan, at jo flere farver, du finder på din tallerken, desto flere næringsstoffer er du sikret at få. For grøntsager og frugt i forskellige farver i din kost er rige på hver deres vitaminer og mineraler.

