Jeg er vild med suppe, og lige nu spiser jeg sæsonens grøntsagssupper med kål og rødder og rigelige mængder stærke supper med rødder i verdenskøkkener – tillavet på en ligetil, hverdagsnem og tilgængelig måde. Her får du et tre af mine favoritter. Gulerodssuppen er skøn med de varme krydderier og grønkålssuppen dejlig og rund med et spark af stærk peberrod og sprødt, frisk og sødt æble.
Chilipastaen harissa, som indgår i opskriften på gulerodssuppe, kender du sikkert. Jeg er stor fan og bruger det, hvor jeg kan komme afsted med det. Jeg tilsætter harissa til oksekødsfars, vegetarbøffer, grøntsagssaucer, supper og alverdens marinader til sprøde grøntsager. Man skal selvfølgelig lige holde sig selv i ørerne, så alle ens retter ikke smager af harissa. Men det kan virkelig noget skønt og opløftende på krydringsfronten.
