Til 4 personer
Ingredienser
½ kg små gulerødder eller andre rodfrugter
50 g (plante)smør
Friskpresset citronsaft
1 ½ tsk. quatre épices-krydderiblanding (brug alternativt honningkagekrydderi)
Frisk kørvel til anretning
Sådan gør du:
- Sæt den hele boghvede i blød i koldt vand i 6-12 timer.
- Sigt vandet fra og rist den udblødte boghvede på en varm pande i en generøs mængde olie, til det er gyldent
- .Lad boghveden dryppe af på et stykke fedtsugende papir og drys med salt.
- Skrub gulerødderne rene. Er de store, kan de med fordel flækkes på langs. Steg dem i lidt olie på en middelvarm pande. Steg længe, til gulerødderne begynder at tage farve og mørner, ca. 10-15 min.
- Tilsæt quatre épices-krydderblanding og smør til panden, og sving det rundt med gulerødderne. Smag til med citronsaft og salt.
- Anret gulerødder og ‘smørsauce’ på et fad. Top med hakket kørvel og sprød boghvede.
Tip
Skal det gå hurtigt, kan boghveden overhældes med håndvarmt vand og trække 30 min. før tilberedning.
Om Niklas Skjutare
Niklas Skjutare er produktudvikler hos Simple Feast og har lavet de her opskrifter på grøn julemad. Niklas har en fortid som Culinary Director hos Relæ, heriblandt køkkenchef hos Manfreds. Han har desuden været på Malmø-Bastard i Malmø, Københavnske Paté Paté samt Michelin-restauranten Aquavit i New York.
fortsæt med at læse




























