til 4 personer
Ingredienser
3 stk. julesalat
1 pære (gerne Clara Friis)
Friskpresset citronsaft
Olivenolie
Valnøddedressing:
200 g valnødder
1 dl smagsneutral olie
2 spsk. æblecidereddike
2 dl vand
Sådan gør du:
- Rist valnødderne på en pande ved mellemvarme, til de begynder at dufte.
- Lad valnødderne køle i 5 min. Gem et par stykker til anretning, og kom resten i en foodprocessor/blender, mens de endnu er lune. Blend valnødderne med olien til en glat konsistens.
- Tilsæt nu vand og æblecidereddike og blend til det bliver cremet.
- Smag til med salt og evt. en smule mere æblecidereddike.
- Skær bunden af julesalaten, pluk bladene af og kom dem i en skål.
- Snit pæren i tynde skiver. Kom dem i skålen med julesalaten og vend sammen med salt, olivenolie og citronsaft.
- Smør valnøddedressingen ud på et fad, anret julesalaten ovenpå og drys med ristede valnødder.
Tip
Smuldr evt. lidt cremet og mild blåskimmelost over salaten inden servering.
Om Niklas Skjutare
Niklas Skjutare er produktudvikler hos Simple Feast og har lavet de her opskrifter på grøn julemad. Niklas har en fortid som Culinary Director hos Relæ, heriblandt køkkenchef hos Manfreds. Han har desuden været på Malmø-Bastard i Malmø, Københavnske Paté Paté samt Michelin-restauranten Aquavit i New York.
fortsæt med at læse



























