Kerner, gryn, frø, tørret frugt og mandler gør granolaen sprød og sød. Den er i godt selskab med frisk frugt og syrlig græsk yoghurt.

Simpel, men lækker morgenmad: Græsk yoghurt med frisk frugt og hjemmelavet granola

Foto: Line Thit Klein
Foto: Line Thit Klein
Lyt til artiklen

1 person

Granola

75 g mandler
175 g havregryn
175 g valset rug
50 g kokosflager
50 g solsikkekerner
25 g græskarkerner
25 g hørfrø
1/2 spsk. kanel
1/2 spsk. vanilje
3 spsk. kokosolie
3 spsk. honning eller agavesirup
2 spsk. tørrede tranebær
3 spsk. rosiner
2 spsk. tørrede hindbær

Yoghurt

200 g græsk yoghurt, 10 %
1 kiwi
1 banan
1 håndfuld blåbær
1 spsk. flydende honning

Sådan gør du:

  1. Granola: Hak mandlerne groft. Bland mandler, gryn, rug, kokos, kerner, frø, kanel og vanilje sammen i en skål. Rør kokosolie og honning sammen, og bland godt med kerner og nødder.
  2. Fordel blandingen på bagepapir på en bageplade, og rist det i ovnen på 180 grader i 15-20 minutter. Rør jævnligt i blandingen for at undgå, at den bliver brændt. Tag blandingen ud af ovnen, og lad den køle af. Bland derefter tranebær, rosiner og tørrede hindbær i.
  3. Yoghurt: Kom yoghurten i en skål. Skær kiwi og banan ud i små tern, og fordel det på yoghurten sammen med blåbær og 40 gram hjemmelavet granola. Hæld honning over.

Marie Steenberger

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her