4 personer
Suppe
1 løg
2 fed hvidløg
1/2 dl olivenolie
2 spsk. stærkt karrypulver
1 tsk. dildfrø (kan undlades. Alternativt: fennikel- eller anisfrø)
1 l grøntsagsbouillon
2 dl æblemost
200 g kikærter, udblødt i vand natten over
2-3 cm frisk ingefær, fintrevet
1 blomkål (ca. 1 kg)
havsalt
friskkværnet sort peber
citronsaft
bløde løg
3 løg
2 spsk. olivenolie
Desuden
2 håndfulde dild
Sådan gør du:
- Suppe: Pil løg og hvidløg, hak begge groft, og steg dem i olivenolie sammen med karrypulver og dildfrø i en suppegryde.
- Tilsæt bouillon, æblemost, udblødte kikærter og revet ingefær, og kog suppen i 20-25 minutter uden låg, til kikærterne er møre, og væsken er reduceret til ca. 1 liter. Pluk eller snit blomkålen i små buketter, og kog dem med de sidste 7-8 minutter af kogetiden. Smag suppen til med salt, peber og citronsaft.
- Bløde løg: Pil løgene, og snit dem fint. Steg dem i olivenolie ved mellem varme, til de er gyldne og møre – det tager ca. 10 minutter. Pas på, de ikke branker for hurtigt. Smag løgene til med salt, peber og eventuelt et par dråber citronsaft.
- Ved servering: Skyl dilden, slyng den tør, og hak den groft eller pluk den i små buketter. Server den varme suppe med bløde løg og dild på toppen.
Tip: Brug stokken og de grønne blade fra blomkålen i en salat: Snit stokken og grønne blade fint, og vend dem med en dressing af olie, citronsaft, et nip sukker og et nip salt.
fortsæt med at læse




























