4 personer
Valnøddepaté
150 g valnødder
200 g renset porre
150 g løg
4 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie + 1/2 dl
2 laurbærblade
250 g østershatte (evt. andre svampe)
2 spsk. tørret salvie eller 4 spsk. frisk, hakket
ca. 2 spsk. citronsaft
250 g kartofler (eller 150 g kartofler og 1/2 sellerihoved, så du får 250 g)
ca. 1/2 dl tamari (soja)
salt, friskkværnet peber
3 spsk. loppefrøskaller (Husk)
ca. 1 dl sojafløde eller anden fløde
ca. 75 g havregryn
Sådan gør du:
- Findel valnødderne, for eksempel i en foodprocessor. Nødderne skal ikke være for finthakkede. Rist dem gyldne på en tør pande.
- Snit porren, og hak løg og hvidløg. Svits porre, løg og hvidløg i 3 spsk. olie sammen med laurbærbladene, til løgene er let gyldne
- Hak svampene fint, og tilsæt dem sammen med salvien og citronsaften. Svits endnu nogle minutter. Fjern laurbærbladene
- Findel kartofler og evt. selleri i foodprocessoren.
- Rør grøntsager og valnødder sammen i et fad, og tilsæt 1/2 dl olie og tamari. Smag farsen godt til med salt, peber, citronsaft og salvie. Det er vigtigt, at farsen har en markant smag.
- Pisk loppefrøskallerne ud i fløden, og rør det i farsen sammen med havregrynene. Smag til igen.
- Pres farsen godt sammen i en skål, og lad den hvile 1/2-1 time.
- Vurder konsistensen igen. Skal der lidt mere væde i farsen – eller lidt flere havregryn?
- Læg farsen i en smurt paté- eller postejform – eller i flere mindre. Pres farsen godt sammen i formene. Pensl overfladen med olie, og pres evt. nogle valnøddekerner ned i farsen.
- Sæt patéen(-erne) i en 190 grader varm ovn, og bag små forme 35-40 minutter, en stor form 45-50 minutter.
Tip: Du kan bage patéen, dagen før den skal serveres, og varme den op i ovnen inden servering. Patéen egner sig til frysning.
Brun vegansk julesauce
4 personer
10 g tørrede svampe
1 spsk. brun miso (fås i helsekostbutikker og de fleste supermarkeder)
100 g knoldselleri
50 g skalotteløg
2 laurbærblade
5 spsk. olivenolie
2 1/2 dl havre- eller sojafløde
5 hele nelliker
2 spsk. tomatpuré
1-2 spsk. citronsaft
10 g mørk chokolade, 85 %
1/2 dl rødvin eller 2-3 spsk. cognac (kan udelades)
1-2 spsk. blåbær- eller ahornsirup
3-4 spsk. tamari (soja)
friskkværnet peber
evt. lidt maizenamel
Sådan gør du:
- Hæld så meget kogende vand på svampene, at det netop dækker. Lad dem trække et kvarters tid.
- Hæld 2 spsk. kogende vand på misoen, og rør den helt ud i vandet.
- Skær sellerien i små terninger, og kog dem møre i vand, der netop dækker, 6-8 minutter. Afdryp sellerien, og gem vandet.
- Hak løget fint. Klem væden ud af svampene, og hak dem fint. Gem væden.
- Svits løg, svampe og laurbærblade i olien, til løgene er bløde.
- Tilsæt fløde, nelliker (gerne forseglet i gaze), tomatpuré, 1 spsk. citronsaft, chokoladen og væden fra svampene.
- Bring saucen i kog, og lad den koge lidt ind. Fjern laurbærblade og nelliker.
- Kom den afdryppede selleri i blandingen, og blend saucen helt glat.
- Smag til med citronsaft, rødvin eller cognac, sirup, tamari og peber.
- Hvis saucen er for tyk, så tilsæt kogevandet fra sellerien.
- Hvis saucen er for tynd, så jævn den med lidt maizenamel rørt ud i vand. Smag til igen.
Tip: Saucen kan laves, dagen før den skal serveres.
Rød julesalat med mango
4 personer
1/2 rød spidskål eller tilsvarende rødkål
1 lille radicchiosalat
2 røde gulerødder
1 stor mangofrugt
50 g græskarkerner
en håndfuld basilikumblade
rød skovsyre
Dressing:
4 spsk. sesam- eller olivenolie
2 spsk. frugteddike
1 tsk. knust kanel
1 tsk. knuste frø af stjerneanis
1-2 tsk. reven ingefær
1 fed presset hvidløg
1-2 spsk. blåbærsirup
salt, friskkværnet peber
Sådan gør du:
- Snit den valgte kål fint. Brug gerne et mandolinjern.
- Skær radicchioen i strimler.
- Skær gulerødderne i tynde strimler eller skiver. Brug gerne et mandolinjern.
- Skær mangoen i små terninger.
- Rist græskarkernerne gyldne på en tør pande.
- Bland alle ingredienserne med basilikumblade.
- Rør dressingen sammen, og smag godt til med ingefær, krydderier, sirup, salt og peber.
- Hæld dressingen over salaten, og vend rundt. Drys med en lille håndfuld rød skovsyre.
Tip: Salaten kan tilberedes nogle timer inden servering og stilles i køleskabet. Lige inden serveringen hældes dressingen over, og der vendes rundt i salaten.
fortsæt med at læse




























