Kære læser,
Velkommen til nyhedsbrevet, der samler ugens vigtigste anmeldelser.
I denne uge ser vi blandt andet på et 8 timer langt teaterstykke, en filmatisering af en bestseller og et par stærke aktuelle album, men først tjekker vi ind hos en svinerig familie:
Shiv (Sarah Snook) har som altid et skarpt sideblik mod alternative muligheder for personlig succes, men i fjerde sæson rammer hendes ægteskabelige krise hende hårdt
’Succession’, fjerde sæson. Skaber: Jesse Armstrong. HBO Max (Tv-serie)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
De er verdens mest usympatiske familie, de værste af de værste tilhørende klodens rigeste procent, hvor de tre søskende, Kendall, Shiv og Roman, kæmper om at overtage tronen efter den monstrøst patriarkalske Logan Roy i mediekonglomeratet Waystar Royco.
Vi taler naturligvis om tv-serien ’Succession’, og den er netop gået ind i sin fjerde og - angiveligt - sidste sæson.
Vi almindeligt dødelige kan indtil videre kun se første afsnit, men anmelder Joakim Grundahl har fået lov at se de første fire afsnit, og det er på baggrund af disse, at han uddeler 5 hjerter.
Anmelderen hylder serieskaber Jesse Armstrong for at turde slutte serien, som af mange regnes som den allerbedste nuværende af slagsen, på toppen. Og indtil videre ser det ikke ud til at være en nådig afsked:
»Armstrong giver os et spark i nyren. Og det langt tidligere, end man skulle have troet. Det ville være en dødssynd at spoile hvordan, men allerede efter få timer står det klart, at spillereglerne er ændret her i fjerde sæson (...) Præmissen for dramaturgien, relationernes tidevandsbevægelse er revet væk. Og man sidder ærligt talt chokeret foran skærmen med følelserne snurrende som hvepse, der har fået boet flænset af et spadehug«, lyder det fra Grundahl.
Alt tyder på, at sæson 4 bliver endnu mere brutal end den forrige.
»Vi taler ikke om en invasion af UAP’er. Vi bliver i seriens univers, men hvad vi troede skulle være en sidste akt i ’Kong Lear’, har pludselig udsigt til at blive en epilog strakt ud over det meste af en sæson. Måske. Det er bare en fornemmelse. En epilog af den slags, hvor man sidder med tilbageholdt åndedræt for at få at vide, hvad der sker med vores højtelskede dumme svin«, lyder det fra anmelderen, der altså - trods Armstrongs udtalelser - har en fornemmelse af, at vi ikke har hørt det sidste til familien Roy, selv når sæson 4 er slut.
Spørgsmålet er så blot: Hvilken karakter vil man helst følge i en spinoff-serie? Vi må se, hvad fremtiden bringer.
Og i mellemtiden kan man jo fornøje sig med journalist Lars Eriksens interview med Brian Cox, der spiller patriarken Logan Roy. Det kan læses her.
Frederikke Dahl Hansen spiller forfatteren Leonora Christina Skov i Puk Grastens filmatisering af Skovs bestseller
’Den, der lever stille’, instr.: Puk Grasten (Biograffilm)
❤ ❤ ❤
De danske anmeldere er mildest talt uenige om, hvorvidt Puk Grasten er sluppet godt fra at filmatisere en af nyere tids mest populære danske bøger, Leonora Christina Skovs ’Den, der lever stille’.
Kulturmediet Soundvenue giver kun 1 stjerne, mens Kristeligt Dagblad er helt oppe at ringe på 5. Her hos Politiken lægger Nanna Frank Rasmussen sig midt imellem med 3 hjerter.
»Historien, der er så knugende ond og detaljerigt bevægende i romanform, er på film blevet tung af udeladelser og indforståetheder«, mener anmelderen.
Filmen omhandler forfatteren selv, da hun har taget afstand fra sine forældre efter en dysfunktionel opvækst.
Da Leonora på landsdækkende tv finder ud af, at hendes mor er kommet på hospice med uhelbredelig brystkræft, bliver hun suget ind i et virvar af følelser og barndomsminder, som får hende til at tvivle på, hvad der er virkelighed og fantasi.
»Puk Grasten fokuserer på det ydre drama i en surreal verden, men forlægget gør, at hun ikke kan løsrive sig helt fra virkeligheden. Og det er filmens store svaghed«.
»Filmen bliver fanget mellem den kommercielle virkelighed, der har drevet projektet – filmatiseringen af en bestseller – og så Puk Grastens art house-kunstneriske tilbøjeligheder. Man kunne være fristet til at se scenen, hvor Gitte Hænning optræder med sangen ’Giftes med farmand’ på hospice, som mere end en urovækkende kommentar til forholdet mellem Leonora og hendes far«, lyder det fra Nanna Frank Rasmussen.
Scenografien er overraskende enkel – en trækonstruktion af trapper – ja, lidt som en sauna
’Arven’, manus: Andrew Lopez. Store Scene, Det Kgl. Teater (Teater)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Der var to ting, vores anmelder Alexander Vesterlund, gruede for, inden han skulle se ’Arven’ på Det Kongelige Teater.
1) Stykket varer 8 timer. 8 timer er godt nok lang tid. Selv Shakespeare behøvede kun det halve.
2) Amerikanske stykker, som dette, kan godt føles meget amerikanske på en dansk scene.
Men selvom stykket var langt, og det ganske rigtigt føltes meget amerikansk i sine værdidebatter, fungerer »det meste utroligt nok i stykket – eller man tilgiver det, der ikke gør, og man kan i øvrigt godt være sikker på, at der bliver bygget op til det ene store emotionelle klimaks efter det andet«, som det lyder i anmeldelsen til 5 hjerter.
’Arven’ foregår i New York og handler om en gruppe mænd, der på forskellige måder må forholde sig til det at være homoseksuel efter aids-epidemien. Vi møder et væld af karakterer, der centrerer sig om middelklassedrengen Eric, hvis bedstemor flygtede til New York under Anden Verdenskrig.
Eric er som hovedperson så normal, at det næsten gør ondt, selv om han godt kan lide Ravel, middagsselskaber og Truffaut. Hans personudvikling er intet at skrive hjem om.
Stykket løftes til gengæld af den kollektive energi på scenen, og det ligger der også en pointe i:
»Replikkerne i ’Arven’ flyver så sømløst, at de mange mænd på scenen bliver som én krop, hvilket der også er noget inderligt og solidarisk over. Det er jo netop et stykke, der handler om at stå sammen, række ud på tværs af generationer og erkende, hvem man står på skuldrene af. At man ikke kan alene«, skriver anmelderen.
Så pop dig en Red Bull og tag et smut i Det Kongelige.
Lana del Rey fortsætter sin tradition med at lave gode plader
Lana del Rey: ’Did You Know That There’s a Tunnel under Ocean Blvd.’ (Album)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Vidste du, at der er en tunnel under Ocean Boulevard?
Det ved Lana del Rey, der er aktuel med opfølgeren til ’Blue Banisters’ og ’Chemtrails Over The Country Club’, der begge blev udgivet til store anmelderroser i 2021.
Og den nye plade får lige så fornem en modtagelse. 5 hjerter lyder dommen fra Politikens Lucia Odoom.
Lana del Rey hængte en reklame for albummet op i sin ekskærestes by, Tulsa, som et lille »Don’t forget me«, der stikker lytteren i hjertet som en giftpil hele albummet igennem.
»Sangen ’Fishtail’ med den førnævnte giftpil vakler på grænsen mellem forførelse og bedrag, og dette er tilfældet med de fleste af albummets sange«.
»På titelsangen ’Did You Know That There’s a Tunnel under Ocean Blvd’ rejser Lana Del Rey ind i sig selv og leder efter den amerikanske længsel, og denne gang pakker hun den ikke ind i Norman Rockwell-malerier og hollywoodfilm. Hun pakker den ind i sig selv og alle sine forliste forhold som en nostalgisk antropolog, der klamrer sig til alle de kærtegn, der har trukket sig fra huden«, skriver Lucia Odoom.
Ifølge anmelderen er højdepunktet sangen ’A&W’:
»En 7 minutter lang sang om en voldtægt, der ligger inde i albummet og eksploderer som en meget betændt underbevidsthed. Sangen rammer mig som en lussing med det stille klaver, der skubber den brutale tekst frem:
»If I told you that I was raped/ Do you really think that anybody would think/ I didn’t ask for it? I didn’t ask for it/ I won’t testify, I already fucked up my story«.
Boygenius består fra venstre af Julien Baker, Phoebe Bridgers og Lucy Dacus. 13. august spiller bandet deres første koncert i Danmark
Boygenius: ’The Record’ (Album)
❤ ❤ ❤ ❤
Fra en af amerikansk musiks mest karismatiske stemmer til tre andre:
Debutalbummet fra supergruppen Boygenius, der består af Lucy Dacus, Julien Baker og Phoebe Bridgers, er nemlig landet i dag. Det bærer den lidt undervældende titel ’The Record’.
Anmelder Pernille Jensen har en god og en mindre god nyhed. Den gode er, at der ikke er ét dårligt nummer på albummet. Den mindre gode er, at det kniber med at få sangene til at give mening som et hele.
Kun i glimt løfter albummet sig op og bliver større end summen af sine dele:
»Men så er det jo heldigt, at de tre dele, der udgør gruppen – Baker, Bridgers og Dacus – er nogle af de bedste sangskrivere i rockmusik lige nu. Når det kommer til slidstærke melodier, men også i mindst lige så høj grad, hvad teksterne angår«, skriver Pernille Jensen.
Hendes dom: 4 hjerter.
En supergruppe er et band bestående af medlemmer, der egentlig kommer fra andre bands eller har gjort karriere som solister. Boygenius hører til i sidstnævnte kategori.
Men at dømme efter de interviews, bandet har givet op til udgivelsen af debutalbummet, er Boygenius andet og mere end bare et band. Det er et skæbnefællesskab mellem tre kvinder sidst i 20’erne, der er ramlet ind i hinanden på forskellige turneer tværs igennem USA og har fundet hinanden i en branche fuld af ensomhed.
»Og det kan man høre på ’The Record’, der vitterlig føles som en sommerhustur med vennerne. Et frirum, der aldrig er helt perfekt, fordi der altid er nogen, der begynder at græde eller får for meget rødvin. Men som alligevel føles som noget, man nødigt havde været foruden«, konkluderer Pernille Jensen.
Med Mirabelle Spiseria satser Christian Puglisi på det simple, sicilianske køkken
Mirabelle Spiseria, Kbh. N (Restaurant)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Anmelder Joakim Grundahl måtte tjekke regningen en ekstra gang. Den lød på 1.560 kroner for to personer, der hver havde fået syv retter og tre glas vin. Hvilket nærmest må betegnes som et fund i forhold til det generelle niveau på københavnske restauranter.
Det er den entreprenante mesterkok Christian Puglisi, der har åbnet et nyt siciliansk spisested og vinbar i de gamle Mirabelle Bakery-lokaler på Guldbergsgade på Nørrebro.
»Puglisi har skruet ned for prisen uden at skrue ned for kvaliteten. Han var ellers kendt som manden, der tog en million kroner for et surdejsbrød her på Mirabelle, da det ind til for nyligt var en af berømte byens gourmetbagere«.
»De var gode, de brød, men også så dyre, at det var latterligt, hvor populære de var. I januar proklamerede han så her i avisen, at nu var det slut. Tiden for gourmetbagere var slut. I stedet ville han satse på »et fattigt køkken«, det sicilianske, med simple retter til »et casual prisniveau«, skriver Joakim Grundahl.
Anmelderen fremhæver især den sindssygt lækre pastaret, cappelletti, velsmagende stracciatella, tynde skiver rå havtaske og en fremragende nakkekotelet af Hindsholm-gris, der »havde fået sit fritgående kød grillet til saftig perfektion og kæmpestor smag. Wow, hvor kan gris dog være genialt«, jubler anmelderen og stanger 5 hjerter af sted til Mirabelle Spiseria.
Emma Sehested Høeg har den altdominerende hovedrolle som den designstuderende Nanna, der ikke kan komme seksuelt i mål
Ugens mest læste anmeldelse
Som traditionen byder kaster vi til slut et blik på den anmeldelse, I har klikket mest på i ugens løb.
I denne uge er der tale om tv-serien ’Killjoy’, som kan ses på TV 2 Echo og TV 2 Play.
’Killjoy’ er en serie om perfekthedskulturen i den kreative klasse. Nanna (Emma Sehested Høeg) er designer, ser godt ud, har en skøn og forstående kæreste Søren (Gustav Giese) - det kører for hende på overfladen.
Men selv om Søren selv tror, han er den største Mister Lover, Lover siden Shaggy, så er sandheden, at Nanna ikke kan få orgasme sammen med ham. Et problem, der efterhånden vokser sig så stort, at det slår skår i Nannas selvforståelse som menneske og kvinde.
»Dialogen er sine steder lidt kejtet, men det opvejes af en fotografering, der ikke er bleg for at give hverdagsrealismen et boblende los i røven. Og produktionsdesignet er legende og livligt. Satiren tager tykt pis på Millennial- og Gen Z-årgangene, men på en kærlig og inkluderende måde«.
»Der er ingen grimasserende udlevering, og såvel forældreskab som kiksethed angribes med en anstændig humor. Og det er godt, når nu man går i flæsket på et seriøst tabuiseret emne. Men desværre når det ikke – og det er måske en pointe – helt op at ringe«, lyder det fra Henrik Palle, der giver 4 hjerter til serien.
Tak for at du nåede helt i mål. Nyhedsbrevet går på en lille påskeferie, men vender frygteligt tilbage 14. april.
Læs flere aktuelle anmeldelser herunder. Og god weekend.