Kære læser,
Velkommen til nyhedsbrevet, der i denne uge primært står i litteraturens tegn.
Thi der er Bogforum de næste dage, og derfor er det næppe helt tilfældigt, at det pibler frem med fine udgivelser alle vegne.
To smukt illustrerede sager opnår de maksimale 6 hjerter. Lad os begynde med dem.
Velkommen til.
Strids originale illustrationer kan ses på Copenhagen Contemporary
Jakob Martin Strid: Den fantastiske bus (Billedbog)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤
15 år har den været undervejs.
Men den har været ventetiden værd, ’Den fantastiske bus’, af tegneren Jakob Martin Strid:
»Ja, den er fantastisk. Det her er årets børnebog. Det er den vildeste billedbog, jeg har set i årevis! Og ja, den ved det også godt. Eller Gyldendal gør i hvert fald«, jubler anmelder Ida Dybdahl.
Bogen er et monstrum, der vejer som en julegås og koster en plovmand.
Parallelt med udgivelsen er Strids håndtegnede originalillustrationer på over 2 meter udstillet på Copenhagen Contemporary på Refshaleøen.
Intet er overladt til tilfældighederne her.
’Den fantastiske bus’ åbner i den fiktive havneby Ahnstarr City. Her hersker desperationen.
Huse bliver ryddet et for et, og den lille ulvedreng Timo er blevet så syg, at der snart ikke er mere håb.
Men en gammel myte fortæller om landet Balanka, hvor nogle særlige helbredende Safran-liljer vokser. Måske kan de redde Timo.
Anført af katten Spir beslutter vores dyrehelte sig for at bygge en kæmpestor bus og drage af sted på vildt roadtrip gennem det ene mere utrolige landskab end det andet.
»Strid har ikke mindst fortjent 6 store dunkende hjerter for sin verdensmesterevne i at skabe sug i maven-tegninger som var han salig Moebius’ ukendte søn. Man vender en side og »hold da kæft!«, småbander den begejstrede anmelder.
Claus Deleuran slog i tidens løb sine streger i blade som politisk revy, Corsaren, Information, Ekstra Bladet og fagbladene
Christian Monggaard: ’Claus Deleuran’ (Coffee Table-bog)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Fra en storslået udgivelse til en anden: En coffee table-bog på 500 sider om en anden af landets mest ikoniske tegnere, Claus Deleuran.
Han står blandt andet bag serien ’Thorfinn’, ’Rejsen til Saturn’ (1977) og fra 1987 ’Illustreret Danmarks-historie for Folket’, som gik i Ekstra Bladet og sideløbende blev udgivet i bogform.
I 1996, da han var i gang med 9. bind af sin danmarkshistorie, døde han efter en hjerneblødning.
Nu har Information-skribent Christian Monggaard været en tur i arkiverne og fortæller med hjælp fra tegnerens familie, venner og kolleger (dog ikke Jakob Martin Strid) historien om en mand, der ville være opdagelsesrejsende, og som endte med at gå på opdagelse i verden gennem sine tegninger.
Det er Monggaard sluppet mere end almindeligt godt fra, ifølge anmelder Søren Vinterberg, der giver 6 hjerter:
»Her får vi hans egne udlægninger, stadig med let fynsk u’tale efter opvæksten i O’ense og med den beskedne, lidt sky eftertænksomhed, der var omvendt proportional med det lynhurtige og detaljerige omløb, han havde i pæren«.
I ti bind har Jussi Adler-Olsen sat Carl Mørck og hans team på den ene makabre opgave efter den anden. Men nu er det slut.
Jussi Adler-Olsen: ’Syv m2 med lås’ (Skønlitteratur)
❤ ❤ ❤ ❤
En ny bog fra Jussi Adler-Olsen er som regel sød musik for boghandlernes kasseapparater. For forlaget. Og ikke mindst for forfatteren selv.
Sidste bind i Afdeling Q-dekalogien er nu ude, og dermed har den verdensberømte krimiserie om Carl Mørck og co. fundet sin afslutning.
En vigtig karakter fra første bind i serien dukker op igen, men det er ikke den eneste måde, hvorpå fortiden indhenter Mørck.
Mere vil jeg ikke fortælle om handlingen. Mest fordi bogen ligger i min taske og venter på at blive læst.
Men hvis man skal tro anmelder Bo Tao Michäelis er der tale om en værdig afslutning med solid spænding og ramasjang i metermål.
»Jussi Adler-Olsen er excellent til at finde på labyrintiske intriger og skildre action med en misundelsesværdig fornemmelse for timing og tempo. Langt mere end flere danske kolleger har han sans for, at politirutine-krimien dybest set drejer sig om ubrydelige venskaber, trofast kærlighed, glasklart sammenhold på begge sider af loven«.
Dommen: 4 hjerter.
Hvis man skal have succes i livet, er det essentielt med et godt netværk. I galleriparret Jacob og Patricia Asbæks tilfælde inkluderer det også kongelige. Her er Patricia Asbæk med prins Henrik i 2011.
Patricia Asbæk: Skal åbnes ved min død (Selvbiografi)
❤ ❤ ❤ ❤
Bogen med den ret fantastiske titel ’Skal åbnes ved min død’ er galleristen Patricia Asbæks erindringer.
Det er en fortælling om et liv i bevægelse. Om fransk overklasse og danske 68’ere. Om kunstnere og kongelige. Om eventyr og overlevelse. Om skønhed og sandhed. Og om sent i livet at modtage et brev, der forandrer alt.
Patricia Asbæk blev født i Casablanca i 1945. Hendes mor var korsikansk, hendes far dansk.
Hun voksede op i Marokko, Frankrig, England og Danmark, hvor hun mødte sit livs kærlighed, »byens smukkeste mand« Jacob Asbæk, uddannede sig, blev galleriejer, fik tre sønner (en af dem Pilou Asbæk), og blev et kraftfuldt samlingspunkt i familien og i kunstverdenen.
Patricia Asbæk kalder selv sin familie for »en godsindet mafiafamilie« på en af bogens sidste sider, og det er på den præmis, bogen er skrevet:
»Som et selvkontrolleret eftermæle, der, jovist, indeholder både smerte og selvindsigt, og som heldigvis også drysser lidt selvkritik i de ellers meget hurtigt helende sår. Akkurat nok drys til, at bogen ikke føles forloren. Men aldrig så meget drys, at bogen føles som kunst eller som et egentligt opgør med noget«, mener anmelder Mathias Kryger og giver 4 hjerter.
Bogen er skrevet i fællesskab med journalist Kristoffer Zøllner, og man kan møde ham og Patricia Asbæk i samtale lørdag eftermiddag på Bogforum i Bella Center, hvis man skulle være på de kanter.
Og apropos Bogforum ... hvordan skal man egentlig opføre sig der? Må man bede de store forfattere om en selfie? Er det okay at skride midt i en oplæsning? Og hvor kan man få en lur?
Alt dette og mere til har Birgitte Kjær lavet en svært underholdende guide til, som du kan læse her.
Og hvis du nu skulle være i humør til mere spas på morgenkvisten, så har vores ATS-redaktion opsnuset, hvad de har tænkt sig at servere ude på bogmessen.
Ugens ’hvad skal jeg se’?
Elizabeth Debicki vender tilbage som prinsesse Diana i sjette sæson af 'The Crown'
Vi tager et par hurtige guides mere.
For David Dyrholm har været rundt på streamingtjenesterne og fundet de syv mest interessante nye film og serier, der får premiere i november.
Der er blandt andet tale om nye sæsoner af ’The Crown’ og ’Fargo’, et nyt ’Squid Game’-realityshow, og så er der gensyn med en gammel seriehelt, vi først lærte at kende i ’Sams bar’, og som siden fik sin helt egen, temmelig succesrige serie.
Og Nanna Frank Rasmussen har lavet en tilsvarende øvelse. Hun guider til de syv mest interessante biograffilm, der får premiere i denne, årets næstsidste måned.
Heriblandt nye film fra Ridley Scott, Lukas Moodyson og Sofia Coppola.
'Now and Then' hedder The Beatles-sangen, der nu er på gaden
Ugens ’hvor kom den lige fra’?
Og så er der pludselig nyt fra Liverpool og omegn - formentlig til nogens overraskelse.
For The Beatles har netop udgivet deres endegyldigt sidste single (påstås det) kaldet ’Now and Then’ - trods det uomtvistelige faktum, at 50 procent af bandmedlemmerne ikke er blandt os længere.
Det gør åbenbart ikke så meget længere, for nu har vi fået AI, og så kan ingen hengemte demoer føle sig sikre inde bagi skabet.
Takket være teknologien er John Lennons stemme skrabet fri af et gammelt kassettebånd, så han med klar, nasal klang kan synge henover Ringo Starrs trommer og de nænsomt (AI-rekonstruerede) kor fra Paul McCartney og George Harrison.
Musikredaktør Simon Lund er ikke ligefrem blæst bagover, men giver dog 3 hjerter.
Han mener, at singlen er et lidt anstrengt og overlæsset vidnesbyrd om fire dygtige musikere, der voksede i hver deres musikalske retning.
»Lennon blev en anden, det gjorde de alle. Det var en del af det smukke ved deres historie sammen som The Beatles«, pointerer Simon Lund.
Den romantiske haveplan i Operaparken ses af de kringlede gange, hvor man ikke kan se, hvad der gemmer sig om hjørnet
Ugens (næst)mest læste anmeldelse
Til allersidst skal vi have opklaret det altid brændende spørgsmål: Hvad er ugens store klikmonster?
Ja, det er faktisk anmeldelsen af Jakob Martin Strid-bogen, der allerede er omtalt.
Men på andenpladsen finder vi Karsten Ifversens anmeldelse af Operaparken - den forblæste grønne hundelufterplæne på Dokøen syd for Operaen i København, der er blevet omformet til en fornøjelig, tætbeplantet park.
»Her bevæger man sig ad snirklede stier gennem forskellige lunde med hver sin karakteristiske beplantning af allerede store træer, op over små forhøjninger og ned i læfyldte sænkninger med indbyggede bænke, der følger terrænnets krumning«, skriver anmelderen og giver 5 hjerter.
Jeg vil nu sende dig af sted på din egen snirklede weekendsti. Tak fordi du læste med.
Mange hilsner
Tommy