Kære læser!
Politikens litteraturredaktion er hele tiden fokuseret på nye litterære stemmer, men det betyder ikke, at litteraturens største navne er glemt. Da slet ikke utrolige Fjodor Dostojevskij, som tilhører ligaen af forfattere som deler litteraturelskere op i to grupper: Dem der har læst ham og derfor ikke har kunnet slippe hans sans for det splittede menneske, og dem, der håber på et tidspunkt at få læst i hvert fald nogle af hans bedste romaner. I samme liga befinder forfattere som James Joyce og Marcel Proust sig, og Karl Ove Knausgård er for mange ved at få samme status.
I anledning af 200 året for Dostojevskijs fødsel har vi lavet portrætartikler, anmeldelser, kommentarer og podcast.
Et godt sted at begynde, hvis man vil vide, hvad den russiske mester blev formet af, både personligt og samfundsmæssigt, er Christian Johannes Idskovs fremragende portræt, som du kan læse her.
Dostojevskij skrev i en periode, hvor man i det stillestående, troende Rusland oplevede det moderne bryde igennem både materielt og filosofisk i Europa med den konsekvens for alle statiske og autokratiske samfund, at mennesket blev sluppet fri. En frihed, Dostojevskij ikke bifaldt. Igen og igen sætter personer i hans romaner spørgsmålstegn ved menneskets evne til at forvalte den.
Idskov fremhæver romanen ’Kældermennesket’. I den gør Dostojevskij op med forestillingen om det rene fornuftsmenneske. Han ser romanens hovedperson er modsætningen til modernitetens idealborger, det virkelystne, oplyste individ og mener romanen er uomgængelig, hvis vi vil forstå tidens vrede og fænomener som Brexit og Trump.
Selv havde jeg for nylig en lille Dostojevskij-oplevelse ved et bord, hvor der var plads til otte og en niende person indfandt sig. Det har jeg skrevet om her.
Lad os bare holde fast i ’Kældermennesket – optegnelser fra en undergrund’. Det er en roman som er lille af omfang, men kommer vidt omkring. Den er god at gå i gang med, hvis man ikke har ork til de store mesterværker som ’Forbrydelse og Straf’, ’Idioten’ og ’Brødrene Karamazov’. Med ’Kældermennesket’ er man både godt i gang med et væsentligt forfatterskab og med i ny og næ at se skræmmende sider af sig selv i spejlet.
Hvis man ikke kan russisk, og det kan de færreste af os, så er oversættelser uomgængelige. Heldigvis har vi mange fremragende oversættere fra russisk til dansk. En af dem er Tine Roesen. Hun er aktuel med ’Dostojevskij. En introduktion’ og i den seneste udgave af Bogfolk kan du høre hende øse af sin viden. Den får du fat på her.
God læse- og lyttelyst!