Kære læser,
»Danmark bliver igen sort skattely, hvis Folketinget sænker skat på benzin og diesel«.
Sådan stod der på forsiden af Politiken mandag i sidste uge. Anledningen var naturligvis, at Dansk Folkeparti presser på for at sende en afgiftslettelse til afstemning i et Folketing med en overgangsregering og havde fået opbakning fra flere borgerlige partier, efter at Morten Messerschmidt under valgkampen tilbød billige fossile brændsler til bilister.
Begrundelsen for at fjerne afgifter på noget så klimaskadeligt som benzin og diesel er de prisstigninger, som bilisterne har måttet betale, siden Donald Trump og Benjamin Netanyahu begyndte at bombe Iran.
Selv uden at tage højde for udslippet af drivhusgasser gør det helt ondt at tænke på, hvor dumt det er at lempe netop de afgifter. Det vil tilskynde til mere forbrug af en vare, som prisen stiger på, fordi der i forvejen er for lidt af den. Lidt som at slukke et bål med benzin, som FDM’s Torben Lund Kudsk udtrykker det.
Men overskriften på min artikel blev desværre hurtigt forældet. Den byggede på præmissen om, at Tyskland ikke havde tænkt sig at sænke afgifterne, og at tyske vognmænd og bilister dermed ville tanke billigt brændstof i Danmark, hvis vi gør det. Ikke så snart var artiklen udkommet, før Tyskland alligevel besluttede en afgiftssænkning.
Faktisk tilhører Danmark nu et mindretal af europæiske lande, som ikke støtter bilisterne. 20 ud af 27 lande har vedtaget en form for støtte, mange i form af de lavere afgifter, som Morten Messerschmidt forsøger at presse gennem Folketinget. Det konkluderer Tænketanken Europa. Det kan være svært at forstå, hvordan noget så ulogisk og klimafjendsk kan være så udbredt. Her er forklaringen fra tænketankens energianalytiker, Alfred Arnborg:
»Det er bare noget, vi ser igen og igen, at når energipriserne stiger, så synes mange, at det er svært for økonomien at nå sammen, og derfor er det meget populært for politikere at prøve at kontrollere prisen«
Fem lande, Tyskland, Østrig, Italien, Spanien og Portugal, foreslår, at EU indfører en særlig skat på olieselskabernes abnorme profitter. Det initiativ bakker Danmark altså ikke op om, ligesom vi var meget tøvende, da EU i 2022 efter Ruslands angreb på Ukraine gav medlemslandene mulighed for at pålægge en lignende skat. Danmark er ellers den største olieproducent i EU.
Flertal for at lade grisene beholde halerne
Så tilbage til svinevalget. Mens politikerne under tv-debatterne faldt over hinanden i sympati for grisebasserne, så var det småt med konkrete løfter til, hvordan de skal få et bedre liv.
Undtagelsen var halekupering, branchens ord for at klippe halvdelen af de op til ti cm lange haler af 30 millioner pattegrise. Alle partier til venstre for den afgående SVM-regering samt Socialdemokratiet og Moderaterne vil stoppe den praksis, og tilsammen har de partier et komfortabelt flertal i Folketinget.
Halekupering er ikke et kæmpe problem i sig selv, på trods af at forskerne mener, at grisen har smerter i halestumpen hele livet. Avlerne klipper halerne over for at undgå, at grisene bider hinanden, en stressreaktion, som blandt opstår på grund af for lidt plads og for lidt at tage sig til.
Hvis grisene skal beholde deres haler intakte, kræver det derfor, at de får langt bedre forhold i staldene. Det er dyrt, men ikke umuligt, og Hans Peter Sonne, bornholmsk avler af smågrise med hele haler, fortalte mig til søndagens forsideartikel, hvordan han går til opgaven.
I Sverige og Finland er halekupering helt forbudt.
»Vi ser ikke behovet, for det fungerer jo. Vi spørger snarere os selv, hvorfor halekupering bliver udført i alle andre lande«, siger lektor Rebecka Westin fra Sveriges Lantbruksuniversitet.
»Det er forståeligt, at avlerne andre steder i Europa klipper halen, men det er ikke acceptabelt. Økonomisk er det unfair, at vi skal konkurrere på samme marked som lande, der tillader halekupering«, siger professor Anna Valros fra Helsinki Universitet.
Din bacon er lavet i Holland, og spegepølsen er fra Polen
Man skulle tro, at vi i Danmark med en produktion på 32 millioner grise kunne forsyne os selv med svinekød. Det går også fint med det ferske kød. Men når det gælder forædlede produkter, så fortæller min kollega Lars Dahlager en anden historie.
Lars gik i tre supermarkeder og så, hvor spegepølser, salamier, skinker, skinketern, skinkesalater, bacon, cocktailpølser, grillpølser, frankfurtere, boller i karry og biksemad kom fra. Kun ganske få af producenter garanterer, at produkterne er fremstillet af dansk kød.
Det sætter spørgsmålstegn ved et centralt argument for svineproduktionen, nemlig at hvis vi reducerer produktionen af svin herhjemme af dyrevelfærdsårsager, tvinger vi produktionen til udlandet og med deb en stor del af forædlingsindustrien, der bruger danske svin i deres produkter. Den bevægelse er allerede i fuld gang, som du kan læse i Lars’ artikel.
Mere dårligt nyt for vital havstrøm
Havstrømmen Amoc, der bringer varmt vand og dermed vejr til Nordeuropa, er tættere på kollaps, end forskerne tidligere har antaget. Sådan lød det i sidste uge, da atter et studie om svækkelse af havstrømmen ramte verdens medier. Denne gang gav medierne den ekstra gas, fordi det havde britiske The Guardian gjort. Min kollega Lars Halskov skrev en glimrende opdatering på min fridag.
Der bliver jævnligt offentliggjort nye studier af risikoen for, at Amoc (Atlantic Meridional Overturning Circulation) bryder sammen. Jeg er ikke overbevist om, at den seneste videnskabelige artikel er vigtigere end de foregående.
Men sikkert er det, at store dele af verden bliver seriøst udfordret, hvis Amoc svækkes eller helt går i sig selv. For mens vi vil få det betragteligt koldere, vil dele af blandt andet Afrika få det endnu varmere og mere tørt end i det drivhus, vores udslip af drivhusgasser allerede er ved at skabe.
»Der er noget kynisk i luften«
Amoc er et af de klimabegreber, som en stor del af befolkningen har stiftet bekendtskab med på en måde, hvor vi godt ved, at den er gal, og at vi hver især er medansvarlige på grund af de udslip, som vores forbrug medfører.
»Det er noget kynisk i luften«, som debatredaktør Lotte Folke konstaterer i en klumme om det paradoks, at jo mere vi ved om klimaforandringer, jo dårligere bliver vi til at handle på den viden.
»I stedet omdanner vi os til en slags »slutforbrugere«, der uudtalt har forliget os med tanken om simpelthen at bruge klodens ressourcer op«, konkluderer hun med henvisning til blandt andet den rekordstore flyrejselyst i påsken.
Pyha, det er en hård dom over menneskeheden, som jeg næsten ikke orker at afslutte dette nyhedsbrev med. Så lad mig tilføje en henvsning til Det Internationale Energiagenturs nye rapport, som udkom mandag. Den fortæller om en verden, hvor solceller skyder op som paddehatte, og hvor batterier til at lagre strømmen fra dem nu er den hurtigst voksende teknologi.
Alligevel steg CO2-udslippet sidste år 0,5 procent, så vi har brug for både mindre kynisme og for endnu mere grøn teknologi, hvis vi skal holde havstrømmene i gang og bevare en beboelig planet for alle dens beboere.
Tak for at læse med.