Kære læser,
Det kan godt være, at temperaturrekorderne i 2023 blev slået med større eftertryk end i år, men der er alligevel kvælende hedebølger i store dele af verden. I Indiens hovedstad New Dehli er termometeret for første gang nogensinde krøbet over 50 grader, så varmt, at det kan være farligt at gå udenfor. Min BBC-morgenradio fulgte en rengøringsassistent, som måtte gå gennem byen tilbage til sit skur uden aircondition efter at have afsluttet jobbet i et af byens velstillede kvarterer. Velkommen til klimamareridtet.
Seks ud af seks eksperter advarede Løkke om ødelagt vandmiljø
Dette nyhedsbrev handler i øvrigt ikke ret meget om klima, men meget om miljø og natur. Og jeg starter med vandmiljøet, som ligger mig på sinde, fordi vi i over 40 år har vidst, at vi var på vej til at ødelægge det med overskydende gødning fra landbruget uden at gøre tilstrækkeligt for at forhindre det.
Intet tilbageskridt for vandmiljøet er større end den Landbrugspakke, som Venstre-regeringen under Lars Løkke Rasmussens ledelse sammen med blå blok stemte gennem Folketinget i 2015. Det har Løkke nu fortrudt, har han fortalt. Men advarslerne var allerede dengang højlydte.
Johan Blem Larsen fra vores redaktion på Christiansborg har talt med samtlige seks forskere, som sad i det panel under Gyllegate, sagen, der udsprang af Landbrugspakken. For alle seks stod det allerede i 2015 tindrende klart, at vandmiljøet ville få det værre, når Løkke-regeringen med pakken tillod landmændene at sprede yderligere gødning på markerne.
Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at lægge Roald Als’ fortolkning af Løkkes fortrydelse i toppen af nyhedsbrevet. Politikens chefredaktør, Christian Jensen, er i øvrigt ikke imponeret over Løkkes kovending.
Pesticfabrikken Cheminova er blot et af de steder, hvor myndighederne tillader udledning af miljøgift til et farvand, som i forvejen er i dårlig tilstand.
Professoren tænkte: »Det er løgn«. Men den er god nok. Danmark fortynder forurening i store havområder
Danmarks Radio har fået stor opmærksom ved at afdække, hvordan de danske miljømyndigheder tilsyneladende har regnet baglæns for at sikre, at pesticidfabrikken Cheminova kan fortsætte med at udlede rester af giftstoffer til Vesterhavet. Men det er langt fra det eneste problem ved den vejledning til spildevandstilladelser, som Miljøstyrelsen udgav tidligere i år, efter at den gamle udgave i praksis var blevet underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For vejledningen giver også mulighed for at fortynde forureningen i områder af havet, der er langt større, end myndighederne umiddelbart giver indtryk af. Det viser en rapport fra Tænketanken Hav. Den er skrevet af Henriette Selck, som også er professor ved Roskilde Universitet. Hun troede simpelthen, at det var løgn, første gang hun hørte om de enorme fortyndingszoner.
Læs mere om hendes rapport, om Miljøstyrelsens vejledning i at udstede tilladelser til spildevand og om, hvilke giftstoffer vi i Danmark tillader at sende ud i havet, i min forsideartikel fra i søndags.
På et samråd om Cheminova-sagen i tirsdags lovede miljøminister Magnus Heunicke (S) i øvrigt en uvildig gennemgang af de danske regler for at udlede spildevand.
Danmark skal have mere natur, og her er det Gribskov, der er en af de 15 naturnationalparker, der skal etableres i de kommende år.
Værsgo, Mette Frederiksen: Her er planen for at redde den skrantende natur
Danmark kan mangedoble sine naturområder og dermed sikre, at hovedparten af vores truede dyr og planter overlever, viser en rapport udarbejdet af forskere på Københavns Universitet. Den kommer, efter at partier på begge sider af regeringen på sidste uges naturmøde i Hirtshals krævede, at Danmark sætter som mål, at 10 procent af naturen skal være strengt beskyttet i 2030. Statsminister Mette Frederiksen har afvist kravet og efterlyst »en konkret plan«.
En væsentlig del af den plan har hun nu fået. Og forskerne anslår, at vi ved fortrinsvis at udvide eksisterende naturområder markant kan nå helt op på 20 procent strengt beskyttet natur. En kæmpe fremgang i forhold til i dag, hvor Danmarks naturbeskyttelse skraber bunden i EU.
Læs mere om rapporten, se kortet over, hvor naturen skal ligge og de politiske reaktioner, i den artikel, Mette Guldagger og jeg har skrevet.
Borgmestre udfordrer bilismens centrale regnestykke
Måske en enkelt læser af dette nyhedsbrev var til Politikens debatmøde om grøn økonomi tirsdag, en del af vores serie ’Hvad er et yndigt land’. På scenen interviewede jeg blandt andre professor Mogens Fosgerau, en af landets førende transportøkonomer. Vi talte med udgangspunkt i Egholm-motorvejen om, hvorfor det tæller så meget i de økonomiske regnestykker bag nye veje og jernbaner, at bilister og passagerer kommer hurtigere frem.
Mogens Fosgerau har fået borgmestre i en række forstadskommuner på nakken. De ønsker at sænke hastigheden på motorvejene i Storkøbenhavn for at nedbringe støjforureningen. Men det bliver voldsomt dyrt, netop fordi bilisternes tid vejer så tungt i regnskabet. Nu forsøger borgmestrene igen at udfordre beregningerne, som det fremgår af Adam Hannestads artikel.
Udstykning af jord til nye villaer i Greve.
Så kom de skærpede klimakrav til nye huse endelig
I denne uge landede et bredt flertal i Folketinget en aftale, som skal sikre, at udslippet af drivhusgas fra nybyggeri falder. Endnu har vi kun beskrevet aftalen gennem et telegram fra Ritzaus Bureau, men Mette Guldagger skriver på livet løs på en artikel, der skal forklare, hvorfor aftalen er vigtigt, men langt fra så ambitiøs, som det meste af byggebranchen havde ønsket sig. Du kan blive klogere branchens argumenter i denne artikel, som hun skrev for godt en uge siden.
Vinstokkene står i fine rækker med udsigt over Sejerøbugten. Det er særligt druesorten solaris, der dyrkes, som er en del af hemmeligheden bag, at man i dag kan lave kvalitetsvine i Danmark.
Klimaforandringer hjælper danske vinbønder
Den globale opvarmning udfordrer verdens førende vinproducenter på kvalitet og høstudbytte i lande som Spanien, Italien, Sydfrankrig og Californien. Det betyder, at vinproduktionen rykker mod det køligere nord, hvor England, Belgien, Polen og sågar Danmark byder sig til som nye lovende vinlande, konkluderer ny videnskabelig rapport. Videnskabsredaktør Lasse Fogsgaard har besøgt vinbonden Anders Ørnberg på Sjællands Odde, som laver kvalitetsvin, der bliver bedre i takt med klimaforandringerne. Han provokerer gerne sine gæster ved at sige, at Danmark har et mere stabilt klima til vinproduktion end sydpå.
Statsministeren på sidste uges naturmøde i Hirtshals.
Socialdemokratiet vil gøre landbrugsstøtten grøn
I mandags var jeg også ordstyrer på en lille debat op til valget til EU-Parlamentet i næste uge. Danmark får formandskabet i 2025, hvilket falder sammen med, at forhandlingerne om en reform af landbrugsstøtten begynder. Landbrugsstøtten sluger en tredjedel af unionens budget, og den fik på mødet heftig kritik for ikke at være grøn, hvilket en ny rapport fra tænketanken Concito underbygger.
Nu har Socialdemokratiet besluttet sig til at gå til valg på at bevare landbrugsstøtten, men bruge milliarderne på at hjælpe landmændene til at gøre mere for klima, miljø og natur. Ikke helt ligegyldigt, når Mette Frederiksen skal sidde for bordenden ved de indledende forhandlinger, hvis hun bliver på posten som dansk statsminister.
Det var alt for denne gang, og jeg iler videre med at læse nogle af de tip om fortsatte uhyrligheder mod de danske farvande, som er havnet i min indbakke. Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du ligger inde med en historie, som jeg ikke er opmærksom på.
Tak for at læse med.