Kære læser
Jeg var ved at tabe både næse og mund, da jeg mandag aften så Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, og miljøminister Magnus Heunicke (S) udlægge teksten i aftalen fra den grønne trepart.
Der tale om den vigtigste grønne aftale i årtier, hvis det vel at mærke lykkes at forandre Danmarks natur og miljø, som de lover, med udgangspunkt i de 43 svært forståelige sider.
I første omgang kunne jeg ikke tro mine egne ører, da Heunicke stillede i udsigt, at i løbet af de næste tre år er det slut med landbrugets forurening af det danske vandmiljø. Den har i mindst 40 år ført til iltsvind, imens skiftende politiske flertal har undladt at gribe tilstrækkeligt ind til at redde vandet fra at blive grumset, bunden i fjordene fra at blive til blævret mudder, og fiskene fra at forsvinde.
Endnu mere målløs blev jeg, da Maria Reumert Gjerding derefter remsede op, hvor meget vild natur aftalen skaber for Danmark: 100.000 hektar naturskov, 70.000 hektar naturlige ådale og 30.000 hektar lysåbne arealer.
Hvad der begyndte som en syltekrukke, som skulle forhindre Venstre i implodere i interne skænderier om CO2-afgift for landbruget, endte som den største redningspakke til dansk natur og miljø, som jeg kan huske. Centralt står løftet om 40 milliarder kroner fra starten og ti milliarder fra Novo Nordisk Fonden til at omlægge og opkøbe landbrugsjord, så op mod hver sjette mark kan blive til skov eller natur.
Det er næsten for godt til at være sandt, når der samtidig kommer en CO2-afgift for landbruget, som slagsmålet begyndte med. Og prisen for Danmarks Naturfredningsforening, den eneste grønne stemme i treparten, har været, at netop den afgift bliver så lav, at kritikerne i miljøbevægelsen nu står i kø.
Vi har allerede skrevet og fortalt vidt og bredt om trepartsaftalen, og det stopper ikke her. Både vi, andre medier, grønne organisationer og forskere kommer i de kommende måneder og år til at undersøge, om trepartens gyldne løfter bliver ført ud i livet. For sjældent har et enkelt dokument defineret så meget af Danmarks grønne politik.
Her er et udvalg af, hvordan vi hidtil har dækket treparten. Forvent mere i den kommende tid, blandt andet om de ti milliarder kroner fra Novos fond.
- Analysen:Mit umiddelbare take på, hvad det vigtigste i aftalen er.
- Indholdet:En kort opsummering af aftalens hovedpunkter.
- Den glade professor: Ifølge Stiig Markager, professor og utrættelig forkæmper for vandmiljøet, var mandag »den bedste dag« for havet.
- Reaktionerne: Læs, hvad klimaaktivisten, kvægavleren, planteavleren, filmskaberen, mejeridirektøren og fiskeren synes om aftalen.
- Hovedpersonernes syv vilde døgn: Få indblik i, hvordan Søren Søndergaard, formand for Landbrug og Fødevarer, og Maria Reumert Gjerding fra naturfredningsforeningen oplevede de syv døgn, op til aftalen blev præsenteret mandag. De to er på billedet i toppen af nyhedsbrevet.
- Venstre-kritikere klapper i: Venstre-politikere har stået i kø for at kritisere en CO2-afgift. En af dem, EU-parlamentsmedlem Asger Christensen, tager nu hatten af for sit partis formandskab.
- Partier vil forhandle: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen advarede Folketingets partier om at lade sig suge ned i »noget fittelifut« og forhandle ændringer i det nøje konstruerede treparts-kompromis. Men oppositionen forventer reelle forhandlinger om treparten til efteråret.
- Podcasten: Jeg var i studiet i Du Lytter til Politiken, dagen efter at trepartsaftalen blev indgået. Og jeg havde svært ved at dæmpe begejstringen på naturen og miljøets vegne.
- Lederen: Politikens chefredaktør, Christian Jensen, konstaterer i sin ledende artikel, at en sen og moderat klimaafgift til landbruget er den høje pris for mere frodig skov.
- Det forandrede Danmark: I denne forsideartikel uddyber Lars Dahlager og jeg, hvordan det danske landskab kommer til at ændre sig, hvis det lykkes at gøre aftalen til virkelighed.
.
Vi fatter ikke, hvor meget klimaforskerne ryster i bukserne
Trepartsaftalen gjorde, at jeg ikke har nået at skrive min artikel om de vanvittige, globale varmerekorderne, som falder sammen med, at vores udslip stiger til nye rekordhøjder. Vi fatter slet ikke, hvor meget klimaforskerne ryster i bukserne, sagde medlem af Klimarådet Katherine Richardson i sidste uge til mig. Det udsagn videregiver jeg i en anden udgave af Du Lytter til Politiken, hvor jeg fortæller om, hvor vildt det går for sig i atmosfæren og ikke mindst havene.
Denne artikel samler desuden nogle af konsekvenserne af det ekstreme vejr:
.
Skal vores overforbrug stå i vejen for ødemarkens samer og rensdyr?
Så til en ubetinget anbefaling af den reportage, som vores nordiske korrespondent, Claus Blok Thomsen, har skrevet fra nordnorske Karasjok. Her har han besøgt samerne, som ikke forstår, hvorfor deres traditionelle livsstil skal ødelægges af en mine, som skal levere kobber til, hvad vi kalder den grønne omstilling. Claus’ reportage er velskrevet og fascinerende, men også lang, så hvis du har travlt, så læs i stedet hans meget kortere interview med Silje Karine Muotka, præsident for det norske Sameting. Hun gentager argumenter, som jeg på klimatopmøderne ofte hører fra afrikanske aktivister og delegerede, nemlig at samerne er ofte for resten af den vestlige verdens overforbrug.
Du kan også høre Claus i podcasten Skal samerne ofres for at redde klimaet, hvor du får fortællingen og et lydbillede fra det nordligste Norge med.
Til højre halmpiller, til venstre, hvordan de ser ud som biokul, når de er blevet forgasset med pyrolyse.
Det var næsten alt for denne gang. Jeg måtte forsinke dette nyhedsbrev, fordi jeg skulle nå at skrive forsiden på dagens avis. Den handler om pyrolyse til at omdanne planterester til biokul, som Den Grønne Trepart sender hele 10 milliarder kroner efter. Men den teknologi, som ikke er afprøvet i stor skala herhjemme, kan slet ikke levere klimagevinster de første mange år, viser beregninger fra Rådet for Grøn Omstilling. Desuden er miljøkonsekvenserne af at sprede biokul på markerne ikke afklaret. Ikke alle er dog enige i konklusionen, men læs selv:
Hvis du vil blive klogere på teknologien, så har vi denne grafiske fortælling i vores arkiv:
Pyrolyse-hvad-for-noget? Sådan kan biokul mindske landbrugets CO2-udslip
Tak for at læse med.