Kære læser,
Der er nu noget forunderligt over den danske valgkamp, når vi taler tech & viden. Der er masser at diskutere. Masser af udfordringer. Masser af muligheder. Men det er som om, at det er helt andre – ofte gamle travere – der igen og igen løber med opmærksomheden.
Forskningen, der blev væk
Lad os begynde med forskningen (kan du i øvrigt huske, hvad forskningsministeren hedder?).
Ingen er – eller burde være – i tvivl om, at videnssamfundet er nøglen til al fremtidig velstand og velfærd.
Ellers lyt lige til den rapport, som Kinas stærke mand, præsident Xi Jinping (foto ovenfor), i weekenden aflagde til det kinesiske kommunistpartis 20. partikongres. Heri hed det, at Kina »må insistere på, at teknologi er den vigtigste produktivkraft, at talent er den vigtigste ressource, og at innovation er den vigtigste drivkraft«.
Og, fortsatte Xi, der også er generalsekretær for Kinas Kommunistiske Parti. »Innovation vil fortsat være kernen i Kinas moderniseringsbestræbelser«.
Men hvad diskuterer vi i Danmark? Well... Regeringen har foreslået at skære et halvt år af universiteternes kandidat-uddannelser. Er det mon det bedste svar på udfordringen udefra?
Tænk, at det ikke har fået mere fokus i valgkampen. Tænk at vi så kort tid efter, at en dansk forsker er blevet udpeget som modtager af en Nobelpris i kemi ikke spørger os selv, hvordan vi kan sikrer endnu mere af den slags. Tænk, at vi ikke i højere grad diskuterer, hvordan vi kan tage kampen op med et Kina, som Nato har italesat som en »systemisk rival«, og som nu opruster sin forskning endnu mere.
En af de nye stærke mænd i Kinas absolutte topledelse, det syv mand store såkaldte »Stående Udvalg«, er den 66-årige Li Xi. Han er kommunistisk partisekretær fra den kinesiske Guangdong-provins , hvor han bl.a. har styrket techindustrien. Vi behøver ikke at være i tvivl om, hvad vi er oppe imod.
Digitalt amokløb
Man kunne også have forestillet sig, at politikerne havde diskuteret, hvordan de kan rette op på den velfærdsstat, der er knækket sammen under en forhastet digitalisering.
Politiken har i månedsvis kørt en serie om de hundredtusinder af mennesker, der er blevet efterladt af den velfærdsstat, de selv har været med til at finansiere: 20-25 procent af befolkningen står fortabt tilbage som mere eller mindre »digitalt udfordrede«, der ikke får de ydelser, de har ret til. Uden at politikerne af den grund har sat spørgsmålstegn ved, om de og den stat, de leder, så også bør kalde sig verdensmester i digitalisering, sådan som de ynder at gøre det (og som FN af en eller anden grund er gået med på).
Hvor meget har du hørt om det i valgkampen? Bevares, efter mange ugers tavshed frembød finansminister Nicolai Wammen et lovforslag, der skal lette nogle af problemerne, men så kom valget...
Nogen mærkesag var det aldrig at hjælpe de borgere, der ikke kan følge med deres digitaliseringsberusede velfærdsstat. Men det har tydeligvis heller ikke været en mærkesag for andre partier, når man ser bort fra enkelte politikere som SF’s Lisbeth Bech-Nielsen.
»Vi har i en årrække været dygtige til at tale om gevinsterne ved digitaliseringen. Og det er måske blevet så naturligt at begå sig digitalt, at man nok ikke tænker så meget over det«, sagde direktør i Kommunernes Landsforening, Christian Harsløf, for nylig til Politiken og pegede bl.a. på sagen om brug af den såkaldte Chromebook i landets skoler: »Men vi står altså med nogle meget store og helt aktuelle udfordringer, der kalder på politisk handling«.
Skuespilleren Ghita Nørby formulerede det for nylig sådan her i Politiken: »For nogle år siden, for en hel del år siden, var vi stolte af det velfærdssamfund, vi havde. Jeg ved ikke, hvor det blev af«.
Hvad siger politikerne? Hvad er genopretningsplanen?
Tik-tok, tik-tok
I foråret bebudede regeringen, at den demokratiske samtale skulle styrkes. I et medieudspil lagde kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) desuden op til øget kontrol med de såkaldte techgiganter som Facebook.
»Facebooks algoritme driver 64 procent af tilgangen til hadgrupper på Facebook«, lød det blandt andet.
Siden har de politiske partier så sprøjtet annoncekroner i bl.a. Facebook under den igangværende valgkamp, mens folk som Liberal Alliance-lederen, Alex Vanopslagh er blevet til lidt af en stjerne på det omdiskuterede kinesiske medie TikTok.
»Politikerne er som børn i en slikbutik. De vil gerne gribe ind over for vores afhængighed af sociale medier, men bruger samtidigt virkelig mange ressourcer på netop Facebook. Vi ved, at jo mere du bruger det, jo større bliver det, og på den måde er politikerne med til at fastholde platformenes monopol og magt«, sagde professor Jan Trzaskowski fra Copenhagen Business School (CBS) for nylig til det nye medie Radar.
Sammenhængen? Skulle vi diskutere det i valgkampen?
Politiet viser vejen
Lad os slutte af på en happy note, som man siger: I metaverset. Eller happy og happy...
Men det internationale politisamarbejde Interpol har indset, at der her er noget spritnyt, som politiet er nødt til at kende til.
Derfor er man på Interpols 90. generalforsamling i New Delhi trådt ind i metaverset i en erkendelse af, at man her vil se et stigende antal forbrydelser, efterhånden som dette nye digital univers bliver udviklet. Metaverset er en art tredimensionel parallelverden, som man kan gå ind i med VR-briller/headset på.
Blandt kommende forbrydelser nævner Interpol i en pressemeddelelse forbrydelser mod børn, data-tyveri, hvidvask, svindel, forfalskninger, ransomware og seksuelle overgreb og chikanerier.
»Ved at identificere disse risici fra start kan vi samarbejde med de forskellige interessenter om de nødvendige forholdsregler og afskære kriminelle markeder, inden for har etableret sig«, påpeger Madan Oberoi, det er Interpol’s chef for teknologi og innovation: »Kun ved at føre disse samtaler kan vi byge et effektivt svar«.
Det er rettidig omhu, belært af erfaringerne fra bl.a. Facebook, der fik lov at ryste mange af Vestens demokratier i deres grundvolde, inden politikerne greb ind. Uden at det altså har afskåret danske politikere fra at fortsætte som hidtil.
En fantastisk uge
Tak for du læste med. Nedenfor diverse pluk fra vores særlige viden- og tech-sektion på Politiken, som du finder ved at trykke her.
Du er velkommen til at udbrede kendskabet til dette nyhedsbrev, som interesserede kan få kvit og frit ved at tilmelde sig her.
Jeg ønsker dig en fantastisk uge.