Kære læser.
En dansk læge og vaccineforsker skal efter alt at dømme udleveres til USA, men i ellevte time gør hans advokater alt for at stoppe udleveringen.
I Mellemøsten har De Forenede Arabiske Emirater været hårdt ramt under krigen. Derfor har de lagt afstand til de arabiske naboer og er i stedet indgået et samarbejde med Israel.
Til sidst handler det om en stigning i antallet af muslimske kandidater i Storbritannien, inden du skal læse om russiske tabstal, der presser Putin.
Dansk vaccineforsker deporteres: »Jeg har svært ved at forstå, at vores land ikke vil løfte en finger for en borger i nød«
Torsdag vil den 64-årige danske læge og vaccineforsker Poul Bak Thorsen sandsynligvis blive deporteret fra München-Stadelheim-fængslet i Tyskland til fængslet Robert A. Deyton Detention Facility syd for den amerikanske by, Georgia.
Poul Bak Thorsen blev sidste år anholdt på en 14 år gammel arrestordre udstedt af USA i 2011, fordi anklagemyndigheden mener, at den danske læge og forsker i årene forud for 2011 foretog hvidvask af nogle forskningsmidler, som var doneret af den amerikanske sundhedsmyndighed U.S. Centers for Disease Control and Prevention, CDC. Det skulle være foregået i forbindelse med et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet om vacciners mulige bivirkninger, finansieret af CDC, hvor Poul Bak Thorsen var en af de ledende profiler.
Poul Bak Thorsen har gennem alle årene nægtet sig skyldig, og så har han fremlagt en stævning mod den danske Rigsadvokat med påstand om, at institutionens indsats i udleveringssagen har været »mangelfuld og lider af væsentlige sagsbehandlingsfejl«.
Juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet har tidligere vurderet, at Rigsadvokaten var forvaltningsretsligt fortpligtet til at foretage en mere omfattende undersøgelse af mulighederne for at få Poul Bak Thorsen til Danmark, og sagen vækker undren hos flere af Folketingets retsordførere.
- USA kræverdansk forsker udleveret
- Hustru til fængslet dansk forsker: »Jeg føler, vi er blevet svigtet af vores eget land. Det gør mig bange og utryg«
En af verdens allerrigeste stater kapper båndene til de arabiske naboer
På trods af våbenhvilen mellem USA og Iran har De Forenede Arabiske Emirater været hårdt ramt af angreb i denne uge. Mandag blev en olietanker, der sejler for Emiraternes statslige selskab Adnoc, beskudt i Hormuzstrædet. Dagen efter satte iranske missiler et stort olieanlæg i Fujairah i brand.
Samtidig har det lokale luftforsvar i ugens begyndelse nedskudt 12 ballistiske missiler, tre krydsermissiler og fire droner. De kom alle sammen fra Iran, erklærer Emiraternes myndigheder, selv om Iran bedyrer, at det kender man ikke noget til.
Emiraterne har under krigen været mål for 550 ballistiske missiler og krydsermissiler og flere end 2.200 droner, skriver Axios. Det har fået Emiraterne til at indgå et noget utraditionelt samarbejde med Israel. For første gang har et arabisk land ved Golfen takket ja til at modtage militær hjælp fra Israel. Og for første gang i den tid, hvor Israel selv har været under angreb, har de prioriteret at afgive en del af deres luftforsvarssystem.
Samtidig har Emiraterne skabt furore i olieverdenen – og også blandt de arabiske stater – ved at melde sig ud af Opec, organisationen af olieproducerende stater, efter 59 år. Det skete 28. april, midt under et møde i Samarbejdsrådet for de Arabiske Golfstater, GCC, der i øjeblikket er under saudisk formandskab. Mødet var egentlig indkaldt for at etablere et samarbejde blandt de arabiske olielande ved Golfen, der alle er kommet under iransk beskydning under krigen. I stedet kom Emiraterne til at splitte forsamlingen og til at lægge sig ud med Saudi-Arabien.
- Medie: Et enkelt stykke papir kan være det, der afslutter krigen
- Iran vilstoppe krigen på 30 dage, men ikke slutte fred
Muslimske kandidater truer Labour ved britiske lokalvalg
I Newham – en fattig kommune i det østlige London, hvor mere end hver tredje indbygger har muslimsk baggrund – stiller Nazrul Islam, en mand i 40’erne med bengalsk baggrund, op som uafhængig kandidat ved lokalvalget 7. maj. Hans valgkampagne har fokuseret på en konflikt, som ligger langt fra Londons gader, nemlig i Gaza: Keir Starmers regering har ikke været konsekvent nok i at fordømme Israel for deres militære adfærd i Gaza, mener Nazrul Islam.
Han er en del af en tendens i britisk lokalpolitik, hvor et stigende antal uafhængige kandidater med muslimsk baggrund fører kampagne med fokus på konflikter, der involverer den muslimske verden. Der er ca. 2,5 millioner britiske muslimer, som er stemmeberettigede. Og for mange af dem er Gaza blevet et af de mest afgørende politiske spørgsmål op til lokalvalget, viser en undersøgelse. Omkring 25 procent af muslimske vælgere i de undersøgte områder siger, at Gaza - ikke kommunens økonomi, boligsituationen eller kriminaliteten i lokalområdet – vil være afgørende for deres stemme, sammenlignet med blot 5 procent i den generelle befolkning. En fjerdedel er positivt indstillet over for Hamas og det iranske regimes revolutionsgarde.
Det er noget, som vil bekymre premierminister og Labour-leder Keir Starmer, der de seneste dage har været optaget af at advare om den stigende antisemitisme i Storbritannien, hvor man for nylig har set en bølge af angreb mod jødiske institutioner.
- Efter endnu et jødeangreb i London: Antisemitismen i England kaldes »ude af kontrol«
- Beboer efter angreb: »Jeg er bange for, hvad det her kommer til at udvikle sig til«
»De høje tabstal presser Putin. For russerne ved det jo godt«
Hvis alle beboere i en by på størrelse med Varde forsvandt, ville det næppe gå ubemærket hen. Det er netop så stor en del af befolkningen, der er tale om, hvis de russiske dødstal under fuldskalainvasionen af Ukraine sættes i dansk perspektiv, forklarer Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Han vurderer, at omkring 300.000 russere har ladet livet siden starten af fuldskalainvasionen. Og meget peger på, at Rusland særligt nu lider enorme tab på slagmarken. Ifølge Kyiv Independent dør flere russere i Ukraine end nogensinde før. Den teknologiske udvikling og situationen ved fronten er ikke i Putinregimets favør. Det kan mærkes i Rusland.
»De høje tabstal presser Putin. For russerne ved det jo godt. De kender ikke det præcise omfang, fordi det ikke bliver offentliggjort, og fordi det er forbudt at diskutere i Rusland. Men de forstår godt, det er voldsomt. De forstår, at der er enormt mange, der er blevet dræbt. Og det presser Putin, det er der ingen tvivl om«, siger han og fortsætter: »Russerne ved godt, tabene er høje, men de er nødt til at prøve at komme videre. Så tabstallene er også del af en udvikling, hvor russerne presser voldsomt på nu, fordi de er nødt til at prøve at komme frem. De er nødt til at se, om de kan erobre territorium. Og det giver dem højere tab«.
- Dokumentation: Ukraine hævder at filme hver eneste russiske soldats død
- Bekymring: Udviklingen på slagmarken skræmmer russiske bloggere
- Krigens pris: Her vurderes en russisk soldat kun at overleve i 12 minutter
Bezzerwizzerquizzen i dag begynder med spørgsmålet: Hvilken dato fejres grundlovsdag?