Kære læser.
I dag handler Dagens Overblik om altaner og sikkerhed, som der måske ikke rigtigt er styr på. Om en næse til Nets, der skal have styr på teknikken.
Der fortsættes med EU, der kræver ændringer hos Facebook og Instagram. Og med Volkswagen-fabrikkerne, der er tvunget til at gøre tingene anderledes fremover.
Efter viceværts død peger eksperter på hul i reglerne for 550.000 altaner
Der er 550.000 altaner i Danmark. Men der er ingen lov om eftersyn og vedligeholdelse, der sørger for, at de er sikre at træde ud på: »Det er mange ikke klar over. Har du købt en lejlighed, er det dit ansvar. Din bil skal til syn hvert andet år, men der er ingen krav fra myndighederne om din altan. Og nybyggeri er bestemt ikke nogen garanti. Det er gået stærkt mange steder. Vi ser endda altaner, der er sat op med franske skruer i mursten«, forklarer Niels Moel, der er byggeteknisk ekspert hos Force Technology.
For en uge siden omkom en vicevært, da han trådte ud på en altan på Frederikssundsvej, og den faldt til jorden. Det sætter fokus på altanerne, deres konstruktion og på, hvis opgave, det egentlig er at sørge for, at de kan benyttes uden risiko for liv og lemmer. Det viser sig, at det er op til bygningsejeren at have styr på altansikkerheden – hvis vedkommende vil: »Det er op til bygningsejerens viden, indsigt og ikke mindst samvittighed at gøre det – hvorfor betale en masse for et eftersyn, når det ikke er et krav? Man kunne fristes til at sige, at tillidssamfundet ikke helt fungerer i byggeriet«.
Københavns Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning skriver, at det er en »dybt tragisk ulykke«, som er ejerens ansvar, og som de derfor har bedt om at få data om de franske altaner på ejendommen og ophængningsmetoden. »Når der er modtaget materiale fra ejer, vil forvaltningen vurdere, om der er brug for tiltag på ejendommen«, meddeler den. Bjørnsholm A/S, der administrerer bygningen, er ikke vendt tilbage på Politikens henvendelse, mens Arbejdstilsynet oplyser, at de netop har haft en medarbejder ude for at undersøge ulykkesstedet.
- Lempelser i København: Nu bliver det lettere at få altan
- Risiko: Mere end 100 københavnske altaner kan være i nedstyrtningsfare
- Ophold var forbundet med livsfare: 89 beboere på kollegium i København blev evakueret efter rustskader
Nets får en næse
Finanstilsynet vurderer, at betalingstjenesten Nets har mangler på væsentlige områder inden for it-beredskab og giver derfor Nets en række påbud i en såkaldt inspektionsredegørelse af tjenesten. Redegørelsen kommer blandt andet på baggrund af to større nedbrud hos Nets i juli 2025 og i maj i år, hvor især det førstnævnte gav danskere på udlandsrejser problemer, fordi de pludselig ikke kunne betale på for eksempel restauranter eller hoteller.
»Finanstilsynet vurderer, at Nets har mangler på væsentlige områder inden for instituttets styring af it-risici, it-beredskab og it-tredjepartsrisici. Disse forhold indebærer en forhøjet it-risiko. Finanstilsynet har derfor givet Nets en række påbud om at sikre en tilstrækkelig styring af områderne«, konkluderer Finanstilsynet.
Sidste sommers nedbrud skete på grund af en teknisk fejl, der gav problemer med betalinger og transaktioner i flere timer. 21. maj i år var Nets igen ramt af et stort nedbrud, der begyndte om morgenen og varede i flere timer.
- Køer og tabt omsætning: »Der var kunder, der satte kurven og gik, selv om beredskabet fungerede«
- Hjælp: »Vi har et VIP-nummer hos Nets, som ikke blev besvaret. Vi ringede 3 gange«
- Nationalbanken: Hav 250 kroner og to betalingskort klar til krise
EU kræver, at Facebook og Instagram ændrer design
EU-Kommissionen kræver, at techselskabet Meta ændrer på Facebooks og Instagrams vanedannende design, ellers risikerer Meta at få en »betydelig« bøde. Blandt de funktioner, der vækker størst bekymring i EU, er endeløs scrolling, stærkt personaliserede feeds og automatisk afspilning af videoer på de to sociale medier. Kommissionen mener ikke, at den amerikanske techgigant i høj nok grad begrænser de risici, platformene udgør for brugerne, særligt børn og sårbare. Det begrundes særligt med en række funktioner, som er udviklet til at fastholde brugerne på Facebook og Instagram.
Hvis EU fastholder sin vurdering, kan techgiganten stå til en bøde på op til seks procent af selskabets samlede globale årsomsætning. Kommissionen peger på, at Meta bør deaktivere de omtalte funktioner, så de ikke længere er standardindstillet, når de to apps bruges.
I vurderingen konkluderer EU-Kommissionen, at Meta skal ændre de sociale mediers design, fordi de aktuelt overtræder reglerne for EU’s Digital Services Act. Det er en ordning, der blandt andet stiller platforme ansvarlige for ikke at fjerne skadeligt eller misvisende indhold.
- Unge slås med skærmen: »Jeg prøver at lægge min telefon væk, men så sidder jeg bare og stirrer ud i luften«
- Efter alarmerende undersøgelser: Børn skal have trænet deres opmærksomhed i skolen
Tysklands industrielle flagskib er stødt på grund
Volkswagen er i knibe. Konkurrencen fra især kinesiske bilproducenter, amerikanernes toldafgifter, og en virksomhedskultur, der ikke har gjort ledelsen så letfodet, som den burde være i et marked, der forandrer sig hurtigt, koster.
Nu er regningen for dét ved at lande på ledelsens bord. Og den kommer til at skære dybt ind i tysk industris bankende hjerte. Bestyrelsen vil iværksætte en kriseplan, der kommer til at koste op mod 100.000 stillinger, føre til lukning af en række store fabrikker og mindske antallet af modeller til det halve. Samtidig vil den fremstille færre biler: I fremtiden skal der alene produceres 9 millioner køretøjer mod de 10 millioner, der i dag er kapacitet til. Fabrikkerne i Hannover, Emden, Zwickau og Audis Neckarsulm skal måske helt og aldeles lukkes.
Det er noget, der fylder hos tyskerne, siger Tysklandseksperten Lykke Friis fra Tænketanken Europa: »Man kommer ikke uden om, at Volkswagen ikke er nogen almindelig virksomhed. Den er en del af Tysklands dna. Volkswagen har været for langsomme til at tilpasse sig Kina. Det er alment kendt, at Tyskland for længe holdt fast i diesel og dermed ikke kom med, da det rykkede på elbilområdet. Spørgsmålet er, om Volkswagen kan nå det«.
- Dieselskandalen: VW’s erstatning til bilejere i USA blev på 67 milliarder. I Europa blev den på 0 kroner
- Markedshit: VW’s ikoniske folkevognsboble forsvinder
I dag lyder det første spørgsmål i Bezzerwizzerquizzen: Hvilket andet navn anvendes om den 1. Slesvigske Krig, der blev udkæmpet mellem Danmark og Tyskland fra 1848-50?