0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hendes synspunkter var ikke velkomne alle steder i SF. Nu skifter Halime Oguz parti

Kære læser.

I dagens eftermiddags-overblik har vi valgt følgende nyheder ud:

  • Hendes synspunkter var ikke velkomne alle steder i SF. Nu skifter Halime Oguz parti
  • Gymnasieelever skal overvåges i kamp mod ai-snyd
  • Messerschmidt: Jeg var ikke klar over, at min gæst havde pro-russiske holdninger
  • Ekspert: Det kan ikke blive ved. Tunen risikerer at forsvinde

God læselyst!


Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Hendes synspunkter var ikke velkomne alle steder i SF. Nu bekender hun kulør

Da det tidligere folketingsmedlem Halime Oguz i april forlod SF, begrundede hun det på LinkedIn med, at »jeg er nået til et punkt, hvor jeg må erkende, at det er tid for mig at gå videre«.

Hvad »videre« betød ud over afskeden med SF, ville hun ikke ud med dengang. Men nu går hun videre igen.

»Jeg har meldt mig ind i Socialdemokratiet«, forklarer hun.

Det er da også udlændingepolitikken, der er anledningen til indmeldelsen i Socialdemokratiet, forklarer hun:

»Jeg mener, at Danmark står over for en af de største samfundsudfordringer, som jeg synes bliver større og større. Og det mener jeg ikke, vi kan løse med hjertetegn og en god tone«.


Finn Frandsen
Arkivfoto: : Finn Frandsen

Gymnasieelever skal overvåges i kamp mod ai-snyd

Det skal ikke længere være lige så nemt at bruge kunstig intelligens, ai, på en uhensigtsmæssig måde på de danske gymnasier. Derfor vil undervisningsminister Magnus Heunicke (S) nu gribe ind med det samme på de gymnasiale uddannelser. Der er, mener ministeren, et »reelt problem« med alt for mange unge, der bruger kunstig intelligens på en uhensigtsmæssig måde: »Det vil sige, at de går glip af den læring, der skal være. De går glip af evnen til at tænke selvstændigt og fordybelse. Alt det, vi sådan set har gymnasierne for«.

Ifølge Undervisningsministeriet indgår de i en såkaldt strakspakke mod ai-snyd. Helt konkret drejer det sig om et mundtligt forsvar af den større skriftlige opgave, SSO, på hf og brug af værktøjer, der overvåger elevernes skærme under afvikling af eksamen, så snyd opdages. Derudover lyder det, at man vil opfordre uddannelserne til at lade eleverne lave flere af deres skriftlige opgaver på skolen under kontrollerede forhold.

Det får opbakning fra skoleforeningen Danske Gymnasier, hvis formand, Maja Bødtcher-Hansen, gerne ser handling: »Vores udfordring har været, at når skolerne ikke gør det ens, så er eleverne ikke stillet lige«. Heunicke vil også have skoler, lærere og elever til at finde metoder, der hindrer, at kunstig intelligens undergraver elevernes kompetencer, faglighed og evne til at tænke selv.


Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Messerschmidt: Jeg var ikke klar over, at min gæst havde pro-russiske holdninger

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt gav mandag en politiker fra Montenegro en rundvisning på Chritiansborg. Det var imidlertid ikke nogen tilfældig gæst, men den prorussiske anti-Nato-politiker Vladislav Dajković, der fik et håndtryk og en »go win«-erklæring med fra DF’s formand.

Det var dengang. Nu fortryder han ifølge Berlingske, at han har taget imod en mand af Dajković’ støbning. Han burde, erkender han, have tjekket sin gæsts baggrund, inden han tog imod den montenegrinske besøgende. DF’s formand fortæller, at han slet ikke var klar over, at hans gæst har prorussiske holdninger: »Jeg har aldrig mødt ham før eller hørt om ham. Så det var egentlig kun fordi, der var en fælles bekendt, der spurgte, at jeg sagde ja«, forklarer partilederen.

Messerschmidt understreger, at Dansk Folkeparti er skarpe modstandere af Ruslands leder, Vladimir Putin.


Marius Renner
Foto: Marius Renner

Ekspert: Det kan ikke blive ved. Tunen risikerer at forsvinde

Historien om tunens tilbagevenden til havene omkring Danmark efter et halvt århundredes fravær er et lyspunkt i en tid, hvor trælse nyheder om død havbund, truede fiskearter og sløjt vandmiljø vælter over hinanden.

Men i takt med at der landes flere og flere tun, presser et spørgsmål sig på: Kan den blåfinnede tun forsvinde fra dansk farvand igen?

»Der er ingenting, som vokser ind i himlen«, siger professor ved DTU Aqua Kim Aarestrup, der er en af landets førende eksperter i tunfisk.

De internationale fangstkvoter for tunfisk stiger voldsomt i disse år, efter at der i en periode har været skruet ned for fangsterne for at redde bestanden.

»Jeg kan godt lide, at man lærer af de historiske fejl, og spørgsmålet er, om det internationale samfund er ved at begå en ny fejl. Det er nødvendigt at holde et vågent øje med bestandens udvikling, så kvoten eventuelt kan sættes derefter«, siger Kim Aarestrup.

I dag indledes quizzen fra Bezzerwizzer med spørgsmålet: Hvilken by, der ligger ca. midt imellem Vejle og Haderslev, har lagt navn til et kongeslot?


TRUET:


SOCIALT:


Dagens overblik

Hver eftermiddag samler vi dagens vigtigste og mest læseværdige historier i et nyhedsbrev til dig.

Udsendes om eftermiddagen alle hverdage.