Kære læser
I dagens overblik kan du læse om:
- En analyse af USA’s rekordhøje statsgæld fra nationaløkonomen Frank Hvid Petersen
- Højesterets endelige dom i ’Statsløsesagen’
- Venstres formand afviser Messerschmidt som blå bloks statsministerkandidat
- Yderligere to sigtes efter brutal sag om dødsvold ved fodboldarrangement på Islands Brygge
USA’s enorme statsgæld er ikke kun vigtig for amerikansk økonomi, mener ekspert
På bare de seneste seks uger steg USA’s statsgæld med 523 milliarder dollars, så den samlede gæld nu er på 40.000 milliarder dollars, hvilket svarer til 256 billioner i danske kroner. Det svarer til et underskud på over ti procent af USA’s bnp på et år, hvilket kun er tendenser man tidligere har set, når alvorlige kriser er opstået, såsom covid-19, finanskrisen og Anden Verdenskrig. Nu sker det alligevel under omstændigheder, »hvor pengene burde fosse ind i statskassen«, siger Frank Hvid Petersen, som er nationaløkonom, rådgiver, underviser og tidligere investeringschef i Nordea og Carnegie.
Han forklarer, at pengene i stedet fosser ud, fordi Trump, kører med enorme underskud på statsfinanserne. Og ifølge nationaløkonomen, er den kraftige vækst i USA’s statsgæld ikke kun vigtig for amerikansk økonomi, men også for dansk økonomi. Blandt andet vil renterne stige som et resultat af de rekordmange statsobligationer, der skal sælges for at finansiere underskuddet, samtidig med at tech-giganterne skal sælge obligationer, for at finansiere ai-investeringer. På den anden side er statens og tech-giganternes enorme gældsætning med til at finansiere ai, oprustning og energiomstilling, som er med til at holde verdensøkonomien kørende i disse år.
Dog er mange eksperter bekymrede for de stigende renter, fordi de ikke kun gør det dyrere for staten at låne, men også også for de pressede amerikanske boligejere. Netop presset på renterne har to gange fået USA’s finansminister, Scott Bessent, på banen. Men det er en yderst risikabel balanceakt, Bessent er ude på, hvor »fanden lynhurtigt kan være løs«, mener Frank Hvid Petersen.
Ifølge nationaløkonomen afhænger det presserende gældsproblem, som hurtigt kan smitte af på Danmark, blandt andet af, om Bessent kan holde den lange rente nede, om den nye chef for USA’s centralbank, Kevin Warsh, kan vinde investorernes tillid, om ai-boomet skaber tilstrækkelig vækst, og om der kommer en løsning på Iran-krigen.
- Kunstig intelligens: »Kan skabe en investeringskrise«: Kinesisk ai underminerer det amerikanske monopol
- Investorer: Flere tegn tyder på, at investorerne er ved at ændre deres syn på USA og Europa
Statsløse får ikke erstatning
Erstatningen til de statsløse palæstinensere i den såkaldte ’Statsløsesag’ er i dag blevet afvist i Højesteret.
Sagen kom frem i 2011, hvor det blev afsløret, at 22 tidligere statsløse i strid med konventionen var blevet nægtet dansk statsborgerskab. Det førte dengang til, at den daværende integrationsminister for Venstre, Birthe Rønn Hornbech, blev fyret, og sagen blev undersøgt i Statsløsekommissionen.
I 2012 lagde de tidligere statsløse sag an mod myndighederne, men 14 år skulle de vente, før der kom en afgørelse. Det skyldes blandt andet, at man måtte afvente Statsløsekommissionen og dernæst en anden erstatningssag, som blev afgjort af højesteret i 2018. Dengang var der 33 sagsøgere, men da de i Østre Landsret stod over for en afgørelse, blev den i sidste øjeblik afblæst, da en sommer blev vurderet inhabil, og sagen måtte gå om. Af den grund blev sagen først afgjort i Østre landsret sidste år, hvor tre af de 33 fik en godtgørelse. Derefter tog 22 af dem der fik en afvisning sagen videre til Højesteret.
Bag Højesterets afvisning er der flere begrundelser. For ni af de tidligere statsløse lød det, at de ikke havde krav på en godtgørelse, fordi deres ansøgninger om indfødsret blev behandlet uden forsinkelse. For de resterende 13 var forældelse forklaringen på afvisningen. Yderligere afviste Højesteret, at de 22 sagsøgere var blevet udsat for diskrimination.
- Overblik: Statsløse blev snydt for statsborgerskab
V-formand vil ikke stille sig bag Morten Messerschmidt
Det bliver ikke Venstre, der kommer til at pege på Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som kandidat til at blive statsminister. Det siger formand Troels Lund Poulsen (V) under partiets sommergruppemøde på Hindsgavl Slot i Middelfart: »Jeg ser ikke for mig, at Venstre kommer til at støtte, at Morten Messerschmidt bliver statsminister. Og det gør jeg ikke, fordi der er meget store politiske forskelle på nogle felter, der er fuldstændig afgørende, siger han.
Venstre blev knebent det største blå parti ved folketingsvalget i marts. Men målinger har siden vist, at Dansk Folkeparti er det største parti nu. Ifølge Troels Lund Poulsen er der flere grunde til, at Venstre ikke peger på Dansk Folkeparti, hvor formanden ikke har afvist det pure: »Det er ikke mindst i forhold til det europæiske spørgsmål. Det er ikke mindst i forhold til støtten til Ukraine. Dansk Folkepartis syn på klimapolitik og for den sags skyld også Dansk Folkepartis syn på Rigsfællesskabet, siger Troels Lund Poulsen.
Partilederens banehalvdel står med det problem, at det kan forekomme lederløst. Troels Lund Poulsen var op til valget statsministerkandidat, men også Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh bejlede til posten. I dag siger sidstnævnte, at blå bloks kandidat afhænger af, hvordan meningsmålingerne udvikler sig.
- Elisabet Svane: Det gode spørgsmål i dansk politik er, hvem Morten Messerschmidt egentlig er det største problem for
- DF er blevet Socialdemokratiets fjende nummer et: »Messerschmidt er jo efterhånden blevet sit eget medie«
Yderligere to sigtes efter brutal dødsvold mod svensk betjent i København
Politiet har sigtet yderligere to mænd for vold i forbindelse med et storskærmsarrangement på Islands Brygge i juni, hvor en 32-årig svensk mand efterfølgende afgik ved døden. Der er rejst sigtelse efter straffelovens paragraf 244 – også kaldet den milde voldsbestemmelse – mod de to. Det er en voldsparagraf, der fremover skal kunne give hårdere straffe, foreslår regeringen.
Den ene mand er en 24-årig dansk statsborger. Han er sigtet for at have trampet på det svenske offer, mens vedkommende lå ned samt for at have slået en anden svensker. Den anden er en 29-årig somalisk statsborger, som er sigtet for at have sparket sidstnævnte. I forvejen er en 31-årig mand sigtet for vold i sagen. Han kom til Danmark fra Congo som spæd og er dansk statsborger.
Den 24-årige dansker er blevet afhørt og løsladt igen, da politiet ikke vurderer, at der er grundlag for at varetægtsfængsle ham. Somalieren har politiet sigtet telefonisk og via hans forsvarer, da det endnu ikke er lykkedes at finde frem til ham. Politiet har også sigtet ham for at have overtrådt et indrejseforbud, som han er blevet idømt i en tidligere sag. Angrebet fandt sted 30. juni ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge i København i anledning af VM-slutrunden i fodbold, der endte med at koste en tilskuer, der til hverdag arbejdede som betjent i Sverige, livet.
- Mette Frederiksen om formodet gerningsmand bag VM-vold: Udviste »nærmest psykopatisk adfærd«
- Strafkrav: 8-10 måneders fængsel for dødsvold på Islands Brygge får politikere til at rase
- Angreb: Sådan mistede en svensk familiefar livet på Islands Brygge – og satte igen ild til diskussionen om udvisning
Dagens Bezzerwizzerquiz indleder dagen med spørgsmålet: »Hvilken ministerpost fik Jytte Hilden i 1993?«