0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sukkerfabrik på Lolland lukkes. Det rammer hårdt i et samfund, der er økonomisk helt på spanden

Kære læser

I dagens overblik handler det om en fabrikslukning på Lolland, der i forvejen er presset i knæ. Om Irans cafeer, der er blevet et åndehul for unge og derfor nu lukkes af regimet. Samt om fundet af en tredje drone ved lufthavnen i Leipzig og om Folketinget, der nu får en præst – sådan da.


Lars Havn Eriksen/Ritzau Scanpix
Foto: Lars Havn Eriksen/Ritzau Scanpix

Sukkerfabrik på Lolland lukker

Nordzucker, som ejer Nordic Sugar, vil lukke sukkerfabrikken i Nakskov på Lolland. En nedlukning, som vil ske, efter at den igangværende høst og forarbejdning er gennemført i januar 2027, og som vil påvirke 150 arbejdspladser. Det oplyser tyske Nordzucker. Beslutningen begrundes med en vedvarende overkapacitet i den europæiske sukkerindustri. I den forbindelse forklarer Nordzuckers topchef, Lars Gorissen, at selskabet vil styrke sin konkurrenceevne for at blive ved med at have succes i et »udfordrende markedsmiljø«.

»Indsatsen er blevet yderligere intensiveret i år, og vi er kommet frem til den vanskelige konklusion, at vi ikke længere ser en fremtid for vores sukkerproduktion i Nakskov«, siger han .

Samtidig understreges det, at lukningen ikke kommer til at ændre på virksomhedens tilstedeværelse i Danmark, og at den danske produktion i stedet vil blive koncentreret på fabrikken i Nykøbing på Falster, mens anlægget på Lolland i fremtiden skal fungere som sukkerpakkeri.

Selv om fabrikken er privatejet, er lukningen af sukkerfabrikken en del af et større mønster på Lolland, hvor ikke kun arbejdspladser, men også flere skoler, idrætshaller og dagtilbud forsvinder som en del af kommunens massive spareplan, hvor der i 2027 skal skæres 200 millioner kroner.


Majid-asgaripour/Ritzau Scanpix
Foto: Majid-asgaripour/Ritzau Scanpix

Irans tætpakkede cafeer var blevet et åndehul for landets unge. Men nu bliver mange lukket

Unge iranere har mere eller mindre officielt kunnet gøre noget, der kan forekomme banebrydende i det iranske regime: De har gået på café med vennerne. Vel at mærke på cafeer, hvor unge af begge køn har kunnet mødes, snakke og måske endda flirte, og hvor kvinderne har undladt at være tilhyllede med den hijab, de ellers kræves at være tildækkede af.

Nu er myndighederne imidlertid begyndt at slå ned på det, der har været et åndehul af frihed i landet. I de senere uger har politiet lukket snesevis af cafeer overalt i landet, som regel med henvisning til brud på den iranske hijab-lov. De sociale sammenkomster udfordrer myndighedernes bestræbelser på at styre, hvad der sker i det offentlige rum. Siden de landsomfattende demonstrationer i januar, der tog udgangspunkt i den elendige økonomi og blev knust yderst hårdhændet, har myndighederne forsøgt at få kontrol over alle offentlige sammenkomster.

Ejere af og ansatte på cafeer i Teheran og deres kunder fortæller, at myndighederne i høj grad går efter meget velbesøgte cafeer, som ligger tæt på hinanden. Beværtningernes begrænsede pladsforhold gør, at kunderne i mange tilfælde opholder sig på fortovet, og de spontane forsamlinger, der opstår på den måde, gør myndighederne urolige. »Cafeerne bliver lukket, fordi der er så mange mennesker, der stimler sammen uden for dem om eftermiddagen«, siger Mona, 36, kunstner i Teheran. Myndighederne tror åbenbart, siger hun, »at det er en eller anden form for demonstration, men i virkeligheden er det bare en masse unge kvinder og mænd, der hænger ud sammen og ser lidt anderledes ud, end myndighederne er vant til«.


John Macdougall/Ritzau Scanpix
Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix

Tredje sprængladet drone fundet i Tyskland

Det lader til, at den tyske Leipzig/Halle-lufthavn, der fungerer som knudepunkt for fragtfly og militærlogistik, og benyttes af Nato og det ukrainske flyselskab Antonov Airlines, har en særlig evne til at tiltrække sprængladte droner.

Den 4. august blev en sprængklar drone fundet, monteret med et kamera, en 5G-router og to simkort, nær et ukrainsk fragtfly, som skulle benyttes til ammunitionsforsendelser. Samtidig var en anden drone kollideret med et DHL-fragtfly, som lettede fra samme lufthavn kort efter. Og nu meddeler flere tyske medier, at der ti dage efter fundet af dronerne blev fundet en tredje drone, der medbragte sprængstof.

Ifølge Tysklands statsanklager er der tilstrækkeligt bevismateriale for at konkludere, at hensigten med den første drone var at udløse en eksplosion. Derfor er tysk antiterrorpoliti nu i gang med at efterforske sagen. Som resultat heraf vil Tyskland udvide sin udvikling af droner, blandt andet ved at oprette et nyt forskningscenter for dronesikkerhed i delstaten Sachsen-Anhalt. Ifølge sikkerhedskilder citeret i de tyske medier er Rusland den hovedmistænkte bagmand, men Rusland afviser, at de skulle stå bag de mislykkede droneangreb.


Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Nu får Folketinget sin præst. Eller rettere: Vedkommendes telefonnummer

Den meget omtalte præsteordning for medlemmer af Folketinget er endt med at handle om, at de kan gribe telefonen og ringe til en præst, hvis de har behov for det: »Et flertal i Præsidiet har valgt en løsning, hvor folketingsmedlemmer kan få en samtale med en præst. Her kan de tale om de svære ting i livet eller få sjælesorg«, siger Folketingets formand, Søren Gade (V).

Præsidiemedlem Lars-Christian Brask (LA) har tidligere tirsdag sagt til DR, at han er imod præsteordningen. Nu fremhæver han den løsning, man er blevet enige om: »Rent praktisk vil folketingsmedlemmerne få stillet et telefonnummer til rådighed, så de selv kan kontakte en præst. Ordningen er uden omkostninger for Folketinget og indgår som en del af den præstelige betjening fra Københavns Stift«.

Aftalen er indgået mellem Præsidiet og biskoppen over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen. Den udmunder af et forslag fra Ida Auken (S), der jublende meddelte, at Folketinget var rede til at lade en eller flere præster være tilknyttet Christiansborg. Dét gav ballade og politisk bølgegang, blandt andet med krav om, at Ida Auken blev smidt ud af partiet.



Dagens Bezzerwizzerquiz indleder med spørgsmålet: »Hvem spiller hovedrollen som den lyshårede søster Justine i Lars von Triers ’Melancholia’ fra 2011?«


Kronik


Internationalt


Dagens overblik

Hver eftermiddag samler vi dagens vigtigste og mest læseværdige historier i et nyhedsbrev til dig.

Udsendes om eftermiddagen alle hverdage.