Kære læser.
På denne regnvåde efterårsdag bringer dagens overblik dig lidt tættere på de nyheder, der har fyldt i dag.
Først en historie om et lovforslag, der kan gøre fremtidige kælderbesøg med henblik på mandatkøb ulovlige, og en historie om et lokalsamfund i oprør over etableringen af et datacenter nær hovedstaden. Så en historie om, at flere unge stadig bor hos deres forældre. Og til sidst en historie om verdens vigtigste klimarapport, der er »meget bekymrende og hård læsning«.
God læselyst.
Regeringspartier ser forskelligt på ’Løkke-lov’, der skal forbyde mandatkøb
Lars Løkke Rasmussen forsøgte i 2023 at betale tidligere folketingsmedlem for Moderaterne Mike Fonseca 370.000 kroner for at forlade Folketinget. Men nu kan et nyt lovforslag, der vil forbyde såkaldt mandatkøb, og som nu skal behandles, ulovliggøre den slags manøvrer.
Som udgangspunkt er flere af regeringspartierne positivt stemt over for lovforslaget – der af oppositionen er blevet døbt ’Lex Løkke’. Det har SF ytret, og De Radikale stemmer som udgangspunkt for forslaget. Også Socialdemokratiet signalerer, at partiet ser positivt på at indføre et forbud: »Moderaterne har ikke brudt loven, men nu har vi en diskussion om, at vi skal ændre loven, så man ikke kan betale folk penge for at forlade Folketinget. Og vi kunne aldrig selv finde på at betale folk penge for at forlade deres mandater«, siger gruppeformand Mattias Tesfaye (S).
Anderledes uklar i mælet var Moderaternes gruppeformand, Morten E. G. Brautsch, efter et møde onsdag formiddag i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Her beskrev Brautsch lige efter mødet, at der var en del juridiske og principielle spørgsmål, han godt ville have svar på, før han kunne udtale sig konkret om forslaget. Onsdag eftermiddag oplyste han dog alligevel til Ekstra Bladet, at også Moderaterne nu støtter et forbud. Han mener imidlertid ikke, at Løkkes tilbud til Mike Fonseca i 2023 ville være omfattet af det kommende lovforslag.
»Vi har ikke noget problem med at forbyde mandatkøb«, siger Morten E. G. Brautsch til Ekstra Bladet, men tilføjer altså, at Fonseca-sagen i hans øjne ikke omfattes af den kommende ’Lex Løkke’: »Jeg mener ikke, at det der med Mike Fonseca er strafbart ifølge det, der står her«.
- Undersøgelse:Otte partier kræver redegørelse af Løkkes forsøg på at købe mandat
- Tilbud: Kilder: Moderaterne tilbød Stephensen penge for at opgive mandat
Vreden over nye datacentre er flyttet til Amager
Det hollandske selskab Penta Infras har købt 40.000 kvadratmeter naturgrund af Tårnby Kommune med det formål at bygge et datacenter. Tårnby Kommunes borgmester, Allan S. Andersen, har forsvaret beslutningen med, at »det har hele tiden været planen, at den skulle sælges en dag, og at de penge, vi fik for salget af grunden, skulle bruges til velfærd til glæde for borgerne«.
Det er dog langtfra alle, der er glade for salget og beslutningen om at lægge et datacenter på grunden. »Det er selve placeringen af det, der er problemet. Datacentret bliver lagt på den sidste mark, vi har tilbage, hvor der bare kunne være lidt grønt. Vi bor et sted, hvor vi er forholdsvis tæt på byen, men hvor det stadig føles landligt. Det, synes jeg, er superærgerligt«, siger Michella Hjorhøy, der bor kun 500 meter fra grunden sammen med sin mand, deres to børn og lille hund.
De kritiske røster fra Amager blander sig i et kor af utilfredshed mod datacentre, der findes i stort set hele Europa. Modstanderne kritiserer alt fra datacentrenes høje energiforbrug, larm og det høje forbrug af vand og PFAS-kemikalier, der findes mange steder i nedkølingsanlæg på de datacentre, hvor mikrochips og processorer står og arbejder.
- Modstand:Protester mod datacentre breder sig i Europa
- Kemigiganter: Nye fabrikker skyder op i verden. Ligesom den, han kan se gennem døtrenes vinduer
- Kamp:»I det mindste bor vi nu i den mest gennemtestede by«, siger han syrligt
- Medhold:Pensioneret forsker og verdensberømt forfatter får stoppet nyt datacenter
Det er blandt andet boligpriserne og udbuddet af boliger, der holder de unge længere hjemme hos far og mor. Her er et billede fra 2011, hvor boligløse studerende demonstrerede foran Københavns Rådhus.
Flere unge bor stadig hos deres forældre
Det er blevet langt mere almindeligt at bo hos mor og far, selv om man er fyldt 21 år. Andelen af hjemmeboende 21-årige er steget fra 32 procent i 2011 til 57 procent i 2025, viser en ny undersøgelse fra foreningen Realdania. Ifølge analysechef Henrik Mahncke kan udviklingen blandt andet skyldes høje boligpriser, og at mange unge trives med at bo hos deres forældre.
Hvor længe de unge bliver boende, afhænger af, hvor i landet de vokser op. Flest hjemmeboende 21-årige er der i Albertslund, hvor andelen er 61 procent. I den anden ende ligger Læsø med 14 procent. En væsentlig forklaring er ifølge en analyse fra Danmarks Statistik afstanden til uddannelsessteder. Jo længere der er til en uddannelse, desto flere unge flytter hjemmefra. Også kulturelle forskelle spiller ind. Unge med ikke-vestlig baggrund flytter generelt senere hjemmefra end andre unge. Samtidig kan boligpriser og udbuddet af boliger have betydning.
Men boligpriser og afstanden til uddannelsessteder er ikke de eneste mulige forklaringer på, at flere unge bliver boende hjemme. Mette Mechlenborg, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet og forsker i boligforhold, peger på, at mange unge i dag vokser op i store boliger med god plads til at leve deres eget liv. Særligt parcelhuse er gennem årene blevet indrettet med separate afdelinger til børn og forældre. Derfor kan det være mindre fristende at flytte til et lille og dyrt værelse: »Det kan være med til, at man siger, at så er det bedre at bo hjemme hos mor og far, hvor jeg har en hel afdeling for mig selv«, siger hun.
- Læs også: Banker er trætte af »grænseoverskridende« dyneløfteri på unge boligkøbere
- Flytning: Hører jeg overhovedet til her?
Verdens vigtigste klimarapport er »meget bekymrende og hård læsning«
Vi skal holde den globale opvarmning under 1,5 grader, har budskabet lydt. Gennem mange år har det set umådeligt og tiltagende svært ud, og i verdens vigtigste klimarapport bliver målet fra Parisaftalen nu endegyldigt lagt i graven. Verdens ledere har handlet alt for langsomt, og det er nu umuligt at begrænse opvarmningen til 1,5 grader. I aller-, allerbedste fald kan vi nu gøre os håb om, at temperaturen kun stiger med 1,7-1,8 grader i løbet af dette århundrede, og at vi derefter kan bringe den ned igen ved indgangen til det næste.
Det konkluderes i den årlige Emissions Gap Report fra FN’s miljøorganisation Unep. Den er blevet et afgørende redskab til at vurdere verdens klimapolitik, fordi FN’s klimapanel IPCC kun sjældent opdaterer sine rapporter. Lige nu lammer en strid om finansiering og timing endda klimapanelet, hvis vigtigste rapport ikke når at blive klar til næste status på Parisaftalen i 2028.
Derfor er det så meget mere spektakulært, at UNEP-rapporten helt lader være med at regne på, hvad der skal til at holde temperaturstigningen på 1,5 grader. Det bliver nødvendigt at hente 320 milliarder tons CO2 ud af atmosfæren. Teknologierne til det lader imidlertid vente på sig. Med dagens priser koster det mere end 100 gange det danske bruttonationalprodukt at lagre 320 milliarder tons: »Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal der ske en rivende udvikling inden for metoderne til at fjerne CO2, og de skal gennemgå en transformation, så de bliver tilstrækkeligt billige til at blive udbredt i den skala, der er påkrævet«, siger Anne Olhoff, der er rapportens videnskabelige hovedredaktør.
- Læs også: De mest fundamentale målinger af klimaforandringer er stukket så meget af, at professor tvivlede på dem
- Måling: Her er grafen, der er så vild, at klimaforsker måtte ringe til en kollega og tjekke den
Bezzerwizzerquizzen spørger i dag: Hvad kaldte Andy Warhol sit atelier, hvor han samlede den hippe del af New Yorks kunstscene i 1960’erne?