Godmorgen.
Valgkampen er ovre. Nu er det valget, der tæller. I dag skal krydset sættes. Og for dem, der endnu er usikre på, hvor det skal sættes, kan listen over kandidaternes navne findes på Indenrigsministeriets hjemmeside.
Her til morgen handler nyhederne naturligvis i vidt omfang om valget, blandt andet om den seneste meningsmåling og Mette Frederiksens løfte om, at Socialdemokraterne nu går ind for et nationalt sprøjteforbud.
Der er også blevet plads til advarsler om en økonomisk krise udløst af lukningen af Hormuzstrædet, en EU-handelsaftale med Australien og en beskrivelse af, hvordan uligheden i Danmark er steget de seneste mange år.
Mette Frederiksen stiller krav om et nationalt sprøjteforbud
Den sidste partilederdebat blev kontant. Men den bød også på noget nyt, såsom statsminister Mette Frederiksens (S) meddelelse om, at hun vil have et nationalt sprøjteforbud for at beskytte drikkevandet.
»Jeg har været meget tilbageholdende med at komme med alle mulige ultimative krav, hvis vi skal indgå i en regering efter næste valg – undtagen på udlændingeområdet. Men jeg må sige, at efter vi har været i valgkamp i fire uger, er det, der bliver valgets tale denne gang, at danskerne kræver, at vi passer på deres grundvand. Derfor bliver vi nødt til at have et nationalt sprøjteforbud, og jeg kommer ikke til at stille mig i spidsen for en regering, medmindre vi passer ordentligt på danskernes drikkevand«, lovede hun.
Hendes regeringsperiode har ikke været præget af nogen effektiv indsats for at redde danskernes drikkevand, men emnet er blevet centralt under valgkampen. Flere eksperter har i Jyllands-Posten advaret mod at lade sig forlede til at tro, at så er alt godt: »Jeg er bange for, at man lyver over for danskerne, hvis man tror, at bare vi forbyder brug af pesticider, så har vi rent grundvand«, advarer bl.a. professor Nina Cedergreen fra Københavns Universitet.
Vil du se, hvordan partierne står i den seneste meningsmåling, så læs den her.
- Følg valgkampen: Læs Politikens liveblog om valgkampen
- Elisabet Svane: De slog hårdt – og sandhederne kom på bordet
- Løkke smider bombe i valgkampens slutspurt: Jeg vil være kongelig undersøger
Vi er på vej mod en energikrise, der kan udvikle sig til noget endnu mere alvorligt
De fleste analyser fra regeringer og banker undervurderer markant den negative økonomiske effekt af Iran-krigen, der nu er gået ind i sin fjerde uge. De regner nemlig kun på den negative effekt af iranernes lukning af Hormuz-strædet, hvor 20-30 procent af al verdens olie, flydende naturgas og gødning transporteres igennem, hvilket har forøget prisen på de berørte råvarer med 50-100 procent.
Ifølge Jeff Currie, en af verdens mest anerkendte råvareanalytikere fra det ansete investeringshus Carlyle Group, bruger vi i Europa kun cirka en tredjedel så meget olie til at producere for 1.000 dollars bnp-værdi som i 1973, og derfor slår en olieprisstigning ikke så hårdt økonomisk som dengang, men det tager ikke højde for den negative effekt af, at der lynhurtigt vil mangle store mængder vigtige råstoffer til de globale forsyningskæder, skriver finansanalytiker Frank Hvid Petersen.
En konsekvens, danskerne dog kan glæde sig over på vej ind i stemmeboksen, er, at Iran-krigen vil accelerere alle landes grønne omstilling for hurtigere at opnå energi-uafhængighed og ikke være så udsat ved næste olieprischok, konkluderer han imidlertid.
- Cheføkonom: »Det her er omtrent det mest vanvittige, der kunne ske for energiforsyningen«
- Energiagentur: Global energichef advarer om værste krise i årtier
- Det sker: Læs Politikens liveblog om krigen i Mellemøsten
EU og Australien indgår en handelsaftale, mens USA isolerer sig
EU er ikke noget lyntog. Mere et langsomtkørende tog. Og måske især et godstog. Det illustreres af den omstændighed, at mens amerikanerne har travlt med at lukke andre landes produkter ude gennem særtold, så arbejder Bruxelles på store handelsaftaler.
Senest har EU ifølge DR indgået en frihandelsaftale med Australien efter ti års forhandlinger. Den fjerner angiveligt en række toldsatser i samhandlen, gør det lettere for borgere fra de to parter at bo og arbejde hos hinanden og indeholder afsnit om blandt andet et forsvarspartnerskab. Og det glæder den australske premierminister Anthony Albanese, der i den forbindelse sendte en stikpille til det isolationistiske USA: »I en tid, hvor frihandel er under pres, vil det faktum, at vores økonomier kan arbejde sammen, føre til øget velstand«.
Aftalen skal nu ratificeres af EU-Parlamentet. Det har tidligere hindret, at en enorm handelsaftale mellem en række sydamerikanske lande i Mercosur-samarbejdet og EU kunne ratificeres. Det skete i januar, da parlamentets flertal sparkede aftalen til hjørne ved at kræve den undersøgt af EU-Domstolen. Til gengæld ser det ud til, at en lignende og også omfattende aftale med Indien er gået igennem.
- »Alle aftalers moder«: Modi og von der Leyen jubler over stor handelsaftale
- Mercosur: EU og sydamerikanske lande underskriver historisk handelsaftale
De riges velstand stikker af
Uligheden tager til i Danmark: »De rige er blevet endnu rigere, og det er ikke kun, fordi de tjener flere penge: De tjener også forholdsvis flere penge, end andre tjener flere penge. Uligheden er steget, hvad jeg vil kalde betragteligt«, siger økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Kristeligt Dagblad.
Det hører med til billedet, at den jævne befolknings velstand også er øget. Den er blot ikke øget i samme tempo, som tilfældet er for den mest velhavende del af danskerne. Det måles i den såkaldte ginikoefficient, hvor tallet 0 dækker en helt ligelig fordeling af indkomsterne. Den er øget. I 1990 var den på 22,2. I 2024 var den steget til 30,4. Uligheden er dog stadig i bund i forhold til omverdenen: »Selv om uligheden er steget, er vi stadig et af de lande, der har den laveste målte ulighed«, forklarer Whitta-Jacobsen.
Ikke desto mindre bliver flere og flere økonomisk set hægtet af. Det rammer især dem uden for arbejdsmarkedet: »Selv om deres indkomster er vokset i kroner og øre, er det ikke nødvendigvis, fordi de har kunnet få mere for dem. Faktisk har flere oplevet, at de er blevet fattigere i en periode på grund af den høje inflation og prisstigningerne på fødevarer. For dem, der har mindst, har det ramt rigtigt hårdt, når priserne er steget. Der skal ikke særligt meget til, før læsset vælter for den her gruppe«, siger økonomen Sune Caspersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Økonomi: I København steg familiens andelslejlighed 400.000 i værdi i sidste uge
- Skævvridning: Mange boligejere i København har så meget friværdi, at de kan gå over 10 år før på pension
- Læs mere: Det tager 44 minutter med S-toget at bevæge sig fra kæmpevillaer med figurklippet hæk til betonbyggeri med udsigt til Kebab House
Det bedste fra Politiken
Konservativ vælger: Denne gang kan og vil jeg ikke stemme borgerligt
I hele mit stemmeberettigede liv har jeg næsten altid stemt på Det Konservative Folkeparti. For mig er konservatismen og det at være borgerlig, at individet sættes over staten, at den personlige frihed er ukrænkelig, og at alle uanset køn, hudfarve, etnisk, kulturel og social baggrund behandles lige for loven. Endvidere er det at være konservativ og borgerlig at stå fast imod enhver trussel mod det danske riges eksistens.
Disse kriterier har de borgerlige partier brudt inden for det sidste år. De blå partier går nemlig til valg på yderligere at stramme indvandrer og flygtningepolitikken, som fremlagt af Dansk Folkeparti, hvor der skal udsendes flere muslimer, end der kommer ind i landet. Det er en klar diskriminationspolitik i strid med Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed og i klar strid med de internationale konventioner og normer, som blev vedtaget lige efter Anden Verdenskrig af verdenssamfundet som følge af de frygtelige erfaringer med nazisternes koncentrationslejre. Læs debatindlægget af Peter Norsk.
Mellemøstforsker: Vi har kendt hinanden i næsten 20 år. Alligevel overvejer jeg, om han kalder det et ’kristent hotel’ for at gøre min medfølelse større?
De seneste uger har jeg igen talt om krig. Udlagt scenarier for Iran-krigens udvikling, gransket regimets styrke, fortalt om alliancer og magtforskydninger, som var det skakbrikker, der bevægede sig lydefrit rundt på et spillebræt.
Kort efter krigen brød ud, bad en journalist mig om at beskrive et særligt bombetogt i Tehran. Gerne med konkrete detaljer, understregede han, den tykke, grå røg, bygningerne, som én efter én kollapsede. Det kunne være fedt, hvis jeg udfoldede det i radioen.
Længe har jeg haft et ubehag ved denne måde at formidle krig. Fjernt og på distancen, som om den ikke involverede mennesker. Og menneskelige tab.
Måske handler distancen til lidelserne i Mellemøsten også om det? En følelse af radikal forskellighed, at vi i Danmark og Europa tilsyneladende er væsensforskellige fra dem i Mellemøsten. Underforstået lidt bedre, lidt mere udviklede, lidt klogere. Lidt fredeligere? Læs hele kroniken af Mellemøstforsker Helle Malmvig her.
I dag bliver det afgjort, så hvem har vundet valgkampen?
Nu er der ikke rigtigt mere, politikerne kan gøre. Kampagnebussen er kørt i garage, den sidste hånd er trykket, og den sidste pamflet er delt ud. Nu skal millioner af vælgere sætte deres kryds, så vi kan få en ny regering.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ spørger vært Bo Søndergaard, hvad der egentlig er sket, siden Mette Frederiksen udskrev valg fra Folketingets talerstol 26. februar.
Siden har vi fået utallige meningsmålinger, endnu flere udspil og været på højskole med partilederne og lært, at man faktisk kan lave en politisk giftig musikquiz. Så hvad er der kommet ud af alle de anstrengelser? I studiet er Elisabet Svane og Noa Redington.
Det sker
- I dag er dagen: Der er valg til Folketinget! Valgstederne åbner klokken 08.00 og lukker klokken 20.00. Der ventes valgstedsmålinger kort efter valgstedernes lukning, omkring klokken 21.45 ventes de første prognoser, og valgresultatet (dog fraregnet de nordatlantiske mandater) ventes omkring klokken 00.30 natten til onsdag.
- FN’s Sikkerhedsråd mødes i dag om Mellemøsten. Der er først en briefing fra klokken 20.00 dansk tid efterfulgt af et lukket møde.
- Østre Landsret behandler over to retsdage en civil sag, der handler om, hvorvidt Københavns Kommune må bruge hjemfaldspligten til meget billigt at overtage to beboelsesejendomme med samlet 228 lejelejligheder i det centrale København. Lejerne ankede byrettens dom, der faldt ud til kommunens fordel.
Dagens tegning
Mig
Lars Løkke Rasmussen (M) står til at kunne blive kongemager ved folketingsvalget i dag.