Godmorgen.
Fra morgenstunden lægger vi ud med disse nyheder:
- danskerne bruger ai-robotter til at hjælpe med det mentale helbred eller psykiske problemer
- eksperter kommer med fem råd, der skal redde folkeskolen
- Trump ser ukrainernes had til russerne som »latterligt«
- Sprognævnet indleder en kampagne for at få danskerne til at vælge dansk
Danskere fører fortrolige samtaler med ChatGPT
Mange fravælger at tale med andre mennesker om de problemer eller mentale kriser, de står med. I stedet går de i gang med at chatte med ai-robotter, når livet bliver lidt svært. Ifølge en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden har 4 ud af 10 danskere mellem 18 og 29 år brugt en chatbot til at tale om deres mentale helbred eller personlige vanskeligheder. Det samme gælder 3 ud af 10 danskere i 30’erne og hver fjerde i 40’erne.
Forskerne konkluderer, at ai-botter bruges til tre overordnede formål: At søge støtte til at forstå og håndtere egne tanker og følelser om blandt andet præstationspres, lavt selvværd eller ensomhed. Til at søge vejledning og støtte i forbindelse med psykiske lidelser og mistrivsel. Og til at forstå og navigere i sociale relationer med partner, venner og familie.
Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden, siger, at en ai-bot kan være en gavnlig sparringspartner til praktiske ting, men man bør være meget påpasselig med at bruge den som rådgiver eller behandler: »Der er ingen stopklodser og rammer for teknologien, og bruger man den ukritisk, kan det være direkte farligt«, siger hun.
- OpenAI-ansat vidste, at den var helt gal med gerningsmand før skoleskyderi: »Det blev besluttet ikke at gøre noget«
- Chat-terapi: 16-årig dreng tog sit eget liv efter råd fra ChatGPT
124 mandater i Folketinget vil investere milliarder i folkeskolen. Her er fem ting, de kan gøre
I valgkampen lovede et flertal af politikerne et milliardløft til en nødlidende folkeskole. Hele syv partier, der nu tilsammen har 124 mandater i Folketinget, præsenterede skoleudspil under navne som ’lilleskolen’, ’tillidsskolen’ og ’den kloge skole’. Og alle lovede de investeringer på mellem to og fem milliarder kroner om året. Men hvordan bliver den politiske velvilje omsat til egentlig forandring på landets hundredvis af folkeskoler?
Det har Politiken spurgt flere eksperter om. De kommer med fem centrale anbefalinger, der skal redde folkeskolen. De når frem til, at der blandt andet skal være mere udviklingstid og mindre undervisningstid til lærerne, at kravene til at blive lærer eller pædagog skal strammes, at der skal oprettes flere forsøgsskoler, og at de fysiske rammer skal forbedres. Og endelig skal der oprettes »pædagogiske udrykningskorps«, der hurtigt kan træde til, hvis situationer ude på skolerne spidser til.
Ofte får de udadreagerende børn lov til at fylde på bekostning af andre elever, mener læreren Michelle Leth Malmstrøm, der vandt Politikens Undervisningspris i 2024: »Tænk, hvis det foregik her på Politiken. At her arbejdede Preben, som nogle gange er udadreagerende, men der er også Flemming, som har ptsd, og Yvonne, som har angst. Og Flemming og Yvonne skal alligevel bare møde op, det skal de kunne klare«.
- Hvert år siver flere og flere elever væk fra den almene folkeskole: Thomas Larsens søn er én af dem
- Fravalg: I nogle kommuner i Nordsjælland har næsten 40 procent af eleverne sagt farvel til den almene folkeskole
Vladimir Putin og Donald Trump da de mødte hinanden i Alaska i august sidste år.
Trump ser det ukrainske had mod deres russiske angribere som »latterligt«
Det er et udsagn, der kan være svært at forstå, set i lyset af russernes store brutalitet mod ukrainerne med massedrab, tortur, voldtægter og enorme ødelæggelser under den krig, der oprindeligt skulle udslette Ukraine. »Hadet mellem præsident Putin og præsident Zelenskyj er latterligt«, lyder den amerikanske analyse af situationen fra præsident Trump.
Han har talt sammen med sin russiske kollega i halvanden time, hvor de blandt andet drøftede russernes krig i Ukraine og amerikanernes krig mod Iran. Her foreslog Putin, at der i anledning af årsdagen for afslutningen på Anden Verdenskrig blev afholdt en midlertidig våbenhvile. Og Trump fortalte Putin, at en aftale, der kan afslutte krigen mod Ukraine, kan være nær. Amerikaneren har dog ikke afsløret, hvad han bygger den opfattelse på.
Over for CNN antyder Trump, at krigen mod ukrainerne og krigen mod Iran kan blive afsluttet nogenlunde samtidig. Den sidste har været en kostbar affære for amerikanerne, der har brugt 25 milliarder dollar på sine angreb på Iran. Det svarer til hen ved 160 milliarder kroner.
- 60-dages krig tvinger Kongressen til at tage stilling: Støtten til Iran-krigen slår revner
- Ukraines forsvar mod besættelsesstyrkerne: Robert Brovdi fik en idé, der har ændret den måde, moderne krige udkæmpes på
Betyder det overhovedet noget, om vi siger random eller tilfældigt?
Der er ikke så mange administrerende direktører tilbage i Danmark. Til gengæld vrimler det med CEO’er. Vi tager ikke skærmbilleder, men screenshots. Og vi har udskiftet vores mavefornemmelse med en gut feeling. Vi taler ikke om kondomsnyd, men stealthing, når en seksuel partner uden samtykke fjerner kondomet under sex. Det er ikke en brandmur, men en firewall, der beskytter vores computere mod virus og hackere. Og når medierne går i gult, er det ikke, fordi der er afgørende eller vigtigt nyt, men fordi der er breaking news.
Nu blæser Dansk Sprognævn til kamp mod den dårlige sprogbeherskelse, der får mange i medierne eller på sociale medier til at gribe til engelske ord eller vendinger, selv om de sagtens kunne skrive om emnerne på klart og tydeligt dansk. I dag lancerer nævnet kampagnen ’Kan vi på dansk?’. Her beder nævnet danskerne svare på, hvilke engelske låneord der driller eller irriterer dem. Og hvilke danske erstatningsord, de i stedet vil foreslå.
»Den engelske påvirkning af det danske sprog har været en kamparena i mange år. Men i de seneste år har kampen flyttet sig til at handle om det kønnede og det woke sprog, og det har vi så arbejdet en del med. Men der har været relativt meget politisk debat om den engelske påvirkning af sproget på det seneste. Og vi er jo ikke tonedøve. Så vi skal til at genoptage den del af vores virke«, siger nævnets direktør Thomas Hestbæk Andersen.
- Klumme: Nej, brugen af engelske låneord er ikke bare udtryk for dovenskab
- Journalist går i rette med Eva Eistrup: Anglicismer er en pest og en plage
Det bedste fra Politiken
Institutionen hjalp familien, da Louise Patereks søn var syg med kræft i hjernen: »Børnene har været med hele vejen«
Pædagogerne fra Dragestuen sad helt oppe forrest i kirken sammen med familien, da Louise Patereks søn skulle bisættes. For i et langt sygdomsforløb spillede de en afgørende rolle for hele familien. Busters liv stod ikke til at redde. I dag bor Buster i et rødt værelse i Guds hus, som han selv formulerede det, kort inden han gik bort for to måneder siden. Om få dage skal hans urne i jorden, og gravstenen placeres. Men midt i sorgen vil Louise Paterek gerne takke de voksne på Dragestuen. Læs beretningen om den lille drengs sidste tid - og de pædagoger, der hjalp så meget.
Militærnægteren Steen Folke mødte krigsanalytikeren Peter Viggo Jakobsen til debat i Pressen i Politikens Hus
»Spørgsmålet er, hvordan vi forhindrer krig. Og hvis den så alligevel opstår, hvordan lægger vi så låg på? Vi er nødt til at opruste. Forsvaret er faldet fra hinanden efter den kolde krig. Om det lige er fem procent til forsvaret, der er det rigtige tal, ved jeg ikke. Men der er store mangler«. Sådan siger militæranalytikeren Peter Viggo Jakobsen til pacifisten Steen Folke i en debat om forsvar og oprustning. Læs om deres diskussion for og imod forsvar og oprustning og krigen mod ukrainerne her.
Konspirationerne sitrer efter attentat mod Trump
Fængsel på livstid. Det er den endeløse fremtid bag tremmer, som Cole Tomas Allen ser ind i, hvis han bliver dømt for mordforsøg på den amerikanske præsident Donald Trump sidste weekend.
Alligevel var den 31-årige unge mand fattet, næsten rolig, da han mandag mødte op i retten i Washington. Det fortæller Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang, der sad med direkte udsigt til den formodede gerningsmand på anklagebænken i Washington.
I dag taler vi i ’Du lytter til Politiken’ med ham om, hvad der skete lørdag aften, da den normalt festlige korrespondentmiddag udviklede sig til et attentatforsøg på allerhøjeste klinge. Og om, hvad det tredje formodede mordforsøg mod Donald Trump på blot to år betyder for et i forvejen politisk splittet USA.
Det sker
- Danmarks Statistik kommer med tal for mængden af turistovernatninger i Danmark sidste år.
- Anden runde af bispevalget i Aarhus afgøres.
- Højesteret afgør straffen mod en mor, der kørte bil, mens hun misbrugte lattergas. Hendes barn, der var med, kom til skade, da kvinden kørte galt. Spørgsmålet er, om straffen skal gøre betinget, så hun kan tage sig af datteren.
- Reporters Without Borders udgiver sit årlige overblik over pressefriheden verden over.
Dagens tegning
Kronprinsen
I det lange land mod nord er et nyt dynasti måske på vej.