Godmorgen.
Her til morgen handler nyhederne blandt andet om:
- regeringens ønske om at kunne gennemføre hemmelige retssager
- den store klimarisiko, almene boliger er udsat for
- en tidligere socialdemokratisk transportministers kritik af sit partis rolle i den dårlige togdrift
- Grønland, som amerikanerne gerne vil annektere, men som nu får støtte af EU
Regeringen vil indføre hemmelige retssager
Retssager skal foregå i dølgsmål – foreslår regeringen. Den vil gøre det muligt at lukke for offentlighedens indblik i sager, hvori der indgår fortrolige oplysninger. Forslaget kommer fra socialdemokraternes justitsminister Nicolai Wammen, der har bedt Straffelovrådet om at undersøge mulighederne for hemmelige retssager.
Begrundelsen lyder: »Den nugældende retstilstand medfører, at der vil være tilfælde, hvor det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fremlægge de oplysninger, som er nødvendige for at løfte bevisbyrden i sagerne, uagtet at disse oplysninger foreligger, og at myndighederne derfor må vælge at afstå fra at føre sager om alvorlig kriminalitet, selv om det ud fra såvel sikkerheds- som retshåndhævelsesmæssige synspunkter ville være det rigtige at føre sagerne«.
Regeringen ser det bl.a. som et problem, at tiltalte har ret til at få anklageskriftet udleveret og dermed få det nøjagtige billede af, hvad vedkommende beskyldes for, og at sagerne ikke kan gennemføres bag lukkede døre i det omfang, myndighederne ønsker. Strafferetseksperter mener, at regeringens ønske om mere hemmelig retspleje både er ubegrundet og i strid med grundlæggende retsprincipper: »Jeg mindes ikke at have hørt et eneste konkret argument for, hvorfor det skulle være nødvendigt at ændre reglerne«, siger en af dem, Lasse Lund Madsen, der er professor i strafferet.
- Lars Kjeldsen stod midt i stormvejret under FE-sagen: Nu ser han bekymret på krav om mere mørklægning
- »Nærmest disrespekt for Højesteret«: Eksperter undrer sig over begrundelsen for at droppe sagerne mod Findsen og Hjort
Mange almene boliger kan være særligt klimaudsatte
En million danskere bor i almene boliger. Og det er ofte danskere med lave indtægter. Ifølge Jyllands-Posten viser det sig nu, at mange af de almene boliger er i farezonen, når der kommer voldsom regn med efterfølgende oversvømmelser, sådan som det hyppigere vil ske i fremtidens varmere klima. Hårdest ramt bliver de boligafdelinger, hvor indkomsterne er lavest. 60 pct. af deres boliger har høj risiko for oversvømmelser. Det samme gælder blot 37 procent af de afdelinger, hvor indkomstniveauerne er lidt højere.
En ny rapport fra Landsbyggefonden viser, at det i løbet af den kommende snes år vil koste i omegnen af 34,3 milliarder kroner at klimasikre de almene boliger. 250.000 af dem med 425.000 beboere er særligt udsatte, når regnen tager overhånd, fremgår det.
»Resultaterne peger på, at klimaforandringerne ikke alene udgør en fysisk udfordring for den almene boligsektor, men også kan have en social slagside, da de nødvendige investeringer i klimasikring kan komme til at belaste beboere med lave indkomster relativt mere end andre beboergrupper«, konkluderer rapporten, som bygger på det »næsthøjeste« klimascenarium, ganske som DMI anbefaler benyttet. Boligminister Jacob Mark (SF) erkender, at klimasikringen kommer til at fylde mere, når almene boliger skal renoveres. Det vil, antyder han, indgå i en ny aftale om økonomien i Landsbyggefonden, der bistår med boligrenoveringerne.
- Læs også: Dette kan blive fremtiden, hvis vi lader vandet oversvømme Danmark
- Den havde forskerne ikke set komme: Almindelige stormfloder vil oversvømme tusindvis af danske boliger
Tidligere transportminister giver sit parti skylden for den elendige togtrafik
Når man sidder i en togbus med udsigt til at komme flere timer senere frem til endestationen, kan man sende Socialdemokratiet en venlig tanke. Partiet har svigtet togdriften ved ikke at sørge for at få indført elektriske tog langt tidligere. Det mener Benny Engelbrecht, der tidligere har været partiets transportminister og nu udgiver en debatbog om årsagerne til de mange forsinkelser og aflysninger.
I øjeblikket er punktligheden på vigtige strækninger nede på 37,7 procent - langt fra målet om, at 90 procent af togene skal ankomme til tiden, fremgår det af Kristeligt Dagblad. »Når folk siger, at man har svigtet jernbanedriften, er jeg desværre nødt til at give dem ret. Det er 70 års forsømmelser, vi skal rette op på. Det tager meget, meget, meget længere tid, end nogen politiker på noget tidspunkt for alvor har forklaret borgerne«, siger Engelbrecht.
»De allerstørste svigt i de forgangne 70 år skyldes også socialdemokraterne. At man fulgte det lille flertal i Traktionsudvalgets anbefaling i 1956 om, at man ikke skulle elektrificere hovedbanenettet, men satse på diesel i Danmark, har vi et stort medansvar for«, mener den tidligere minister. Det gælder blandt andet, når der ses på elektrificeringen af togdriften, der blev aflyst under daværende statsminister Poul Schlüter (K), men med støtte fra Socialdemokratiet. Og siden er prisen for den elektrificering, der langt om længe er på vej, bare vokset.
- Bliv væk: DSB opfordrer passagerer til at udskyde togrejser
- Hede drømme er vendt til mareridt: DSB’s nye udlandstog må ofte på værksted
Amerikanerne demonstrerer atter deres vilje til at ville have Grønland
Amerikanerne kan bare ikke lade være. Endnu en gang har deres præsident offentliggjort kort, hvor Grønland og Canada indgår som en del af USA. Denne gang er Island så også med i deres besættelsesdrømme.
Og endnu en gang er statsminister Mette Frederiksen (S) nødt til at prøve at forklare amerikanerne, at det der med at blive underkastet USA ikke er noget, der er nogen appetit på i Grønland: »Den grønlandske regering og det grønlandske folk har sagt igen og igen, at man ikke ønsker at være amerikansk. Og det budskab kan vi jo godt gentage i dag. Det håber jeg ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, hverken i USA eller resten af verden. Det er det grønlandske folk, der skal bestemme deres egen fremtid. Og selvfølgelig er Grønland ikke til salg«, siger hun ifølge TV 2.
Amerikanernes ønske om at overtage øen kommer samtidig med, at EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen besøgte Nuuk og lovede ca. 1,5 milliarder kroner i støtte plus et løfte om øgede bevillinger frem til 2034. Samt ikke mindst et samarbejde om et udvidet satellitsamarbejde med EU: »Det betyder, at fra i morgen vil folk i Nordgrønland få bedre og hurtigere internet, og fra efteråret vil det også kunne mærkes på østkysten«.
- Ekspert: »Det er, som om det har været tabu overhovedet at tale om«
- Trump fortsætter opgør med Danmark: Grønland er et stort problem
Det bedste fra Politiken
I Roald Als’ Danmarkshistorie får tegneren det sidste ord
Husk det nu: Tegneren får altid det sidste ord«.
Jeg er på vej ud ad døren, da Roald Als, nærmere præsentation synes overflødig, siger det, der lukker enhver diskussion. Jeg har lige interviewet ham, og som han sagde flere gange, er det jo ham, der i en taleboble kan skrive alt det, jeg ikke kan få frem på nok så mange spalter. Tegneren får altid det sidste ord. Og det kan han så også godt lide. At få det sidste ord.
Læs Elizabeth Svanes interview med Roald Als, der er aktuel med sin egen tegnede – og skrevne – politiske Danmarkshistorie.
Her festede hele København: »Allerede på åbningsaftenen kunne jeg bare mærke: Det her er totalt magic«
Der er nok noget særligt i gulvet på Enghavevej 40 i København.
I hvert fald giver brædderne nærmest genlyd af årtiers koncerter med internationale sværvægtere som Adele, Prince og Bowie, men også et hav af danske optrædener fra Natasja og Nik & Jay til Gnags og Gilli.
Men vidste du, at Vilhelm Lauritzens ikoniske hus i 11 år faktisk også havde et af Københavns bedste dansegulve? Faktisk et af verdens bedste, forlyder det.
Læs fortællingerne om natklubben, der i 11 år havde et af byens bedste dansegulve og satte en helt ny retning for det københavnske natteliv.
Forskere er skredet, og drømme er brast - men snart er Danmarks nye museum endelig klar
Forestil dig et 24 meter langt skelet af en blåhval i en enorm oplyst kuppel, et kæmpedovendyr og underjordiske udstillinger, der strækker sig fra menneskets tidligste historie til universets yderste kant.
Det har været en drøm i 22 år, og om seks måneder kan vi alle sammen komme ind og se det på Danmarks nye naturhistoriske museum til 1,8 milliarder danske kroner.
Men i to årtier er ambitionerne stødt sammen med den økonomiske virkelighed. Gang på gang har store planer måttet lade livet, fordi der ikke var råd. Den lange kamp har også ført til et oprør fra stjerneforskere som Eske Willerslev og Minik Rosing.
Politikens Torben Benner har besøgt museet og gæster dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.
Det sker
- European Council on Foreign Relations og Tænketanken Europa holder debatmøde om europæisk sikkerhed, hvor Ukraines tidligere udenrigsminister Dmytro Kuleba blandt andet deltager.
- Udenrigsministeriet og UN Live åbner digitale portaler, hvor danskere kan møde ukrainere i byen Mykolaiv via direkte videoforbindelse. Portalen kan både opleves på Rådhuspladsen i København fra den 8.-11. september, mens en tilsvarende portal åbner i Aalborg den 15.-16. september.
- Tivoli holder pressemøde og præsenterer holdet bag Tivolirevyen 2027.
- Retten i Aarhus behandler en straffesag mod en mand, der ifølge anklagemyndigheden billigede terror, da han 7. oktober 2023 skrev ’Ja Taak!’ i kommentarsporet på Facebook til Ekstra Bladets livedækning af angrebene i Israel samme morgen. Der er krav om fængselsstraf, og der er taget forbehold for at kræve manden udvist af Danmark.
- Alternativet holder pressemøde på tagterrassen på Christiansborg i forbindelse med deres sommergruppemøde i København.
- Kvartfinalerne i tennisturneringen US Open indledes, hvor dagens første kampe starter klokken 17.30 dansk tid.
- EU-Domstolen afsiger dom i en sag mellem Ikea og det belgiske højrefløjsparti Vlaams Belang, der handler om partiets brug af Ikeas navn og visuelle udtryk i en migrationskampagne fra 2022 under navnet “Ikea-plan”.
- FN’s Generalforsamlings 81. samling åbner tirsdag i New York.
- OECD offentliggør resultaterne af Pisa 2025, der sammenligner 15-åriges færdigheder i mere end 90 lande.
- Den amerikanske senator og tidligere præsidentkandidat Bernie Sanders fylder 85 år.
- Der er primærvalg i de amerikanske stater New Hampshire og Rhode Island som led i optakten til midtvejsvalget til Kongressen den 3. november 2026.
- USA’s præsident, Donald Trump, holder en tale ved arrangementet Steel Across America ved Det Hvide Hus. Her udstilles en 21 meter lang stålbjælke fra World Trade Centers sydtårn som led i markeringen af 25-året for terrorangrebene den 11. september 2001.
Dagens tegning
Sindbillede på ’spiralsagen’
To folkeretseksperter har nu gennemgået de nye rapporter om spiralsagen. De finder intet belæg for anklagen om folkedrab som påstået af Múte B. Egede fra partiet Inuit Ataqatigiit.