Godmorgen.

Vi starter morgenens nyhedsoverblik i USA, hvor et flertal i Repræsentanternes Hus har vedtaget, at angrebet på Kongressen i USA i begyndelsen af januar skal efterforskes af et særligt udvalg.

Kun to republikanere stemte for tilblivelsen af det særlige udvalg, som bliver nedsat efter republikanerne i Senatet i forrige måned forpurrede et forsøg på at oprette en tværpolitisk, uafhængig kommission.

»Vi er nødt til at få svar. Vi skal vide, om medlemmer af Kongressen eller ansatte i administrationen var involveret i at koordinere det«, sagde republikaneren Adam Kinzinger efter beslutningen var truffet.

»Vi skal også finde ud af, hvem der er ansvarlig for at tilskynde en pøbel til at komme til USA’s Capitol Hill for at omstyrte valget af De Forenede Staters præsident«, sagde den demokratiske flertalsleder i Repræsentanternes Hus, Steny Hoyer, med henvisning til, at hundredvis af tilhængere af daværende præsident Donald Trump trængte ind i kongresbygningen, mens præsidenten kort forinden havde udsendt en række tweets, hvor han såede tvivl om Bidens valgsejr.

Vi skal imidlertid også starte denne regnfulde sommermorgen med et par alvorsord:

»Vi må stå sammen om at vise, at oplysningens kraft altid vil vinde til sidst«, sådan skriver chefredaktørerne på fire af Nordens førende aviser nemlig i et protestbrev, som Politiken har taget initiativ til.

Brevet kommer i anledning af 100-årsdagen for grundlæggelsen af Kinas Kommunistparti og som en protest imod den knægtelse af pressefrihed, som det kinesiske styre udøver i Hongkong. Senest med lukningen af avisen Apple Daily og tidligere myndighedernes overtagelse af Radio Television Hong Kong.

»Vi ser med voksende bekymring på, hvordan vores fag – den frie, uafhængige og kritiske journalistik – kriminaliseres. Og vi ser med stigende bekymring på, hvordan dette i det engang så løfterige Hongkong rammer medie efter medie«, skriver de fire chefredaktører fra hhv. Politiken, Aftenposten, Dagens Nyheter og Helsingin Sanomat.

Det er den stigende tendens til, at medieejere, producenter og journalister retsforfølges og smides i fængsel blot for at varetage deres opgaver som offentlighedens talerør, der har fået chefredaktørerne til at fare i blækhuset.

Som modsvar vil de fire redaktører nu aktivt intensivere deres avisers fokus på situationen i Hongkong og bekæmpe Beijings undertrykkelse af kritik. For man kan holde sandheden og friheden tilbage med magt, »men kun for en tid«, som de fire chefredaktører skriver.

»Vi må stå sammen om at vise, at oplysninger, der forsøges censureret i Hongkong, kommer for en dag et andet sted i verden«, slutter protesten.

Du kan læse brevet i sin fulde længde her, ligesom du kan læse et svar fra en kinesisk talsmand, som kalder det »vanvittigt« at se lukningen af førnævnte avis, som en indskrænkning af pressefrihed her.

Selv bruger det kinesiske styre 100-års-jubilæet til at indføre en antisanktionslov, som skal gøre det muligt at straffe udenlandske virksomheder, hvis de efterlever vestlige sanktioner mod Kina. Den historie kan du læse her.

Skovbrande truer dele af USA og Canada efter massiv hedebølge

Vi vender tilbage til de forenede stater. For myndighederne i Canada og USA advarer fortsat om risiko for skovbrande, selvom den massive hedebølge, som har bagt nedover det nordvestlige USA og det sydvestlige Canada er ved at aftage en smule. Myndighederne peger på, at temperaturerne hurtigt kan stige igen. Byer i de amerikanske delstater Washington og Oregon har under hedebølgen sat varmerekorder med temperaturer over 47 grader flere dage i træk, og i Canada blev der i byen Lytton sat varmerekord med 49,7 grader.

I British Columbia er antallet af døde mellem fredag og mandag mindst 486 personer. Det er 320 mennesker mere end gennemsnittet for en periode på fire dage. Temperaturerne er steget på grund af et højtryk, der har dannet en slags kuppel med varm luft over regionen, der også er kendt som Pacific Northwest. Det er uklart, hvad der har udløst højtrykskuplen.

15 personer er dræbt i formodede hævnangreb i Haiti

Vi bliver for en kort stund i udlandet, men flytter blikket sydpå. For få timer efter drabet på politibetjenten Guerby Geffrard i Haitis hovedstad Port-au-Prince blev 15 borgere dræbt i samme bydel. Ifølge den lokale politichef, som hævn for drabet på Geffrard, som var talsmand for en politifagforening, som er i åben konflikt med politistyrken. Blandt de 15 dræbte er den politiske aktivist Antoinette Duclair og journalist Diego Charles. Og politichefens skråsikre anklager vækker harme blandt journalister og menneskerettighedsorganisationer.

»At gå ud og fastslå, at ’vi ved, at personen, som dræbte Diego Charles og Antoinette Claire, kommer fra den fagforening’, er efter vores mening alt for overilet og frem for alt overfladisk«, siger Marie Rosy August Docena fra ngo’en National Network for the Defense of Human Right.

Også den amerikanske ambassade i Haiti har reageret på drabene: »I al for lang tid har vold, korruption og straffrihed hæmmet Haitis udvikling og det haitianske folks håb om et bedre liv«, skriver ambassaden på Twitter.

Politibetjent er død efter skyderi i det nordlige Göteborg

Vi vender hjem til mildere himmelstrøg, men bliver i den samme alvorlige del af nyhedsspektret. I Göteborg har en politibetjent i nat mistet livet i forbindelse med en skudepisode i Biskopsgården. Det skriver Ritzau. Betjenten og hans kolleger blev beskudt, mens de stod og talte med en gruppe personer, og ved 22.30-tiden rykkede politiet ud til området efter flere anmeldelser fra folk, der havde hørt skud. Svensk politi har endnu ikke anholdt nogen.

Kun ni kommuner er klar med ny affaldssortering til tiden

Vi slutter morgens nyhedsoverblik herhjemme. Fra i dag skulle alle kommuner nemlig sortere borgernes affald i ni dele, men kun ni kommuner er klar til opgaven. Det skriver Ritzau.

I alt 74 kommuner har søgt om og alle fået dispensation for fristen. De resterende 15 har meddelt, at de ikke når den. En af de kommuner, der har fået lov til at udskyde den nye sortering, er Gladsaxe. Som mange andre kommuner er Gladsaxe bundet af en udbudskontrakt med en virksomhed, der indhenter affaldet, og den udløber først ved udgangen af 2024.

En af de få kommuner, der når affaldsfristen, er Randers. Ifølge sektionsleder i affald og genbrug i kommunen, Allan Asp Poulsen, er det kun, fordi de allerede var halvt i mål. Randers sorterede i forvejen i otte fraktioner. Mad- og drikkevarekartoner var det eneste, der hidtil ikke har været samlet ind. Udover Randers er også Svendborg, Næstved, Herning, Kolding, Solrød, Herlev, Hedensted og Frederiksberg kommuner klar til at lade borgerne sortere deres skrald i ni forskellige kasser. Fra 2022 bliver det ti typer affald, som skal sorteres, når også tekstil kommer til.

Lyt til dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’

Skal Danmark frygte delta-varianten?

I podcasten vender vi blikket mod coronavirussen. For rundt om i verden lukker byer og lande ned – på grund af den smitsomme delta-variant. Men skal vi være bange herhjemme? Hør videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard fortælle om Danmarks supervåben mod varianten. Klik her og lyt med.

Det sker i dag:

• Coronarestriktioner bliver lempet i Danmark. Forsamlingsforbuddet bliver hævet til 250 personer, mens en PCR-test fremover er gyldig i 96 timer i stedet for 72. Derudover fjernes arealkrav og anbefalinger om afstand for serveringssteder, hvor gæster sidder ned.
• Facebookgruppen ’Stop Lynetteholm!’ demonstrerer mod anlæggelse af Lynetteholmen. Demonstrationen finder sted ved By & Havn på Nordre Toldbod i København.
• Tyrkiet forlader formelt Istanbul-konventionen, der er en af Europarådets konventioner. Den er rettet mod vold mod kvinder og vold i hjemmet. Der er varslet protester i Tyrkiet.
• EU’s digitale corona-pas bliver taget i brug for alle EU’s medlemslande. Covidcertifikatet skal være med til at fremme sikker og fri bevægelighed for borgere i EU under pandemien.
• Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) holder ordinært pressemøde. Det er uvist, om der her vil være nyt om agenturets igangværende behandling af en ansøgning om at måtte anvende Moderna-coronavaccinen til personer under 18.

Det skete i dag:

• 1644: Søslaget på Kolberger Heide. Christian 4. rammes af en granatsplint og mister synet på sit ene øje.
• 1918: Den underjordiske Nørreport Station åbner.
• 1916: Slaget ved Somme begynder under Første Verdenskrig. Frem til midten af november, hvor den allierede offensiv afsluttes, mister mere end 600.000 britiske og franske soldater livet, mens tyskernes dødstal er over 440.000.
• 2000: Ni unge mennesker trampes ihjel foran Orange Scene ved Pearl-Jam-koncerten på Roskilde Festival.
• 2000: Øresundsbroen indvies af dronning Margrethe 2. og kong Carl 16. Gustav.

Tak fordi du læste med!