Godmorgen.

Du skal betale for Tour de France.

Men du må ikke få at vide, hvad det egentlig er, du betaler til.

Aftaler og planer er blevet mørklagt af staten og de kommuner, der skal afspærre veje til fordel for cykelløbet – og til fordel for ASO, det selskab, der ejer arrangementet, skriver Politiken.

Den offentlige regning for tre dages cykelløb i København, over Sjælland til Fyn og i det sydlige Jylland ender på mindst 180 millioner kroner. Københavnerne må selv aflevere 47,5 millioner kroner for at få lov at lade løbet begynde i byen. Hvad Danmark får ud af det, er ikke til at sige takket være hemmelighedskræmmeriet, men i tidligere kontrakter mellem ASO og andre værtsbyer fremgår det, at værtsbyerne påtager sig den økonomiske risiko og samtidig fraskriver sig stort set alle muligheder for at generere indtægter fra sponsoraftaler.

Nogle politikere har forsøgt at finde ud af, hvad deres kommuner forpligter sig til og hæfter for i forbindelse med cykelløbet. Enkelte af dem har fået aftalen at se, men de er samtidig blevet indskærpet, at de intet må sige om dens indhold.

»Jeg synes, at det er udemokratisk og uigennemsigtigt. Jeg har lyst til at gå ud at fortælle om nogle beløb, der er aftalt, som tyder på en del ... hvad skal man kalde det ... velvilje i forhold til det her selskab«, siger en af dem, Roskildepolitikeren Anna Bondo (EL).

Den danske tour-organisation Grand Départ Copenhagen Denmark I/S med Københavns socialdemokratiske overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) som bestyrelsesformand er ejet af staten og de fem kommuner med start- og målbyer mener, at notaterne og aftalerne skal hemmeligholdes. Hun fortæller, at Grand Départ på et tidspunkt vil offentliggøre kontrakten med ASO.

Men dén går ikke: »Det er jo en inkonsistent måde at argumentere på. I mine ører harmonerer det ikke godt med deres begrundelse for, at de har valgt at give afslag på aktindsigt«, siger Rasmus Grønved Nielsen, der er ekspert i kontrakter mellem offentlige og private aktører.

Hvis oplysningerne tåler offentlighedens lys efter løbet, virker det »mystisk« at undtage dem for aktindsigt forud for løbet med henvisning til, at det er forretningshemmeligheder, mener han.

»Det sker nogle gange, at offentlige myndigheder laver fortrolighedsklausuler, men man kan ikke aftale sig til fortrolighed om oplysninger, der ikke er fortrolige efter offentlighedsloven«, tilføjer han.

Nato er ved at indse, at man må reagere mere effektivt

Ukrainerne er under voldsomme russiske angreb i øst, mens Tyskland trænerer våbenleverancer og Frankrig vil have Ukraine til at forhandle med Putin om fred. Nu varsler Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, imidlertid, at støtten vil blive øget. Ukrainerne skal have tunge våben og langtrækkende våbensystemer, mener han, ifølge Berlingske.

»Der er akut behov for at styrke indsatsen«, siger han.

Samtidig opfordrer den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, de vestlige lande til at »presse sig selv hårdere«. Ukraine står til bl.a. at modtage 10 multiraketsystemer, men har brug for 300. Styrkeforholdet ses på slagmarken: Ukrainerne kan affyre 5.000-6.000 artillerigranater om dagen. Men russerne kan affyre omkring 50.000 om dagen.

Rusland opruster voldsomt i Arktis

Putin er ved at gøre området til »fremtidens slagmark«, konkluderes det i en britisk rapport om russernes adfærd. Med klimaforandringerne tør den russiske Arktis-region op, så den kan bruges militært. Det forbereder russerne sig på, skriver Jyllands-Posten. Blandt andet har man de seneste år oprettet og genåbnet militærbaser i det høje nord såsom 13 luftbaser og 10 radarstationer.

En stor del af den russiske atomslagstyrke er også flyttet til Arktis, fremgår det.

»Arktis vil inden længe blive en geopolitisk slagmark, hvis ikke Vesten snart træffer sine modforholdsregler«, siger en af rapportens forfattere, Robert Clark, fra tænketanken Civitas.

Mænd indkaldes ikke til brystkræftscreeninger

Sundhedsvæsenet sørger ikke for at få indkaldt personer, der juridisk har skiftet køn til at være mænd, til for eksempel undersøgelser for brystkræft eller livmoderhalskræft, selv om de fysisk set stadig er kvinder. Og kommer der en celleprøve fra livmoderen hos en person med et mandligt cpr-nummer, afviser sygehusene at analysere dem. De tror ganske enkelt, at der er tale om en fejl i systemerne.

Det bringer patientsikkerheden i fare, mener gynækolog Gitte Bennich, der driver en kvindeklinik i Storkøbenhavn.

»Det forsinker prøvesvaret, og jeg kan som gynækolog ikke iværksætte en eventuel nødvendig behandling. Det er et klokkeklart eksempel på ulighed i sundhed«, siger hun til Kristeligt Dagblad. Ifølge LGBT+ Danmarks sekretariatschef gælder problemet også transkvinder, der indkaldes til screeninger, selv om de ikke har en livmoderhals.

Først flygtede de fra Taleban. Nu flygter de fra Danmark

For nogle dage siden hørte Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen et rygte: Nogle af de afghanere, Danmark havde reddet ud af Kabul sidste år, ville ikke være her længere. Han fik fat i en af afghanerne, der kunne fortælle, at den var god nok. De synes, Danmark er et dejligt land, men mest for danskerne. Og nu vil USA give dem en fremtid, de ikke kan få i Danmark.

Jesper Thobo-Carlsen fortæller, hvorfor de afghanere, der flygtede fra Taleban, nu forlader det land, som reddede dem.

Hør dagens udgave af ’Du lytter til Politiken’.

Det bliver en torsdag med:

• dragefestival på Fanø. Det plejer at være et imponerende skue.
• offentliggørelsen af Danmarks Statistiks tal for udgifterne til sundhed i 2021.
• indledningen af Kulturfesten på Frøbjerg Bavnehøj ved Assens.
• afslutningen på en retssag i Aarhus, hvor en
• en ung mand er tiltalt for at køre en betjent ned og derefter vælge at stikke af fra stedet.
• en sag i Hillerød Ret, hvor en Ferrari kræves konfiskeret efter en vanvidskørsel.
• straffesagen mod en britisk styrmand, der er tiltalt for uagtsomt manddrab efter at have påsejlet et dansk skib, hvor to danske sømænd omkom.
• åbningen af Folkemødet på Bornholm, hvor mange, der til hverdag ikke vil høre på meninger, de ikke selv deler, kommer for i løbet af nogle dage at høre på meninger, de ikke selv deler.

Årsdage:

• 1967: København fejrer 800 års jubilæum med verdens længste kaffebord fra den ene ende af Strøget til den anden. Der dækkes op med 80.000 kopper kaffe og 70.000 rådhuspandekager.