Godmorgen.
Få europæiske ledere er så omstridte som den socialdemokratiske tyske forbundskansler Olaf Scholz.
Han og tyskerne går med usvigelig sikkerhed bagerst, når Vesten sender hjælp til ukrainerne, så de kan forsvare sig mod russernes angreb.
Politiken tager med afsæt i et satirisk diagram, der er spredt via Twitter, fat på den fodslæbende forbundskanslers handlinger – eller manglen på samme.
Diagrammet begynder med, at kansleren og hans folk benægter et problem, indtil det bliver umuligt at ignorere. Dernæst afviser de forskellige løsningsforslag og venter på, hvad Tysklands allierede gør. Og ser, om tingene bliver værre. Dernæst ser de enten passivt til, at problemet forværres, hvorefter det jo alligevel er for sent at gøre noget. Eller også mærker de utilfredsheden over den tyske passivitet hos landets allierede, hvorefter Tyskland modstræbende ændrer kurs for til sidst at rose sig selv for sin handlekraft.
Olaf Scholz er selv lige nu rejst til World Economic Forums årlige måde i Davos i Schweiz, hvor han roste det, tyskerne trods alt har gjort for Ukraine, inden han gav sig til at tale om alt muligt andet.
Han slap imidlertid ikke fri for at skulle forholde sig til den omstændighed, at en række vestlige lande vil sende Ukraine kampvogne, men at Tyskland hidtil har blokeret for den vigtige våbenhjælp.
Scholz blev spurgt, hvornår tyskerne så vil gøre som de andre og tillade, at de tyskfremstillede Leopardkampvogne blev givet til ukrainerne. Og så kom det svar, der er så typisk for hans kurs: Det er, erklærede forbundskansleren, noget, som Tyskland må vende med sine allierede.
Fredag får han chancen. Til den tid mødes en række af de lande, der bakker op om ukrainernes kamp mod russernes besættelse, for netop at drøfte mere hjælp til Ukraine.
Den ukrainske præsident Volodomyr Zelenskyj har selv i en videotale til Davos-deltagerne advaret mod følgerne af at nøle: »Rusland brugte et sekund på at starte krigen, mens omverdenen brugte dage på at reagere. Verden tøvede, da Rusland invaderede Krim i 2014. Verden må ikke tøve i dag eller nogensinde igen«, lød hans manende ord.
Bulgarien har hjulpet Ukraine mere end hidtil kendt
Den tyske avis Die Welt skriver, at Bulgarien – der har været opfattet som et prorussisk land – i al hemmelighed har sendt våbenhjælp til Ukraine. Meget hurtigt efter russernes angreb sendt landet 30 procent af sin ammunition og 40 procent af dieselen fra de militære lagre til det ukrainske forsvar.
Det blev sikret af landets tidligere regeringsleder, der imidlertid måtte handle i dølgsmål på grund af de mange mere eller mindre russiskvenlige politikere i landet. Med til billedet hører, at landet havde betydelige lagre af ammunition af den sovjetiske kaliber, som ukrainerne også brugte i begyndelsen af deres forsvarskrig mod angriberne.
FGU-uddannelserne skulle hjælpe unge til at få en ungdomsuddannelse
Den forberedende grunduddannelse skulle hjælpe unge, som af forskellige grunde ikke var rede til at tage turen gennem gymnasiet eller en erhvervsskole. Den blev præsenteret i 2017.
Men antallet af elever på uddannelsen er for nedadgående. Det toppede i 2020 med 11.900 elever, men var i oktober sidste år faldet til omkring 8.700 elever. Ifølge planerne skulle der være 14.800 i gang med FGU, skriver Jyllands-Posten.
Det undrer formanden for FGU Danmark, Hanne Fischer, der fremhæver, at 45.000 unge er uden job og uddannelse. Hun ser ingen politisk interesse er for FGU-uddannelsens forsøg på at gøre noget ved problemet: »Man kan spørge sig selv, om de har glemt, at de har opfundet os?«
New Zealands premierminister trækker sig
Jacinda Ardern forlader posten den 7. februar. Hun forklarer selv, at det handler om overskuddet: »Du kan ikke og skal ikke gøre det, medmindre du har en fuld tank plus en smule mere i reserve for uventede udfordringer. Politikere er mennesker. For mig er det tid«, siger hun til newzealandsk radio.
Hun fortsætter ifølge Ritzau frem til april som medlem af parlamentet i Wellington. Men hvad der derefter skal ske, ved hun ikke. Hun har ikke lagt nogen planer for sin egen fremtid, fremgår det.
Arbejderpartiet vil den 22. januar stemme om hendes afløser som leder. Vicepremierminister Grant Robertson har meddelt, at han ikke vil stile efter posten. Til oktober skal newzealænderne til stemmeboksene for at stykke et nyt parlament sammen.
Knivoverfald i København: Det begyndte med en narkotelefon
Siden jul har der været syv knivoverfald i København. Med ti ofre. Knivoverfaldene har skabt utryghed på Nørrebro og i Nordvest, som er de to bydele, som overfaldene har ramt hårdest. Her har politiet indført en visitationszone, så de kan visitere folk på gaden.
Politikens Frank Hvilsom har i mange år dækket bandekonflikter og gadekriminalitet, og i det her afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han, hvad hans kilder fra miljøet siger om overfaldene. For hvad er årsagerne til serien af farlige overfald? Og hvorfor er gerningsmændene i flere tilfælde gået efter tilfældige ofre?
Det sker:
- Netflix kommer med årsregnskab og dermed en indikation af, hvordan det går med streamingen efter politikernes coronanedlukninger.
- Danmarks Statistik kommer med sine tal for de navne, der er populære i Danmark.
- Folketinget diskuterer statsministerens redegørelse for regeringens planer om lovforslag.
- Der er varslet protestdemonstrationer mod den franske præsident Macrons foreslåede pensionsreform.
- I Sverige ventes der at falde dom over to iransk-svenske brødre, der er tiltalt for at have spioneret for Rusland.
- I Storbritannien afsløres det, hvem der er nomineret til Bafta-priserne inden for film og tv.
Årsdage:
- 1883: Det første elektriske system med luftledninger bygget af Thomas Edison bliver taget i brug i Roselle i New Jersey.
- 1993: Tjekkiet og Slovakiet bliver medlemmer af FN. Tidligere har det samlede Tjekkoslovakiet været medlem.