0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jan Grarup
Foto: Jan Grarup
Kvinder i den syriske Al-Hol lejr.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Mor og to børn evakueret fra Syrien

Endnu en familie evakueret, alle døde i i miniudbåd, Kina inviteres med til Ukrainemøde

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

I dag er det sankthansaften, og selv om det i store dele af landet bliver uden det traditionelle bål, tegner det alligevel til at blive en usædvanlig smuk sommerdag, hvor skoleferierne også begynder, og studenterne springer ud. Husk at vinke til dem, når de unge, glade, nuttede og nok også lidt fulde kommer kørende forbi. De bliver så glade.

Dagens historier er:

  • En mor og to børn er blevet evakueret fra lejr i Syrien
  • Kina inviteret med til Ukraine møde i København
  • USA hørte implosion få timer efter miniubåd indledte dyk
  • Sommerferien begynder, vejret skifter og trafikken bliver tæt

Jan Grarup
Foto: Jan Grarup

Mor og børn evakueret fra lejr i Syrien

En mor og to børn er blevet evakueret fra Roj-lejren i det nordøstlige Syrien og befinder sig nu i Danmark.

Udenrigsministeriet har udsendt en pressemeddelelse og skriver blandt andet:

»Evakueringen er forløbet planmæssigt og gennemført efter godt og konstruktivt samarbejde med den kurdisk dominerede lokaladministration. Udenrigsministeriet har stået for koordinationen af evakueringen i samarbejde med relevante danske myndigheder. Evakueringen er gennemført med assistance fra USA.

Moren blev ved ankomsten til Danmark anholdt af dansk politi og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114 e og § 114 j om henholdsvis fremme af terrorvirksomhed samt om indrejse og ophold i et konfliktområde.

Børnene og deres mor er sammen blevet transporteret til børnenes modtagelsessted. Modtagelsesstedet er udvalgt af den relevante kommune, som nu har ansvaret for børnene. Børnene er nu i kommunens varetægt«.

Der er stadig en mor og et barn tilbage i lejren i Syrien. Her vil Danmark kun evakuere barnet, ikke moderen. Det tilbud står stadig ved magt, skriver Udenrigsministeret.

Læs mere:

  • SVM-regeringen ignorerede anbefaling om at hente den sidste mor og hendes 6-årige søn, der har akut brug for lægehjælp.

Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Kina inviteret til Ukraine-møde i København lørdag

Joe Bidens øverste sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, planlægger ifølge Politiken og andre internationale medier at flyve til København til et endnu ikke offentliggjort møde med repræsentanter for flere store lande, der ikke entydigt vil fordømme Ruslands ulovlige angreb på Ukraine. Det ventes, at blandt andet Brasilien, Sydafrika og Indien vil være repræsenteret.

Ifølge Berlingske har Kina også fået en invitation.

Det er en »interessant konstellation« af lande, der skal mødes i København lørdag, siger Mette Skak, der er ekspert i sikkerhedspolitik med speciale i Rusland og lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet til Politiken.

»Det siger noget om, at Ukraine og hele den vestlige koalition, der står bag Ukraine, rent politisk, diplomatisk og storpolitisk føler et behov for at komme i dialog med det globale syd for alvor«, lyder det fra Mette Skak.

Læs mere:


Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix
Foto: Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix

Avis: USA hørte ubådsimplosion få timer efter dyk

Miniubåden ’Titan’, der havde fem passager ombord, da den foretog et dyk ned til vraget af Titanic, er imploderet, fortalte den amerikanske kystvagt ved et pressemøde torsdag aften, dansk tid. Alle fem ombordværende er døde.

Et tophemmeligt akustisk sporingssystem fra den amerikanske flåde hørte miniubåden ’Titan’ implodere, få timer efter at ubåden begyndte nedstigningen mod vraget fra ’Titanic’, siger anonyme embedsfolk, der har været involveret i eftersøgningen, til den amerikanske avis Wall Street Journal.

Flåden begyndte at lytte efter ’Titan’, meget kort tid efter at ubåden mistede signalet, siger en embedsperson fra den amerikanske flåde til avisen. Kort efter at ubåden forsvandt, opfangede det amerikanske sporingssystem, hvad det mistænkte for at være lyden af en implosion tæt på det sted, hvor vragrester blev fundet torsdag.

En implosion er, groft sagt, det modsatte af en eksplosion. Trykket på den lille ubåd fra vandet fik den til at kollapse.


Læs (og hør) mere:

  • Podcasten ’The Daily’ fra New York Times har bedt videnskabsjournalist og undervandsekspert William Broad, der skal har været på dybhavsdyk i undervandsudbåde, forklare, hvorfor han aldrig ville sætte sig ind i miniudbåden. Vær opmærksom på, at podcasten er på engelsk.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Nu begynder sommerferien: Køligere vejr og mere trafik

Fredag er sidste skoledag for skolebørn, og det giver årets første store sommerrejsedag fredag i Københavns lufthavn, hvor der forventes omkring 93.000 rejsende gennem lufthavnen.

Lufthavnen forventer, at der i juli vil være flere rejsedage med 95.000 passagerer og at største rejsedag bliver 14. juli med 98.000 rejsende. Lufthavnen anbefaler, at man kommer to timer før afgang, hvis man flyver i Europa, og tre timer før , hvis man skal ud af Europa.

Skal man ud at køre, melder vejrdirektoratet, at der formentlig særlig i weekenderne, at der vil være trængsel på tværs af landet. Samtidig vil der være et vejarbejde på Fyn i begge retninger til og med uge 26. Det vil betyde, at der kun vil være to spor farbare i hver retning samt en hastighedsnedsættelse til 80 kilometer i timen.

Inden man tager afsted, vil det være en god ide at tjekke vejrudsigten, for efter fire uger med højtryk, tørke og meget sol, slår vejret om, skriver TV 2. Det bliver nogle dage ned til 16-20 grader med blæst og regn.


Få styr på trafikken:

  • Vejdirektoratet opdaterer konstant sit trafikkort og udgiver prognoser for sommertrafikken
  • Københavns lufthavns afkomster og afgange kan ses her.

Det bedste fra Politiken

Christian Falck Wolff
Foto: Christian Falck Wolff

Onkel Reje er tilbage

Onsdag ventede hundredvis af børn på den populære Ramasjang-karakter Onkel Rejes comeback til forpremieren på årets Cirkus Summarum. Han er tilbage efter, at manden bag al udklædningen, Mads Geertsen, sygemeldte sig på grund af trusler og chikane fra en stor gruppe mennesker med relation til vaccineskeptiske miljøer. Og mange af de fremmødte børn vidste godt, at han har været væk. Læs reportagen fra Cirkus Summarum her.

Lene Samsø
Foto: Lene Samsø

Her er den perfekte midsommermenu

Nu er det atter Sankt Hans, og så skal der dækkes op med den bedste sommermad. Kok Louisa Lorang giver dig her en fuldendt grøn menu. Spis i haven, i gården, eller pak picnickurven, og tag maden ud til strand og bål.



Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Du lytter til Politiken

I retssal 60 i Københavns Byret sidder en ung mand tiltalt for sidste sommer at have dræbt tre mennesker og skudt endnu flere i Field’s. I samme sal sidder Politikens journalist Anders Legarth Schmidt på sin faste plads på forreste række og dækker sagen.

Det er en sag, som synes afgjort på forhånd. Alle ved nemlig, hvem gerningsmanden er. Alligevel har 21 vidner og forudrettede afgivet forklaring ved retsmøderne.

I dette afsnit af Du lytter til Politiken fortæller Anders Legarth Schmidt om, hvad der sker i retssal 60. Og vi ser nærmere på, om retssagen kan hjælpe os til at forstå, hvorfor det skete.


Det sker:

  • Skolernes sommerferie begynder
  • LGBT+ Danmark fejrer 75 år og holder fredag og lørdag jubilæum med fest, udstilling på Københavns Rådhus og jubilæumsshow i Tivoli.
  • Det forventes, at der falder dom mod fire tiltalte i sag om drab på 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen. Tre af personerne blev onsdag kendt skyldige i drab. Den sidste har tidligere tilstået medvirken til drab

Dagens tegning:

Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Få styr på våbenlobbyisterne


Krisen kradser


Enkeltstart afgjort


Politiken Morgen

Start dagen med et nyhedsoverblik fra vores morgenfriske journalister. Nyhedsbrevet er gratis og udkommer alle hverdage klokken 7.