De fleste er vokset op med et billede af heksen som en lille kvinde med krumbøjet ryg og en stor, skæv næse med vorte på. Hun er ofte ondsindet og utilregnelig.
Men heksen er og har altid været meget mere end det.
Tilbage i slutningen af 1960’erne skrev den amerikanske, feministiske gruppe W.I.T.C.H. (Women’s International Terrorist Conspiracy from Hell)etmanifest og kastede besværgelser over patriarkatet og kapitalismen. De brugte heksen som gennemgående figur i deres aktivistiske arbejde.
Kom i hekseskole på hovedbiblioteket: »Heksen er en kvinde, der ikke er bange for at gå over grænser«Heksen har altid haft en outsiderstatus og en egenrådighed, der gør hende til et klassisk modstandssymbol - en udfordrer af den gældende orden, som dengang W.I.T.C.H. besværgede patriarkatet.
Dengang handlede det om kvindefrigørelse. Ravn siger: »Heksen viser sig på tidspunkter, hvor der er brug for modstand mod magthaverne«.
Måske er det også derfor, at der lige nu er en opblomstring af litterære fællesskaber, som på ene eller anden måde anvender heksen. Denne særlige udgave af Bogfolk undersøger forholdet mellem litteraturen og heksen.
Tendens: Heksen er blevet in igenVi har besøg af Olga Ravn og Johanne Lykke Holm, som begge er rektorer på Hekseskolen, der er et skrivekursus. I studiet er også Fine Gråbøl og Mette Kierstein, som er en del af skriftkollektivet Blod Måne Søndag, der blandt andet anvender ritualer i litteratur og performances.
Men hvad har heksen og litteraturen med hinanden at gøre? Hvordan bruges heksen i litteraturen? Hvad betyder heksen for Hekseskolen og Blod Måne Søndag? Og kan heksen skabe politisk forandring?
Kom forbi Boghallen i aften, når Hekseskolen holder Halloween
fortsæt med at læse
