0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Af Siri Areyuna Wilhelmsson fra bogen 'MINE-HAHA eller om unge pigers kropslige uddannelse' der netop er udkommet på dansk ved Johanne Lykke Holm, på Arena

Bogfolk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hør podcast: Heksen er tilbage, og hun skaber politisk forandring

Vi skriver 31. oktober, og det betyder Halloween. I den anledning har vi lavet en Bogfolk Special om hekse i litteraturen. I studiet har vi besøg af Olga Ravn, Johanne Lykke Holm, Mette Kierstein og Fine Gråbøl, der alle bruger heksen i deres forfatterskab.

Bogfolk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bogfolk

BOGFOLK SPECIAL: HEKSEN I LITTERATUREN
BOGFOLK SPECIAL: HEKSEN I LITTERATUREN

Henter…

De fleste er vokset op med et billede af heksen som en lille kvinde med krumbøjet ryg og en stor, skæv næse med vorte på. Hun er ofte ondsindet og utilregnelig.

Men heksen er og har altid været meget mere end det.

Heksen viser sig på tidspunkter hvor der er brug for modstand imod magthaverne

Tilbage i slutningen af 1960’erne skrev den amerikanske, feministiske gruppe W.I.T.C.H. (Women’s International Terrorist Conspiracy from Hell)etmanifest og kastede besværgelser over patriarkatet og kapitalismen. De brugte heksen som gennemgående figur i deres aktivistiske arbejde.

Heksen har altid haft en outsiderstatus og en egenrådighed, der gør hende til et klassisk modstandssymbol - en udfordrer af den gældende orden, som dengang W.I.T.C.H. besværgede patriarkatet.

Dengang handlede det om kvindefrigørelse. Ravn siger: »Heksen viser sig på tidspunkter, hvor der er brug for modstand mod magthaverne«.

Måske er det også derfor, at der lige nu er en opblomstring af litterære fællesskaber, som på ene eller anden måde anvender heksen. Denne særlige udgave af Bogfolk undersøger forholdet mellem litteraturen og heksen.

Vi har besøg af Olga Ravn og Johanne Lykke Holm, som begge er rektorer på Hekseskolen, der er et skrivekursus. I studiet er også Fine Gråbøl og Mette Kierstein, som er en del af skriftkollektivet Blod Måne Søndag, der blandt andet anvender ritualer i litteratur og performances.

Men hvad har heksen og litteraturen med hinanden at gøre? Hvordan bruges heksen i litteraturen? Hvad betyder heksen for Hekseskolen og Blod Måne Søndag? Og kan heksen skabe politisk forandring?

Kom forbi Boghallen i aften, når Hekseskolen holder Halloween




Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?