0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Claus Nørregaard

Ramt af livet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lykkeforsker: Dårlig mental sundhed er et større problem end arbejdsløshed

Den mentale sundhed bør være en politisk topprioritet, mener lykkeforsker Michael Birkjær. Det kræver, at vi ændrer fokus fra vækst i bnp til øget trivsel i befolkningen.

Ramt af livet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kan virke en smule mærkeligt, at hver ottende dansker har svært ved at overkomme en almindelig hverdag, når vi bor i verdens tredjelykkeligste land. Men det er der ifølge analytiker ved Institut for Lykkeforskning Michael Birkjær en god forklaring på.

»Lykkerangeringer er en relativ størrelse. Hvis danskerne er ulykkelige, men resten af verden er endnu mere ulykkelige, vil vi stadig være de lykkeligste. Vi er rigtig dygtige til at producere gode liv, og gruppen af mennesker, der mistrives, er mindre, end den er i mange andre lande. Men det må ikke skygge for, at vi har den her negative udvikling. Det kan være svært at fortælle begge historier på én gang, for hvis man maler fanden på væggen, misser man også historien om, at vi stadig klarer os bedre end så mange andre og omvendt«.

Er udviklingen et udtryk for, at vi har hvilet for meget på laurbærrene i forhold til vores trivsel, fordi vi har haft det godt i mange år?

»Man har i hvert fald ikke været opmærksom på uligheden i livskvalitet. Det er et nyt begreb, som man er begyndt at orientere sig imod, fordi man har kunnet se udviklingen. Særligt i USA, hvor man er blevet rigere og mere ulykkelige over de seneste ti år. Den danske situation minder lidt om den. Måske ikke i så voldsom grad, men voldsomt nok til, at vi bliver nødt til at tage højde for problemet«.

Er det et udtryk for, at vi bør søge væk fra at vurdere lykke ud fra et økonomisk vækst-perspektiv og i stedet kigge på, hvordan vi trives?

»Både og. Vi mener ikke nødvendigvis, at vi skal droppe økonomiske vækstmål og erstatte dem med lykkemål. Vi adresserer blot bnp-vækstens utilstrækkelighed til alene at skulle sikre flere gode liv. Hvis vi bliver rigere i Danmark, garanterer det på ingen måde, at vi også kommer til at trives mere«.

Hvis vi kun definerer ulighed ud fra et snævert indkomstperspektiv, overser vi problemerne relateret til dårlig mental sundhed

Betyder det, at vi skal fokusere mindre på at få folk i job og til at tjene penge og i stedet fokusere på at fremme lykken?

»Man er mindre lykkelig, når man er arbejdsløs, end når man er i arbejde. Det hersker der ingen tvivl om. Men hvis du er i arbejde, kan du stadig få stress, så din livskvalitet er på ingen måde garanteret gennem beskæftigelse. Ifølge den seneste sundhedsprofilundersøgelse lever cirka en halv million beskæftigede danskere med høje stressniveauer. Det er også derfor, at dårlig mental sundhed er et større samfundsproblem end arbejdsløshed. Arbejdsløshed og lav indkomst er stadig store samfundsproblemer, der skal prioriteres politisk, men hvis vi kun definerer ulighed ud fra et snævert indkomstperspektiv, overser vi problemerne relateret til dårlig mental sundhed og de øvrige årsager til, at så mange i befolkningen mistrives«.

Flyt fokus fra vækst til trivsel

Står det til Institut for Lykkeforskning kalder tallene for danskernes manglende trivsel på effektiv handling. Hvis vi ikke reagerer på realiteterne, er det vanskeligt at se, hvordan de negative tal nogensinde skulle blive til positive, vurderer Michael Birkjær. Der findes dog eksempler, som de danske politikere kan skele til, når løsningerne skal udarbejdes:

»Vi kan lade os inspirere af England, hvor man i ti år har tilbudt gratis psykologhjælp til depressions- og angstramte. Det initiativ giver rigtig god mening for folkesundheden og befolkningens livskvalitet, da det hjælper rigtig mange mennesker og kan være med til at aftabuisere psykiske sundhedsproblemer. Ud over de åbenlyse menneskelige gevinster, gavner tiltaget også økonomien. Erfaringerne viser nemlig, at man ved gratis psykologhjælp får sænket forbruget af sundhedsservices, får flere tilbage i arbejde og øger produktiviteten. Profit bør selvfølgelig ikke være forudsætningen for at handle på problemet, men når vi samtidig kan løfte samfundsøkonomien, er det jo en ’no-brainer’«.

Ifølge Michael Birkjær er det ikke nok kun at tænke på dem, der allerede er ramt af mental usundhed. Vi skal også tænke i forebyggelse, og det kræver, at vi har øje for, hvilke årsager der ligger bag den negative udvikling.

»Vi bliver nødt til at se nærmere på de erfaringer, vi har gjort os de seneste par år. Der er ingen tvivl om, at fortællingen om forventningspres og karakterræs højst sandsynligt spiller en afgørende rolle for unges mistrivsel. Der er i hvert fald en form for sammenhæng mellem statistikkerne og de unges fortællinger«.

Hvis ansvar er det at bekæmpe den haltende mentale sundhed og højne vores samlede lykke?

Annonce

»Bevidstheden om problemet og at vi løfter i flok, hjælper selvfølgelig, men der hviler et stort ansvar på politikerne for at få problemet prioriteret. Det skal anerkendes, at det muligvis er en af de største udfordringer, vi har herhjemme. Vi kan ikke alene løse det nedefra i familierne eller skolerne. Det skal fra politisk side være en absolut topprioritet at få lokaliseret samt handlet på de strukturer, der forårsager problemerne – på uddannelsesinstitutionerne såvel som arbejdspladserne. Det skal kombineres med akut gratis hjælp til de mange danskere, der allerede mærker problemerne i deres hverdag«.

Betyder det, at vi skal tænke lykke ind i flere henseender, end vi gør nu?

»Det er det, vi argumenterer for. I fattige lande er potentialet for at veksle vækst til stigende livskvalitet meget stort, mens det mindskes, når vi når vores velstandsniveau. Vi kan sågar finde eksempler på afkoblinger, hvor lande bliver rigere, men også langt mere ulykkelige. Hvis vores mål er at løfte menneskers livskvalitet – hvilket bør være ethvert samfunds mål – begynder vækstorienteringen at blive utilstrækkelig. Det er egentlig det, man forsøger at få bnp til at være, uden at det fungerer optimalt«.

Men giver det mening at se mistrivslen som et direkte produkt af, at vi har fokuseret for meget på økonomisk vækst?

»Det er farligt at lave en en-til-en kobling mellem mistrivsel og fokus på vækst, men der er i hvert fald ingen tvivl om, at et entydigt fokus på bnp-vækst som primært samfundsmål skygger for nogle af årsagerne til de trivselsproblemer, der lige nu vokser i omfang. Og det giver jo ikke mening at bruge et samfundsmål, der ikke løfter livskvaliteten«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?