0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her kan du vandre på vulkaner

Det ligner mest af alt et fortabt fortidsland. Den vulkanske øgruppe, Azorerne, har et fortryllende landskab, og naturen får du næsten for dig selv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kristoffer Flakstad/Kristoffer Flakstad
Foto: Kristoffer Flakstad/Kristoffer Flakstad

Bjergtagende. Vandring på Azorerne er en smuk men også strabadserende oplevelse.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tilgroede vulkantoppe rejser sig dramatisk op mod himlen. Andre steder bølger de blødeste grønne bakker gennem landskabet.

Luften er sval og krydret af søde blomster og urter. Navnlig den lokale mynte sender sin friske aroma ud i omgivelserne. Vi befinder os i 900 meters højde midt på øen São Jorge. Serra do Topo, som området hedder, er denne formiddag ramt af et velsignet solskin.

Dagens vandretur begynder i et let tilgængeligt terræn gennem blomsterenge. En flok køer går og tygger drøv, og fra små vandhuller høres lyden af kvækkende frøer. Men ellers er her stille.

De godt 9000 sjæle på Sao Jorge holder stort set alle til ude ved kysten. Vi har naturen for os selv.

Bortset fra den smalle vandrersti er her ingen synlige spor af civilisation. Landskabet tager mere og mere form af et fortabt fortidsland. En række endemiske planter som de lokale varianter af enebær og laurbær farver omgivelserne frodigt grønne. I det hele taget vikler vækster sig ind i hinanden overalt.

Som statister i en eventyrfilm
Vores guide Jorge fører an. Han er vokset op på São Jorge og kender stort set alle øens afkroge. Der er ikke et gram fedt på hans 36-årige krop. »Jeg spiser tunfisk og grøntsager, hver dag«, smiler han.

»Ingen kød, ingen mælkeprodukter. På den måde er jeg lidt anderledes end de andre på øen. Det hjælper selvfølgelig også lidt at gå rundt her«, siger han og slår ud med armene.

Imens snører stien til og ser ud til næsten at forsvinde ind i det grønne. Vulkanbjergene omkring os bliver højere, og pludselig står vi på kanten af en gigantisk slugt med det store blå Atlanterhav længst ude.

»Det er der vi skal ned« udbryder Jorge og peger ned på bunden af dalen.