Møns Klint er et mere bæredygtigt rejsemål end fjerne destinationer, og så er det måske mere eksotisk for danske højskoleelever, har nogle højskoler opdaget.
Foto: Tobias Selnæs Markussen

Møns Klint er et mere bæredygtigt rejsemål end fjerne destinationer, og så er det måske mere eksotisk for danske højskoleelever, har nogle højskoler opdaget.

Rejser

Højskoler dropper flyrejserne: Mange unge har været i Rom, men har måske aldrig været på Møn

En ny generation af højskoleelever efterlyser klimavenlige ophold, og stadig flere skoler erstatter fly med tog, bus og danske studieture.

Rejser

Den nystartede Roskilde Festival Højskole, den 125 år gamle Ry Højskole og Vestjyllands Højskole er bare et udvalg af højskoler, der har meldt ud, at deres kommende studieture med højskolehold ikke kommer til at foregå med fly.

Den danske højskolebevægelse er nemlig ved at skrue op for sit fokus på bæredygtighed, og det rammer rejseaktiviteterne, fortæller Johannes Schønau, der arbejder som bæredygtighedskonsulent i Folkehøjskolernes Forening og desuden arbejder på Egmont Højskolen.

»Listen med højskoler, der ikke flyver, bliver længere og længere. Lige nu virker det, som om det bliver et konkurrenceparameter, når de siger højt, at de ikke tager fly på studieturen«, siger Johannes Schønau.

Egmont Højskolen tilbyder stadig studieture med fly, men giver også eleverne mulighed for at vælge en studietur i Danmark, hvor eleverne blandt andet skal til Fjaltring i Vestjylland og til Møn.

»Nogle elever går aktivt ind og vælger danmarksturen, som koster det samme som en tur til Italien. For som de siger: Vi har aldrig været på Møn, men vi har været i Rom«, siger Johannes Schønau.

Det giver god mening at udstyre eleverne med en interrailbillet

Ry Højskole sender sine elever fra det internationalt orienterede hold ’Verden omkring os’ på togsafari – en journalistisk skattejagt – i Europa, og det hold blev fyldt med elever på rekordtid.

»Turen starter i toget. Det giver god mening at udstyre eleverne med en interrailbillet og lade dem opsøge den nære journalistiske historie rundt om i Europa. Og så giver det et godt afsæt for at arbejde med bæredygtighed, debattere det og diskutere fremtiden med eleverne«, siger forstander Ole Toftdahl fra Ry Højskole. Skolen har også reduceret kødforbruget, energirenoveret de gamle bygninger, og når skolen tager på den fælles studierejse, går turen med to busser til Berlin. Indtil nu har skolen udelukkende haft flyrejser for enkelte afgrænsede hold, erkender forstanderen.

Unge presser på

»Jeg vil ikke pudse glorien alt for meget. Det er nok nemmere for os, end det vil være for nogle af de andre skoler, som har satset stort på rejseaktiviteter. Men for os giver det mening, at vi ikke behøver at udelukke at rejse ud, og at man godt kan drive højskole uden at flyve«, siger Ole Toftdahl.

Højskolernes nye linje kommer ikke ud af den blå luft, for de unge møder op med spørgsmål om vegetarmenuer, affaldssortering og strategier for bæredygtighed, fortæller Johannes Schønau.

Når skolerne møder de krav, opdager de, at rejserne fylder utrolig meget i CO2-regnskabet. For eksempel har den meget energi- og klimabevidste Grundtvigs Højskole i Hillerød regnet på klimaaftrykket, når skolens 110 elever og lærere for eksempel flyver til Marokko.

Det at rejse langt væk har været et konkurrenceparameter, når eleverne skulle vælge skole

I efteråret 2018 kunne forstander Jakob Mejlhede Nielsen fortælle i Højskolebladet, at rejserne udledte mere CO2 end samtlige øvrige aktiviteter i forårsperioden, uden at maden var regnet med i klimaregnskabet. Skolen er en ud af tolv højskoler i Folkehøjskolernes Forening, som arbejder løbende på at mindske skolernes klimaaftryk.

Tidligere har de eksotiske studierejser virket som et trækplaster for eleverne. Men der er muligvis ved at ske et skift i de unges forventninger til deres højskoleophold, mener Johannes Schønau:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det at rejse langt væk har været et konkurrenceparameter, når eleverne skulle vælge skole. Men det har ændret sig i forhold til for 10-15 år siden. I dag har mange elever allerede været ude at rejse eller skal rejse bagefter, og så skal højskolen opfylde noget andet i deres ungdomsliv«.

Men den kritiske indstilling til flyrejser er også et dilemma for skolerne. Der kan være ture, som er så vigtige i deres indhold, at man fastholder at tage af sted, påpeger Johannes Schønau.

»På Egmont har vi haft diskussionen, om vi kan tillade os at flyve til Israel og Palæstina i forbindelse med et kursus om Mellemøsten. Vi er nået frem til, at det giver en så vigtig indsigt i verden, at det er en tur, vi stadig ville tage på. Det er også en del af FN’s verdensmål, at vi møder nye kulturer og skaber en viden hos eleverne, som de kan tage hjem og fortælle om«, siger Johannes Schønau.

Men der er stadig skoler, som slet ikke tænker i de baner, påpeger bæredygtighedskonsulenten.

»På nogle skoler er det slet ikke noget, de diskuterer. Og der vil være især idrætshøjskoler, der vil blive ved med at flyve til La Santa Sport de næste mange år«, spår Johannes Schønau.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce