Lyt til artiklen
Det er sidst på eftermiddagen, da det lille hotels få gæster samles på terrassen før aftensmad. Nogle får te eller kaffe, andre gin og tonic i tunge glas med guldkant pyntet med spiselige blomster og citronskal i tynde spiraler. Der bliver læst bøger og kigget på iPads. Der sludres og sippes med udsigt ned gennem stedets lange frodige have, der er omkranset af runde buttede klipper og ender i den vestsvenske skærgård, hvor jeg efter ankomst var nede for at dyppe mig.
»Jeg har aldrig før oplevet et sted som det her«, siger Werner Lehnberg, en ældre tysk herre i havestolen ved siden af mig, og jeg kan kun stemme i.
