Lyt til artiklen
Selv om der i dag er wifi på værelserne og cappuccino på menukortet, hænger fornemmelsen af en svunden tid i væggene: et strejf af de solspættede somre, hvor tyskere med tid og råd satte sig til rette i fletstole på terrasserne og lod Østersøens lys og klippernes dramatik være kulisse for ferien.
De kom rejsende i tusindvis med dampskib fra Stettin og Sassnitz. Mænd i stråhatte og hvid sommerjakke og damer i lange kjoler parate til at indtage stranden i Sandvig. For tysk borgerskab var Nordbornholm en sorgløs enklave, et Ostseebad på dansk grund, hvor prisen for fuld pension var noget mindre, end hvad de mest mondæne kursteder langs den tyske østersøkyst kostede.
