Hvis alt falder på plads, vil de 25.000 bilister, der dagligt passerer Storebæltsbroen, fra 2014 køre forbi det overdækkede jungleunivers, Tropebyen.
Projektet, som Slagelse Kommune står bag, skal ligge på en lille bakketop umiddelbart ved indkørslen til Storebæltsbroen, så den kan ses af bilisterne, der nærmer sig Sjælland. Og den placering er ikke nogen tilfældighed, fortæller Hans Prammann, der er formand for Fonden Tropebyen.




























