Tidligere i år kunne danskerne være med til at bestemme, hvor henne i landet den såkaldte Google Street View-cykel skulle køre rundt og foretage sin fotografiske kortlægning af Danmark.
Nu foreligger så de første billeder. Derfor kan du nu med hjælp af Street View-funktionen i Google Maps besøge kendte danske turistklassikere som Den Gamle By i Århus og Tivoli i København, men også mindre prominente steder som Herregaardsmuseet i Auning og promenaden langs Peblinge Sø på Østerbro.




























