Pakkerejser foregår ikke kun med fly til fjerne soldestinationer, men også på cykel med madpakke, overnatning og morgenmad i det sydvestjyske. Destination Sydvestjylland har i samarbejde med Danhostel og Skærbæk Fritidscenter sammensat en cykelpakke, som forbinder byerne Esbjerg, Ribe, Skærbæk og Tønder og bringer cyklisterne fra Esbjerg til Tønder via Ribe og Skærbæk ad en naturskøn rute, hvor de bl.a. kan opleve Nationalpark Vadehavet med østers-, sæl- og vandreture på havbunden. Ruten er en del af 'Vestkystruten' fra Skagen i nord til Rudbøl i syd.
LÆS ARTIKELTag på bjergvandring for begyndere Cykelpakken giver ret til én overnatning i de fire byer på Danhostels vandrerhjem undtagen i Skærbæk, hvor man sover på Skærbæk Fritidscenter. Pakken indeholder desuden morgenmad samt en madpakke, som udleveres til cyklisterne, når de tager fat på dagens tørn. Aftensmåltider kan tilkøbes. Bagagen kan cyklisterne få transporteret mellem rutens fire stop, så de ikke behøver at køre i det samme svedige tøj hver dag og også kan få indkøb med hjem fra cykelferien. Bagagetransporten koster ekstra, og det samme gør sengelinned. Der kan også tilkøbes ekstra overnatning plus en togrejse Tønder-Esbjerg, hvor cyklen naturligvis kan medbringes.



























