Plask, plask, plask lyder det fra hoppen Pretty og valakken Uffes hove kun afbrudt af Uffes lystige prutten, når de to trækker Benny Thomsens hestevogn gennem det lavtstående vand i Vadehavet. Kursen er stik nordvest fra Mandø mod sælbankerne ved Knudedyb og solnedgangen.
I raskt trav fører den brune oldenborger-vallak og frederiksborger-hoppen os de knap 4 kilometer ud mod Knudedyb.
Kusken Henry Christensen følger efter med endnu en overdækket vogn, som ligner en prærieskonnert, og seks ombordværende turister. De to fjordheste, Freja og Saskia, er mindst lige så ivrige efter at bevæge sig i vandet, som vi i vognene er glade for at komme tørskoet ud til sælerne.
Her er giganterne, som Stevns og Vadehavet er kommet i klasse medSelv om passagererne sidder tørt og nogenlunde lunt under en kanvaspresenning, er det klogt at være iført gummistøvler, for kuskene stopper undervejs og giver os mulighed for at selv at mærke havbunden under fødderne. Bare tæer er dog et godt alternativ til røjserne.
Vejret skifter med kort varsel, og derfor er det også en god ide at medbringe regntøj og en varm sweater.
En kikkert er også et stort plus, for folk må ikke komme for tæt på dyrene og forstyrre dem på sandbankerne, og sælerne søger lynhurtigt tilbage til det våde element, hvis der bliver for meget nærkontakt. Kuskene medbringer ganske vist en kikkert, men ved den opstår der hurtigt køkultur.
Hils på en hest
Vadehavet og sælerne kan opleves til fods, fra søsiden med skib, med traktorvogntog og altså hestevogn.
For fire år siden fik Benny Thomsen bygget den første vogn inde på fastlandet og kørte den over til Mandø. Folk var begejstrede og opfordrede ham til at arrangere sælture.
Thomsen tog straks opfordringen op og begyndte under navnet Mandø Event at køre både sæl- og østerssafarier og har i dag tre hestevogne. En to timer lang tur med Pretty og Uffe eller et par af de andre heste koster 200 kroner og begynder ved Mandø Brugs. Børn under 12 år slipper med 100 kroner.
Stevns Klint og Vadehavet udpeget som verdensarvHestefolk kan også møde op ved Midtvej 7 og opleve kuskene spænde for og hilse på hestene. Benny Thomsen har seks køreheste og en etårs plag, som skal trænes til springhest. Interessen for heste er ikke ny, eftersom han er vokset op på et husmandssted med hestekraft. 58-årige Benny Thomsen har dog været lærer det meste af sit liv.
Efter en masse klappen af de firbenede og raslen med seletøj kører den lille kortege gennem Mandø By mod diget, som omgiver øen.
Hen ad Strandvej og ned ad Stormflodsrampen ved Stormflodssøjlen, hvor man kan se, hvornår og hvor højt katastrofen ramte mandøboerne. Top-3 udgøres af årstallene 1634, 1999 og 1981. De nylige storme Allan og Bodil kan slet ikke være med ifølge Thomsens kone Elisa, der kokkererer på Mandø Klithus. På øen har beboerne typisk flere jobs, for »krummer giver også brød«.
En tåget historie
Ude på Mandø Flak stiger vandstanden hurtigt til 40-50 centimeter, men det generer hverken Pretty eller Uffe. De trasker roligt videre gennem vandmasserne, men nu er det tid til lidt fakta om tidevandet, ’Vadehavets puls’.
40 millioner liter vand bevæger sig to gange i døgnet skiftevis ud og ind på en linje fra Blåvands Huk og ned til den tyske ø Sild – ifølge Benny Thomsen, som fortæller, at det svarer til, at alle danskere står på en linje og rækker spande med 8 liter vand over på den anden side. Rejser regner ikke efter, for selv om himlen er høj og horisonten lav, går Thomsen nu i gang med en tåget gyserhistorie.
Oplev Vadehavets smukkeste sider fra en cykel»Engang blev vi overrasket af tågen herude på havbunden, og så er det let at tabe orienteringen. Jeg begyndte at blive lidt urolig, men en af ungerne havde en mere moderne mobiltelefon end min med gps og satte sig op ved siden af mig på kuskesædet, og på den måde kom vi sikkert tilbage til Mandø. Familien opdagede aldrig min uro og syntes, at det havde været en fantastisk tur, selv om de ikke så en eneste sæl«, fortæller Thomsen.
Fluks går det videre til næste historie, da vi ser et par strandskader på jagt efter hjerte- og blåmuslinger, for Vadehavet er ét stort spisekammer. Strandskaden er ifølge de lokale symbol på en mandøpige: Drengene påstår, at det er, fordi den skræpper så meget, mens pigerne mener, at det skyldes dens skønhed.
Så dukker en islandsk ryle op, og vi får at vide, at mandøboerne kalder ryler i formation ’marskens nordlys’ eller ’sølvsol’ på grund af deres gråhvide bug.
Sælernes paradis
Næste fugl i fortællingen ser vi dog ikke, men et par dage forinden så Thomsen og hans gæster en havørn i gang med at fortære et sælådsel.
Ådselshistorien bringer os dog frem til Knudedyb, og heldigvis stopper kusken hestene ved kanten, for Knudedyb er 17 meter dyb, og tidligere var der masser af skibstrafik her ind til Ribe.
200 meter længere fremme ligger den første sælkoloni og hviler sig – en blanding af spættede sæler og gråsæler. Sidstnævnte er Danmarks største rovdyr, og hannen kan veje op til 300 kilo, mens den spættede sæl kun når mellem 80 og 100 kilo.
Nysgerrigheden gælder begge veje. Lidt længere fremme ligger endnu en koloni, og disse sæler kan slet ikke styre deres nysgerrighed, men kravler ud i vandet og svømmer ned til os, hvor de ligger en 8-10 meter ude i vandet og stirrer på os.
Her er 5 andre øer i det tyske vadehavIkke alle de unge årgange har tålmodighed til at kigge på sælerne, men så hiver Thomsen en greb frem og begynder at grave efter sandorm.
Snart sænker tusmørket sig imidlertid over Vadehavet, og hestene begynder at blive utålmodige, for hjemme på Mandø venter en fortjent godbid efter en 6 kilometer lang tur. Først skal hestene dog flere steder gennem nu 60-70 centimeter højt vand, inden de når Skællebankerampen og i fuld fart bestiger diget, hvor fårene græsser.
Når man har oplevet en sælsafari, overrasker det ikke, at Vadehavet i slutningen af juni sammen med Stevns Klint kom på Unescos verdensarvliste.
Og selv om han til daglig er omgivet af Vadehavet, får Benny Thomsen hele tiden nye oplevelser, og han kan ikke skjule sin stolthed over udnævnelsen:
»Vi kan nu sammenligne os med Galapagos og Grand Canyon. På Galapagos kan man komme tæt på leguaner og i Vadehavet tæt på gråsæler. I Grand Canyon er der klapperslanger, i Vadehavet har vi salturten kveller«.
Mandøs lokale
Kromanden
Martin Brig Hansen fra Mandø Kro er begejstret for, at Vadehavet er havnet på Unesco’s liste over verdensarv:
»Jeg håber, at Mandø får besøg af flere turister, både udlændinge og danskere, som skal opleve det specielle: naturen og stilheden. De skal være bedre forberedt og ikke tro, at man kan høre jazz på Mandø, og hvis de skal købe cigaretter, skal de huske, at Brugsen lukker mellem klokken 15 og 16«.
Sommerhusejeren
Lars Andersen er graver i Ribe, bor i Øster Vedsted og har sommerhus på Mandø, hvor han er født. Han er medlem af Mandøforeningen, der bl.a. ejer Mandø Mølle, som han har været med til at renovere.
Danmark hædres for to naturområder i verdensklasseLars Andersen glæder sig over optagelsen på verdensarvslisten:
»Det kan give en masse omtale udadtil og trække flere turister til øen, og det er dem, mandøboerne skal leve af. Flere turister kan også bidrage til at holde vores lokale brugs i gang«.
Museumskvinden
Lisbeth Bunde er både frivillig på og formand for Mandø Museum, som er indrettet i et gammelt skipperhus. Hun hilser Unesco-optagelsen velkommen:
»Verdensarv er både kultur og natur, og på museet fortæller vi kulturhistorien, og vi skal satse på at formidle vores historie. Mandø er for alvor kommet på landkortet, netop fordi vi har en fortælling om en ø, der er afhængig af vind og vejr«.
Landmanden
Niels Christian Nielsen er foruden at være landmand strandfoged, digegreve, brandmand, ringer og graver. Han er ikke ubetinget begejstret for Unesco-udnævnelsen:
»Jeg lever efter klokken 16, når de sidste turister er taget hjem. Jeg håber ikke på flere turister, men at de, som kommer, er mere interesserede og bliver en nat eller to og ikke bare kører frem og tilbage med traktorbussen«.
Bed&Breakfast værtinden
Karin Fredskild driver Bed & Breakfast Mandø sammen med sin mand, Poul Erik, der arbejder på en borerig ved Aberdeen. Hun betegner sig selv som ’hyggemor’ og ser positivt på verdensarven:
»Det er stort, hvis vi forstår at bruge udnævnelsen og passer på vores natur. Nu kan vi for alvor søge fonde om hjælp til at bevare vores natur. Udnævnelsen kan blive et trækplaster på linje med verdensarv i Kina og Canada«.
fortsæt med at læse
