Turister skal ikke bare tage billeder af Kronborg og resten af seværdighederne i Helsingør. De skal også hashtagge dem og dele dem på de sociale medier. Det er i hvert fald det, kommunen håber på.
Som et led i en markedsføringsstrategi har kommunen sat ni fysiske hashtags op af en meters højde ved byens seværdigheder. Hashtaggene skal dels skal give tip om gode vinkler, når man tager billeder og dels som nævnt inspirere de besøgende til at dele deres billeder på de sociale medier.




























