En overnatning i dobbeltværelse vil koste 300 kroner, når hotelgruppen A&O næste år kommer til København. Faktisk er det en blanding af hostel og hotel, for ud over normale dobbeltværelser er der også flersengsværelser, hvor en enkelt seng kan koste 140 kroner per nat.
Der er dog tale om ’fra’-priser, og den endelige regning kan derfor ende med at blive meget højere. Vi har tjekket et af A&O’s hoteller ved Berlins hovedbanegård. Her starter priserne ved 10 euro (75 kroner) per person i dobbeltværelse, men et par stikprøver på overnatning i oktober og november giver priser, der er 5-7 gange højere.






























