En ridetur før julemiddagen? Eller en god cognac i pejsestuen, før himmelsengen kalder og gaverne pakkes op?
Hvis du synes, det lyder fristende med en miniferie på gamle, øde landsteder eller jul og nytår i tosomhed, så læs videre her. Danmark er nemlig spækket med slotte og herregårde, og på flere af dem er der mulighed for at tilbringe enten juleaften, juledagene eller nytåret.




























