Fornemmelsen sidder stadig i kroppen. Selv måneder efter turen op i det lille tårn kilder det helt ud i tæerne bare ved tanken om den spinkle, stejle stige, der afløser trappen det sidste stykke, og den smalle lem, man skal igennem for at komme helt op på balkonen.
Heroppe i vindens susen kan to voksne lige akkurat passere, hvis den ene trykker sig ind mod den imponerende lanterne. Men hvis man ikke er gangbesværet og ikke for stor til at komme gennem lemmen, er det alle anstrengelserne værd. Linseværket under den røde hat er som et helt spejlkabinet, og udsigten fra Røsnæs Fyr er vitterlig fantastisk hele vejen rundt:
