Fem velkendte
1 Bjørnø Stort set hver aften om sommeren mødes beboerne på Bjørnø på molen ved 20-20.30 tiden for at drikke molekaffe. Mens solen går ned, synger de en sang eller to akkompagneret af Helge Nordholt på kornet. Traditionen blev skabt af en flok hippier fra Sofiegården på Christianshavn med tilknytning til Gasolin’. Kaffen kan erstattes af molevin eller -øl, mens dagens begivenheder vendes.
2 Hjortø
Arne Lund er sangskriver og musiker under kunstnernavnet Arena Luanda, øhistoriker og øguide, og så er han også Hjortøs fuglehusfabrikant. Flere gange har Arne Lund måttet sætte prisen op på sine farverige håndbyggede fuglehuse og foderbrætter, fordi efterspørgslen var så stor, at han ikke kunne følge med til at fremstille fuglenes boliger. Prisen er 200 kroner, og ikke to er ens.




























